Sylfidden

Sylfidden er udgivet på Ekko DVD #6.

Intro

Dorte Bengtson animerede kortfilm, Sylfidden fra 2008, er på mange måder et interessant bekendtskab når der skal undervises i og med film i folkeskolens overbygning. På trods af at filmens temaer og budskab i høj grad henvender sig til et voksent publikum, vil den sagtens kunne bruges i et forløb til de ældste klasser. I mødet med filmens todimensionale og uhyggeligt grimme karakterer bliver seeren konfronteret med tematikken voksen‐barn, og de konsekvenser miljøet og opvæksten kan få for et menneskes virkelighedsopfattelse. Vil historien gentage sig, eller formår vores hovedperson at blive en mønsterbryder? En sylfide er en kvindelig luftånd; en spæd og fin kvindeskikkelse.

Handling

I et isoleret hus langt fra alfarvej bor den lille, uskyldige Sylfidden med sin mor. Den lille spinkle pige står i skærende kontrast til sin mor der ikke alene er fed, men også brovtende, led og ond. Moderen styrer hjemmet med hård hånd hvor verden er sat i system symboliseret ved de mange døde sommerfugle der pryder hjemmets vægge. Disse små luftige uskyldige væsener er der ikke plads til i moderens voksenverden hvorfor de bliver kvast under fluesmækkerens ubønhørlige slag for bagefter at blive penetreret af nåle. I dette rum lever Sylfidden. Isoleret fra omverdenen, bag moderens barrikaderede dør.

Pigens ønske om at se verden udenfor afstedkommer en voldsom reaktion hos moderen. Hendes raseri får hende til at puste sig op som en ballon der svæver rundt under loftet. Heldigvis har hun en ventil der kan lukke raseriet ud så hun igen får jordforbindelse.

Sylfidden gør dog til sidst oprør mod moderens sadistiske, isolerede verdensopfattelse der kommer til udtryk i sætningen ”sådan er livet”, og bryder døren op. Ude i virkeligheden får Sylfidden straks opmærksomhed fra de mange sommerfugle der flyver rundt. Denne opmærksomhed gengældes, og Sylfidden kan nyde sin frihed. Moderen er derimod frustreret over ikke at kunne finde sin datter hvilket resulterer i endnu en oppustning. Inden moderen stiger til himmels når hun at gribe fat i en snor. Her hænger moderen så under skyerne og morer sig over at datteren ikke kan finde hende. Sylfidden derimod svæver på sommerfugle ind i huset hvor legens univers brydes med det samme da sommerfuglene opløses i dette rædselskabinet af døde sommerfugle. Herefter er moder og datter adskilt, og datteren sidder alene i huset og overvejer, omgivet af sommerfugle, om hun skal gå i sin moders fodspor og tage livet af de mange sommerfugle. Imens forgår moderen og til sidst hænger der kun et tomt hylster/puppe tilbage af hende.

Sylfidden vokser og ender med at blive lige så fed og grim som sin mor – både indvendig og udvendig. Hun får også en datter der som hende selv bliver lært op til at afsky sommerfugle og bliver lukket inde i det samme hus. Sylfidden bliver konfronteret med sin datters ønske om at komme ud at lege. Dette afslår Sylfidden da verden udenfor hjemmets fire vægge er forbudt område. Samtidig løsnes Sylfiddens mors bånd til snoren, og hun svæver af sted, imens Sylfidden iagttager hende fra husets ene vindue.

Hun sprænger døren for at komme ud til sin mor, men for sent – moderen er væk for altid. I det samme lander en sommerfugl på den snor der har holdt moderen fanget i skyerne. Sommerfuglens skæbne synes beseglet da Sylfidden hæver sin fluesmækker, men en stemme fra barndommen (både datterens og Sylfiddens egen) kalder hende tilbage. Filmen slutter med at Sylfidden går ud i verden mens hun fortæller sin datter om de gode oplevelser hun som barn havde med de fantastiske sommerfugle. Trods de mange trængsler brydes mønstret og en ny og smukkere fortælling ligger forude for den næste generation.

Formål

Målet for arbejdet med Sylfidden er at eleverne får en forståelse for filmens symbolsprog, samt hvorledes de filmiske virkemidler underbygger den talte og viste symbolik.

Undervisningsforløb

Den didaktiske strukturering af undervisningsforløbet til Sylfidden bygger på principperne i Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik. Her arbejdes der med tre faser i mødet mellem tekst og læser: Ind i teksten, inde i teksten og ud af teksten.

