Bedste film om sortes vilkår

Med afsæt i den multi Oscar-nominerede, 12 Years a Slave, som får premiere på torsdag, handler denne blog om de hidtil bedste amerikanske film om sortes levevilkår gennem filmhistorien.

12 Years a Slave er instrueret af Steve McQueen og i de vigtigste roller møder vi Chiwetel Ejiofor, Lupita Nyong’o, Dwight Henry, Kelsey Scott, Quvenzhané Wallis, Paul Giamatti og Michael Fassbender.

Filmen er baseret på en roman af Solomon Northup, som fortæller den autentiske historie om en fri sort amerikaner, som lever i New York i midten af 1800-tallet. Men lykken bliver kun kort, idet han bliver kidnappet og solgt som slave i Louisiana.

Men historien har set mange fremragende amerikanske film om sortes vilkår.

Nedenstående nedtælling til den hidtil bedste, som nu bliver gjort rangen stridig af 12 Years a Slave.

10. Amistad (1997)

En gruppe sorte afrikanske slaver fra Sierra Leone iværksætter et blodigt oprør på det spanske skib La Amistad. De vinder kampen og overtager kommandoen på skibet. Herefter sætter kursen mod, hvad de tror er Afrika, men går i stedet i land ved Connecticut i år 1839. De fængsles og stilles for retten.

Steven Spielbergs film er yderst stjernespækket: Morgan Freeman, Djimon Hounsou, Matthew McConaughey, Nigel Hawthorne, Anthony Hopkins, Pete Postlethwaite, Stellan Skarsgård og Anna Paquin. I en birolle ses Chiwetel Ejiofor, som nu står foran sit helt store gennembrud i 12 years a Slave.

Filmen blev nomineret til fire Oscars, men måtte gå tomhændet hjem.

I fjorten år måtte producenten gå tiggergang i Hollywood, for at få filmen lavet.

9. Niceville (2011)

Niceville fortæller historien om tre kvinder, som i 60'ernes Mississippi beslutter sig for at gøre noget helt utænkeligt. Den nye racelov er netop blevet indført, Ku Klux Klan hærger, og de sorte lever i skræk og rædsel for deres liv.

Filmen, som er baseret på en roman af Kathryn Stockett, er instrueret af Tate Taylor og har følgende skuespillere i de vigtigste roller: Emma Stone, Viola Davis, Bryce Dallas Howard, Octavia Spencer og Jessica Chastain.

Filmen var nomineret til fire Oscars og hjemtog en enkelt: ”bedste kvindelige birolle” (Octavia Spencer).

Kathryn Stocketts bog blev afvist af 60 forlag, inden den endelig blev udgivet.

8. Gæt hvem der kommer til middag (1967)

Selvom ægteparret Drayton har opdraget deres dejlige datter til at være fordomsfri og selvstændig, så kommer det som et chok, da hendes forlovede viser sig at være en sort mand. Både hans eller hendes forældre synes giftermål er en rigtig dårlig idé, det unge par er dog fast besluttet. Og så begynder kampen med alle fordommene.

Filmens sorte mand spilles af Sidney Poitier, hvis indflydelse på sorte amerikaneres liv ikke kan overdrives. Han var den første sorte amerikaner som vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen Markens Liljer (1963). De øvrige roller i filmen er besat af Spencer Tracy, Katharine Hepburn og Katharine Houghton.

Filmen blev nomineret til ikke færre end ti Oscars og triumferede i to af kategorierne: ”bedste kvindelige hovedrolle” (Katharine Hepburn) og ”bedste originale manuskript”.

Mens filmen blev optaget var blandede ægteskaber ulovlige i fjorten amerikanske stater. Inden filmens premiere, fastslog den amerikanske Højesteret dog, den 12. juni 1967, at lovgivning mod blandede ægteskaber var forfatningsstridig.

Filmen havde premiere i de amerikanske biografer den 11. december 1967 og var stadig på programmet, da Martin Luther King blev myrdet den 4. april 1968.

7. Farven lilla (1985)

Sydstaterne, den første halvdel af det 19. århundrede. Celie bliver solgt som kone til den brutale Albert. Livet er slidsomt og hun skriver om hverdagen med hårdt arbejde og tørre tæsk til sin søster. Endelig samler Celie mod til at forlade sin mand og søge lykken selv. Men inden hun så så langt, skal hun grueligt meget ondt igennem.

Steven Spielbergs film, baseret på Alice Walkers roman, blev et kæmpe gennembrud for Whoopi Goldberg. I de øvrige roller møder vi blandt andet Danny Glover, Margaret Avery og Oprah Winfrey.

I en af filmhistoriens mest bemærkelsesværdige Oscar-aftener, var filmen nomineret til hele elleve statuetter, dog med undtagelse af bedste instruktion-kategorien, og blev totalt ignoreret ved selve uddelingen.

Det forekom, at akademiet ville sende Spielberg en klar besked: kom nu ikke for godt i gang.

6. Mississippi i flammer (1988)

I Mississippi myrdes i 1964 tre borgerretsforkæmpere brutalt af Ku Klux Klan. Ligene skjules, og den lokale sherif henlægger sagen under 'forsvundne personer'. Livet kan gå videre, som om intet var hændt. Til sheriffens ærgrelse ankommer to FBI-agenter med ordre til at finde ud af, hvad der er sket, og deres arbejde opfattes af Ku Klux Klan som en provokation, der besvares med afbrændinger og mord. FBI-folkenes stædige kamp bliver til et opgør, der kommer til at ryste det lille sydstatssamfund og hele USA.

