”Vi skal være filmens svar på SMK”

Da Tine Fischer den 1. august 2024 satte sig i chefstolen i hjørneværelset på tredje sal i Det Danske Filminstitut, vidste hun endnu ikke, hvad der ventede hende.

”Jeg havde en forventning om, at sagen om Filmtaget var tæt på at være afsluttet og økonomien lukket. Første uge åbnede vi Filmtaget, og jeg holdt indvielsestale. Anden uge ramlede det. På en måde var det den dårligst tænkelige start,” fortæller hun i et stort portrætinterview i Ekko #98.

Tagterrassen med biograf, museum samt café og restaurant var ikke blot tre år forsinket. Omkostningerne på 38,4 millioner kroner er steget til det dobbelte, tredobbelte eller måske endda firedobbelte. Det præcise beløb er stadig uvist, da bygherren og entreprenøren er i konflikt om ansvaret for fordyrelsen – en tvist, der i øjeblikket forsøges forligt, ellers ender sagen i voldgiftsretten.

I går den 16. august havde Filmtaget – som det officielt hedder – ét års fødselsdag, og Tine Fischer glæder sig især over, at der har været over 200.000 besøgende på taget og en belægningsprocent på 47 i biografen Himmelbio.

”At starte et nyt rum op i byen er en kæmpe opgave, som indebærer ekstremt megen usikkerhed, når man skal estimere besøgstallet. Derfor er det en lettelse, at det faktisk er relevant for mennesker at komme op på taget for at drikke kaffe, gå i biografen eller bruge installationerne,” siger Tine Fischer.

Nyt udbud på vej
Ikke alt er dog gået som planlagt.

Filmtagets Spiseri & Bar, der drives af Meyers, var oprindelig estimeret til at give Filminstituttet en årlig indtægt på 1,6 millioner kroner. I marts blev forventningen justeret ned til én million kroner, og det endelige resultat kan instituttet endnu ikke oplyse.

”Taget er også et socialt mødested med café og restaurant, og det har vi haft en større forventning til. Vi kommer ikke til indfri målsætningen på indtægter i 2025, men vi har mange tiltag i gang, som jeg er tryg ved nok skal løfte det potentiale for yderligere indtjening, der åbenlyst er,” siger Tine Fischer.

”Det er ikke for at pege fingre ad forpagteren, for Filminstituttet har også et ansvar. Udfordringen er at udvikle caféen og restauranten, så de ikke kun lever i de lyse sommermåneder, men også bliver steder, man har lyst til at mødes året rundt.”

”Vi arbejder på et nyt udbud, hvor man tydeligt vil kunne se vores ambitioner for caféen og restauranten. De skal være steder, der ikke bare serverer mad og drikke, men skaber stemning, oplevelser og samspil med resten af Filmhuset.”

Unge, der søger et fællesskab
Tine Fischer fortæller, at Filminstituttet arbejder på flere udviklingsben.

”Vi kan se, at der kommer mange mennesker, når det er godt vejr, nemlig fra maj til september. Resten af året er udfordringen. Men for eksempel Tivoli er lykkedes med ikke kun at have åbent i sommersæsonen. Vi lavede nogle tests sidste år ved at vise julefilm og kortere formater med varm kakao til børnefamilier,” siger direktøren.

Filmtaget er dog ikke kun lavet for at have en ekstra biograf, understreger Tine Fischer.

”Det er også et socialt rum, som jeg kalder klubhusdelen. Vel at mærke ikke en lukket klub, men et sted for mange forskellige målgrupper.”

Sammen med Filmværkstedet har Filminstituttet afprøvet en serie kaldet Talent på toppen, hvor man viser film fra værkstedet på aftener med åbent hus. Her kan publikum møde både Filminstituttet og Filmværkstedet, og det giver ifølge Tine Fischer et særligt samlingspunkt.

”Potentialet er stort, fordi biografen ikke er et mørkt rum bag en lukket dør, men en del af et åbent miljø, der inviterer publikum til at blive hængende. Jeg vil gerne bruge det til en målgruppe, der ofte er lidt hjemløs i byen – unge, som er for gamle til ungdomsklubber, men stadig søger et fællesskab. Vi udvikler også partnerskaber med andre, der har brug for netop det sociale rum,” forklarer hun.

Turisme og formidling til skoler
Endelig er Filmtagets museumsinstallationer, der nu har været i brug i et år.

”De er tænkt som et udendørs museum, men potentialet kan udfoldes langt mere end de nuværende, statiske installationer. Vi kan skabe større interaktion med Himmelbio og integrere egentlig filmhistorisk formidling,” mener Tine Fischer.

”Filminstituttet har et stort ansvar her. Vi har gennem den politiske filmaftale en skoletjeneste, der skal bringe historiske film ud til skoler og ungdomsuddannelser. Filmtaget rummer en enorm mulighed, fordi filmformidling er tænkt ind i installationerne, og fordi de bemandes af medarbejdere, der også arbejder med forskning.”

– Kan du give et konkret eksempel?

”Vi har i mange år haft en børnebif for offentligheden og en børnefilmklub i privat regi. Nu kan vi udvide det til en egentlig skoletjenesteopgave, hvor fokus er på at bruge Himmelbio aktivt og møde eleverne med formidlere.”

”Det kræver også, at indholdet tilrettelægges mere målrettet. Institutionerne på taget er nu etableret, og vi evaluerer, hvordan de fungerer. Nogle af installationerne skal måske ændres, for de er tænkt interaktive som på Experimentarium, men de skal samtidig også kunne fungere som formidlingsværktøjer.”

Det Danske Filminstitut arbejder også på turisme som et indsatsområde.

”Vi samarbejder med Wonderful Copenhagen og Visit Denmark. Det er den klassiske turismestrategi, men vi tænker også i retning af konferencer, som der er meget af i byen.”

”Mange københavnere tager ud af byen i sommeren, hvor der til gengæld kommer andre gæster til, og det er helt oplagt for os at udvikle det. Ikke bare ved at køre busser ind og sende folk op på taget, men også ved at gøre det til en attraktion for folk, der faktisk har en interesse for dansk film.”

– Efter den turbulente start med et politisk stormvejr kan Filminstituttet så vende tingene og gøre Filmtaget til en positiv historie?

”Jeg har arvet et filmtag med et enormt potentiale, og for mig er det en både ambitiøs og meningsfuld opgave at få det til at understøtte filmformidling.”

”Jeg er et udviklingsmenneske og ser det som en chance for at gentænke og løfte området. I Europa har de store filmnationer filmmuseer og cinemateker, der står side om side med nationale museer, koncerthuse og teatre. Min ambition er, at vi i Danmark får en institution, der for filmen er, hvad SMK er for billedkunsten, Det Kongelige Teater er for scenekunsten, og Nationalmuseet er for vores fælles kulturarv.”