For at sætte elevernes forforståelse i spil arbejdes der først med forskellige opgaver der er relateret til Sylfidden – uden at eleverne har set filmen først. På denne måde aktiveres elevernes forforståelse, og deres tilgang til og forståelse af filmen forbedres. Under dette arbejde er hovedvægten lagt på brugen og implementeringen af mindmaps som et redskab til at åbne filmen og dens symboler.

Mindmap er en måde at åbne et begreb eller tekst på uden at skabe nogen begrænsninger i forhold til de givne rammer. Dette gøres ved at skrive et centralt begreb fra en tekst (eller film) i centrum af et stykke papir/på en planche. Ud fra dette centrum føres der associationer og tangenter så alle aspekter af det centrale begreb forsøges nedskrevet. Til sidst har man et stort samlet konglomerat af alle referencer til det der er genstand for undersøgelsen. Disse mindmaps er gode i et analyserende arbejde da de er med til at organisere tanker og associationer hos eleverne til et sammenhængende billede af det emne der arbejdes med. Desuden giver arbejdet med mindmaps eleverne mulighed for at se nye forbindelser mellem begreber der som udgangspunkt er væsensforskellige.

Hernæst arbejdes der specifikt med filmen og forskellige opgaver der relaterer sig til de mål man har sat for forløbet. I dette tilfælde bliver det et arbejde med filmens symbolsprog.

I arbejdet "ud af teksten" fokuseres der på andre genrer eller tekster der relaterer sig til Sylfiddens budskab og tematik. Der drages her paralleller hvorved elevernes intertekstuelle referencer kommer i spil.

Processen

Ind i filmen – 4 lektioner

Som introduktion til arbejdet med symbolsproget i filmen arbejdes der først generelt med begrebet symboler:

to og to besvares spørgsmålene:
• Hvad er et symbol? Hvordan opstår symboler?
• Nævn minimum fem forskellige symboler.

Opfølgning på klassen. Herefter arbejdes der mere specifikt med de symboler der optræder i filmen. Her arbejdes der med forskellige mindmaps i grupper af 3‐4.

• Mindmap over begrebet voksen kontra barn. Dette opstilles om to modsætninger på hver side af en planche i to forskellige farver.

• Mindmap over begreberne liv og død. Dette gøres som ovenfor hvor dødens side er sort og skriften er hvid – og omvendt med begrebet liv.

• Lav en mindmap over begrebet sommerfugl. Man kan evt. lave en sommerfugl i pap, og så skrive de associationer man har til dette dyr ned på vingerne.

Grupperne fremlægger de forskellige mindmaps.

Inde i filmen – 6 lektioner

I det analyserende og fortolkende arbejde med filmen inddeles klassen i tre grupper der har hver deres fokusområde henholdsvis: moderen, barnet og sommerfuglene. Der arbejdes med følgende spørgsmål i alle grupper:

• Hvordan skildres jeres person/dyr i filmen? Er det primært positivt eller negativt. Hvilke filmiske virkemidler bruges der for at understrege karakterskildringen.

• Sker der en udvikling med jeres person/dyr i filmen eller har den samme rolle hele filmen igennem

•Alle tre grupper skal komme med et bud på hvordan forholdet er mellem deres person/dyr til de to andre gruppers person/dyr.

•Til sidst skal eleverne overveje hvorledes sommerfuglens mindmap passer ind i filmens univers.

Passer de begreber og ord I har sat på sommerfuglen, til den rolle som sommerfuglen tildeles i filmen. Der følges op gruppernes arbejde ved en fælles fremlæggelse for hele klassen.

Ud af filmen – min. 12 lektioner.

• Eleverne skal lave en filmisk pendant til Sylfidden, men rollerne er byttet ud således at det er en dreng og hans far der bor i et afsidesliggende hus. Hvordan kan den samme historie fortælles når der ændres på kønnene? Hvilken symbolladet figur eller hvilket symbolladet dyr passer ind i et mandsdomineret univers? Det kunne være interessant at lave pigegrupper og drengegrupper for at se forskelle og ligheder i de fortællinger de får lavet. Eleverne skal selvfølgelig selv spille rollerne og skrive manuskriptet.

Opmærksomheden henledes på, at dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Viggo – havets skræk af Jacob Ley.


Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.