Efter den seneste tids debat om Bodil vil jeg gerne komme med nogle konstruktive løsningsforslag i forhold til den lange række af alvorlige problemer, Bodil døjer med.
Først og fremmest en iagttagelse: Mange danske filmanmeldere er øjensynligt så ømskindede, at de må gå rundt plagsomme smerter blot regndråber rammer dem. Det er ufatteligt, at mennesker, der lever af at kritisere andre menneskers arbejde, er så dårlige til selv at håndtere kritik. Det beviser en fundamental mangel på empati.
Anmeldere må være ude af stand til at sætte sig ind i andre menneskers reaktioner på det, de selv skriver. Tænk, hvis alle filminstruktører, skuespillere og producenter reagerede på samme måde, hver gang filmanmeldere havde sablet deres værk ned!
Derudover kan man konstatere at kun 18 – ud af 48 – personer, som er medlem af Danske Filmkritikere, mødte op til nomineringsmødet, hvor kandidaterne i de forskellige priskategorier skulle findes. Det er mildt sagt et temmelig spinkelt grundlag at tage beslutninger på. Man skal jo tænke på, at alvorlige ting er på spil. Selv om en Bodil ingen kommerciel rolle spiller, er det uden tvivl rart at have en Bodil på cv’et.
Afstemningsprocessen til nomineringerne er pt. en ualmindeligt rodet affære. Medlemmerne kan nemlig tage fuldmagter med fra andre og stemme med både venstre og højre hånd. Den mulighed benyttede seks medlemmer sig af. Det undrer man overhovedet kan brevstemme. Der er vel en årsag til nomineringsprocessen kræver et møde.
Demokratiske afstemninger er fine, men demokratiet fungerer i denne sammenhæng kun, hvis det afkræves, at alle medlemmer har set alle danske film. Et specielt nedsat udvalg kan så tage sig af de udenlandske film.
Bodil-komitéen arbejder komplet uden regler og vedtægter. Det er vist den eneste seriøse prisuddeling i verden, der fungerer på et så spinkelt grundlag. Både Oscar, Golden Globe, BAFTA, César, ja, selv svenske Guldbaggen har regler og vedtægter.
Med til at understrege det uhensigtsmæssige i, at Bodil arbejder uden regler og vedtægter, er også formandens ubegribelige forskelsbehandling af medlemmerne. Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, bliver som eneste navngivet som værende fraværende fra nomineringsmødet som en slags vendetta over, at min blog ligger på Ekkos hjemmeside. Selv direkte adspurgt flere gange har formanden ikke villet imødekomme ønsket om at navngive de øvrige. Denne forskelsbehandling ville aldrig kunne ske i seriøst arbejdende komitéer og foreninger.
Det kan undre, at DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, vil lade sig engagere i en prisuddeling, der arbejder uden regler og vedtægter. Christiansen sidder i Bodils advisory board.
Bodil sejler jo som et skib uden kompas.
Det eneste, der er nedfældet i forbindelse med Bodil, er regler om, hvornår en dansk film er dansk. Det kan der jo rejses tvivl om blandt andet i forbindelse med årets nominerede The Neon Demon. Den har amerikanske skuespillere og er optaget i Los Angeles med engelsk dialog. Men ifølge Bodils regler er filmen altså pæredansk. Det er Sparrows til gengæld ikke.
For at bringe Bodil på ret kurs og sørge for, at foreningens arbejde lever op til prisens prestige, er her ti gode råd til Bodil:
1. Vedtægter og regler for Bodil-komitéen
Arbejdet med fastsættelse af vedtægter og regler kan ikke gå for hurtigt, hvis Bodil skal drømme om at bevare en smule af glasuren på statuetten. Herunder fastsættelse formål, afstemningsprocedure for nomineringer og endeligt valg af vindere, beslutningsdygtighed, eksklusion, krav om at medlemmerne skal se alle filmene m.v. Sådan noget enhver seriøs komité arbejder under. Løft Bodil op over amatørismen.
2. Udskil Bodil-komitéen fra Danske Filmkritikere
Det er endegyldigt bevist, at sammenblandingen af Bodil-komitéen og Danske Filmkritikere er en rigtigt dårlig idé. Lad Bodil være Bodil og lad Danske Filmkritikere være en fagforening, og rekrutter Bodil-komitéens medlemmer fra det ypperste af Danske Filmkritikeres medlemsbase. Maksimalt 30 engagerede medlemmer af Bodil-komitéen er mere end rigeligt, når bare medlemmerne er det ypperste journaliststanden kan mønstre.
3. Mødepligt til det årlige nomineringsmøde
Herregud, der er kun tale om et enkelt møde om året.
4. Regler for optagelse i Bodilkomitéen
Kun toppen af de danske filmjournalister fra medier, som er tilmeldt Pressenævnet, skal kunne deltage i Bodil-komitéens arbejde. Det vil borge for et minimum af kvalitet.
5. Showet skal tv-transmitteres
Ja, også selv om det koster den lange begrundelsestale ved hver prisoverrækkelse. Det er bare gabende kedeligt og et sørgeligt eksempel på, hvor uambitiøst Bodil bliver drevet.
6. Ny advisory board
Den nuværende advisory board kan ikke være mange sure sild værd, i betragtning af det rod der foregår i forbindelse med uddelingen. Der bør i dette advisory board være repræsentation fra en bred kreds af interessenter i dansk film: filminstruktører, filmarbejdere, producenter, filmdistributører, biografer og Det Danske Filminstitut.
7. Showet skal afholdes i en biograf
Biograffilm er Bodil-komitéens hovedfokus, hvorfor showet naturligvis bør afholdes i en biograf.
8. Inddrag hele filmbranchen i uddelingen
Den tillukkethed, Bodil-komitéen omgiver sig med, bør brydes ned, hvis Bodil skal have en fremtid. Den gamle Kreml-lignende tillukkethed går bare ikke i en oplyst tid.
9. Arrangér en stor for-fest for alle nominerede
To uger før showet skal der arrangeres en stor fest for alle nominerede. Det er en fantastisk måde at skabe ekstra opmærksomhed omkring uddelingen på. Her kan man så muntre sig med (kort) begrundelsestale til hver enkelt nomineret.
10. Gør det til en ære og glem ikke humoren
Det bør være ærefuldt at arbejde i Bodil-komitéen. Der er alt for meget strik-sweater og sure sko over det nuværende miljø. Og glem for Guds skyld ikke smilet.
facebook
twitter
Kommentarer