Hovedrollerne i Alan Parkers film spilles af Gene Hackman og Willem Dafoe. Blandt de øvrige medvirkende ses Frances McDormand, Brad Dourif, R. Lee Ermey og Michael Rooker.

Filmen var nomineret til syv Oscars, men måtte nøjes med at blive tildelt en enkelt: ”bedste fotografering”.

Filmen er inspireret af mordene på borgerrettighedsforkæmperne J. E. Chaney, Mickey Schwerner og Andrew Goodman.

Flere af statisterne i filmen var medlemmer af Ku Klux Klan og brugte deres medlemskort af klanen som identifikation.

5. Malcolm X (1992)

Filmen om borgerrettighedsforkæmperen Malcolm X (1925-1965). Da vi i filmen stifter bekendtskab med ham, er han en simpel kriminel. Men under et fængselsophold opdager han Islam og begynder at kæmpe for sortes rettigheder i det gennemgående racistiske USA. Efterhånden bliver den karismatiske ex-fange kendt som Malcolm X, Men både blandt kristne og muslimer får Malcolm mange fjender, og ender da også med at blive myrdet.

Denzel Washington spiller Malcolm X og blandt de øvrige medvirkende i Spike Lees film møder vi Angela Bassett, Albert Hall, Delroy Lindo samt instruktøren selv i en mindre rolle.

Nomineret til to Oscars, men forbigået ved selve uddelingen.

Det tog 25 år at bringe filmen på det store lærred.

4. Ærens mark (1989)

Den Amerikanske Borgerkrig. Den unge (hvide) oberst Robert Shaw er chef for et nyt infanteriregiment, der udelukkende består af sorte soldater. Hans regiment udsættes for alskens racistisk chikaneri og trusler, men de sorte soldater viste sig at komme til at spille en vigtig og afgørende rolle i Nordstaternes sejr over Sydstaterne.

Filmens væsentligste roller spilles af Matthew Broderick, Denzel Washington, Cary Elwes og Morgan Freeman. Instruktionen af filmen, som var baseret på en roman af Lincoln Kirstein, stod Edward Zwick for.

Filmen var nomineret til fem Oscars og vandt tre, deriblandt en ”bedste mandlige birolle”-statuette til Denzel Washington.

Om end filmen ikke er historisk korrekt til punkt og prikke, er denne blogger og filmanmelderne til gengæld ovenud begejstret.

3. Boyz n the Hood (1991)

Los Angeles bydelen South Central, i et område hvor skyderi og mord er hverdagskost. Filmen følger tre venner fra South Central. Kun den ene af drengene er i sin opvækst, af sin fraskilte far, blevet styret væk fra den uvidenhed og mangel på mål i tilværelsen, som har ført til en sand epidemi af meningsløs vold i området.

Filmens instruktør, debutanten John Singleton, bragede igennem med denne film. Med sig havde han en ny generation af sorte skuespillere, blandt andet Cuba Gooding, Jr., Angela Bassett, Ice Cube samt den mere rutinerede Laurence Fishburne.

Filmen blev nomineret til to Oscars: ”Bedste instruktion” og ”Bedste originale manuskript”, men faldt ikke i nåde ved selve uddelingen. Singleton var med sine 24 år, den yngste filminstruktør nogensinde nomineret.

Efter filmen åbnede i de amerikanske biografer, var der adskillige ’shoot-outs’ mellem rivaliserende bander foran biograferne.

2. I nattens hede (1967)

Filmen præsenterer det helt store racesammenstød: Virgil Tibbs, en elegant, velformuleret ung mand fra storbyen og Gillespie, en tykhovedet småfed mand fra sydstaterne, fuld af fordomme. Den ene sort og den anden hvid. Begge er de politibetjente. I det varme syd, fuld af racisme, føres de modvilligt sammen af et brutalt mord. De hader hinanden instinktivt. Men begge ved, at den ene ikke kan opklare sagen uden den andens hjælp.

Samme år som Sidney Poitier indspillede Gæt hvem der kommer til middag, fandt han også tid til Norman Jewisons film, baseret på en roman af John Ball. Som den tyggegummignaskende sydstatspolitimand ydede Rod Steiger en pragtpræstation.

Filmen var nomineret til syv Oscars og hjemtog fem, deriblandt ”bedste film” og ”bedste mandlige hovedrolle” (Rod Steiger). Oscaruddelingen blev dette år udskudt to dage på grund af mordet på Martin Luther King.

Producenten Walter Mirisch måtte benytte kreativ bogføring, for at overbevise filmselskabet om filmen ville blive profitabel, selv hvis den overhovedet ikke blev vist i sydstaterne. Om end frygten var reel, spillede filmen sig selv hjem hele fem gange.

1. Dræb ikke en sangfugl (1962)

I en lille fattig by i Alabama i 1930'erne bliver den sorte Tom Robinson anklaget for voldtægt. Den hvide og højt respekterede advokat Atticus Finch forsvarer den anklagede, med risiko for at tabe hele sin karriere på gulvet.

Gregory Peck spiller advokaten og Brock Peters spiller den anklagede i Robert Mulligans instruktion. Filmen er baseret på en roman af Harper Lee. Debutanten Robert Duvall ses i en mindre rolle.

Filmen var nomineret til otte Oscars og hjemtog tre, deriblandt ”bedste mandlige hovedrolle” (Gregory Peck) og ”bedste manuskript baseret på andet forlæg”.

James Stewart afviste hovedrollen, med beskeden om at han fandt filmen ”for liberal”.

Filmen er udnævnt af Det Amerikanske Film Institut som værende det bedste ’courtroom drama’ nogensinde og er nr. 25 på samme instituts liste over de bedste film i det hele taget.