Farvel til en af de største

Sidney Poitier blev i 1964 den første afroamerikanske mand til at vinde en Oscar for bedste mandlige hovedrolle med præstationen i Markens liljer.

Skuespilleren skrev dermed historie, og i løbet af sit lange liv blev han en bannerfører, der var med til at nedbryde raceskel i Hollywood.

Han døde torsdag i sit hjem i Los Angeles, hele 94 år gammel. Siden er kondolencer og tilkendegivelser strømmet ind fra nogle af filmbranchens største personligheder.

Denzel Washington, Ava DuVernay, Viola Davis, Jeffrey Wright, Oprah Winfrey, Morgan Freeman og Halle Berry er bare nogle af de mange, som har delt deres sorg over tabet af den afholdte foregangsmand.

”Han lærte os at række ud efter stjernerne,” skriver Whoopi Goldberg på Twitter, hvor også tidligere præsident Barack Obama er gået til tasterne:

”Med banebrydende roller og et unikt talent var Sidney Poitier indbegrebet af et værdigt menneske. Han viste filmens kraft til at bringe os sammen og åbnede døre for en generation af skuespillere.”

Afroamerikanske filmfolk går forrest i kondolencerne, men lovprisningerne strømmer ind fra alle hjørner af filmens verden.

”Farvel til en af de vigtigste og mest ekstraordinære skuespillere i historien. Tak, fordi du smadrede glasloftet og skabte nye veje,” skriver skuespilleren Josh Gad på Twitter.

Mod alle odds
Lige fra sin fødsel var Sidney Poitiers liv af det stof, som Hollywood-drømme er gjort af.

Hans forældre kom fra den vestindiske østat Bahamas. Men de var i amerikanske Miami, da moren pludselig gik i fødsel. Sidney Poitier blev født tre måneder for tidligt, og lægerne levnede i 1927 ikke drengen mange chancer for at overleve.

Det lykkedes dog imod alle odds, og fordi han blev født i USA, fik Poitier et amerikansk statsborgerskab. Som teenager flyttede han fra Bahamas til familie i Miami, og som sekstenårig tog han alene turen videre til New York med en drøm om at blive skuespiller.

Karrieren startede på teatret, og i løbet af 1950’erne begyndte han at få filmroller. Han blev første gang Oscar-nomineret i 1959 for rollen i Stanley Kramers The Defiant Ones. Her spiller Poitier over for Tony Curtis i et drama om to fanger, der lænket til hinanden må lære at samarbejde under deres flugt fra fængslet.

I 1960’erne var han med i film som In the Heat of the Night og Guess Who’s Coming to Dinner, der begge handler om racisme i det amerikanske samfund. I Markens liljer spiller han en sort arbejdsmand, der hjælper tysktalende nonner med at bygge et kapel.

Det var vigtigt for Sidney Poitier at repræsentere det afroamerikanske samfund, og hans film blev samtidig store blockbuster-hits. Dermed lykkedes det ham at sætte en debat om race på dagsordenen.

Undervejs i karrieren gik Sidney Poitier også flere gange bag kameraet som instruktør. Han lavede blandt andet adskillige komediefilm i 70’erne, hvor han spiller hovedrollen over for den senere overgrebsanklagede komiker Bill Cosby.

Ridder og superhelt
I 2002 kulminerede Sidney Poitiers karriere, da han modtog en æres-Oscar for sit arbejde i filmbranchen (se video af overrækkelsen nederst).

Men skuespillerens lange liv bød på mange højdepunkter og hædersbevillinger.

Blandt de mere kuriøse blev superhelten John Stewart – kendt fra Green Lantern-tegneserieuniverset – baseret på Poitiers livshistorie. Han var en overgang også japansk ambassadør for Bahamas, og i 1974 blev han slået til ridder af den engelske dronning Elizabeth.

Sidney Poitier efterlader sig foruden sin store filmarv hele seks børn og hustruen Joanna Shimkus, som han var gift med siden 1976.