Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

09. okt. 2015 | 07:19

Bedste skuespiller som Bond

Licens til at dræbe: Roger Moore, Timothy Dalton, Daniel Craig, Sean Connery, George Lazenby og Pierce Brosnan har spillet Agent 007.

Som optakt til den 24. ægte James Bond-film Spectre, som får premiere 30. oktober, forsøger jeg i dette andet blogindlæg at besvare spørgsmålet: Hvem er den bedste Bond?

Når jeg skriver ”ægte”, mener jeg alene film produceret af Eon Productions.

Hverken Sean Connerys pensionist-præstation som agenten i Irvin Kershners Never Say Never Again (1983) eller Peter Sellers, David Niven, Ursula Andress, Daliah Lavi og Terence Coopers indsats i Ken Hughes, Joseph McGrath, Robert Parrish, Richard Talmadge og John Hustons rædsel Casino Royale (1967), er medtaget.

Det handler om skotten, australieren, ireren, waliseren og de to englændere, som hidtil har portrætteret James Bond:

Sean Connery (seks film, 1962-1969 og 1971), George Lazenby (en film, 1969), Roger Moore (syv film, 1973-1985), Timothy Dalton (to film, 1987-1989), Pierce Brosnan (fire film, 1995-2002) og Daniel Craig (tre – snart fire – film, 2006-).

Men lad os lade de seks James Bond'er præsentere sig selv:

Hvilken af de seks skuespillere har været bedst til at sælge billetter?

Få kan i dag forestille sig den popularitet, som kom Sean Connery til del i 1960’erne. Thunderball (1965) solgte over en kvart milliard biografbilletter. I 60’erne var der Bond og Beatles, selv om det ene udelukkede det andet. Karakteren James Bond lytter ikke til en slags musik uden ørepropper.

Samtidig giver ovenstående skema en god forklaring på, hvorfor Timothy Dalton og George Lazenby kun kom til at agere James Bond i henholdsvis to og en enkelt film. Færre gad se dem.

Nederst viser jeg de seks skuespilleres individuelle publikumstække fordelt på hver enkelt film.

Når i alt knap 2,2 milliarder biografgængere gennem årene – over hele verden – har indløst en biografbillet til 007-film, taler vi selvfølgelig om en helt unik succeshistorie. Det har dog ikke betydet eksorbitant aflønning til skuespillerne – i al fald ikke på første film, de respektive har medvirket i. Aflønningen er dog steget betragteligt, hvis de formåede at fortsætte.

Sean Connery fik for eksempel kun knap en million kroner for at medvirke i Dr. No, men hele 167 millioner kroner for at medvirke i Diamonds are Forever (1971), når man korrigerer for inflation. Højeste honorar nogensinde, selv hvis man korrigerer for inflation, er gået til Daniel Craig. Han fik 328 millioner kroner for at medvirke i Spectre.

Men har der været en sammenhæng mellem honorar og publikumstække? Næh, faktisk ikke.

Honorarer betalt til skuespillerne for henholdsvis første og sidste film kan ses her:

Der er dog gevinster at hente i forbindelse med de roller, skuespilleren sideløbende kan få fat i.

Bedst til at udnytte denne mulighed har været Roger Moore, som hvert år mellem James Bond-filmene spillede en rolle, som ikke lå langt fra 007. For eksempel: De vilde gæs (1978), Kapring i Nordsøen (1979) og Søulvene kommer (1980). Og for at det ikke skal være løgn, spiller han i Ud at køre med de skøre (1981) en mand, der tror, han er James Bond.

Helt den samme kommercielle succes har ingen af de øvrige haft sideløbende med deres tjeneste som 007.

Hver gang rollen skulle besættes af en ny skuespiller, har rygtebørsen haft forlænget åbningstid. Der har dog været skuespillere, som har sagt nej tak til rollen: Richard Burton, Cary Grant, James Mason, Clint Eastwood, Burt Reynolds, Hugh Jackman, Ewan McGregor og Liam Neeson.

Sidstnævntes årsag: Han var ikke interesseret i at medvirke i actionfilm. Det har vist ændret sig lidt i mellemtiden.

Men en ting er selvfølgelig, i hvor høj grad de seks James Bond’er har været i stand til at sælge billetter. En ganske anden har været deres skuespiltalent og evne til at virke overbevisende i rollen.

Når snakken gennem årene er faldet på, hvem der er den bedste James Bond, har der været en tendens til, at favoritten som regel er den skuespiller, man først har oplevet i rollen.

Min egen vurdering falder i to ligeligt fordelte kategorier: parfurmeagenter og de skuespillere, der formår at få mig til at tro på deres rolle som agent.

Her er nedtællingen til alle tiders bedste Bond. Vanen tro arbejder vi os mod toppen.

 

6. Roger Moore (syv film: 1973-1985)

Den dårligste skuespiller, som nogensinde har portrætteret agenten, er også den skuespiller, som har medvirket i flest film. Det falder fint i tråd med, at seriens dårligste instruktør (john Glen), også er den, som har siddet i instruktørstolen flest gange. Tre Roger Moore-film ud af i alt fem. Det hele hænger sammen.

Der er simpelthen for meget tant og fjas i Moores James Bond-film. Tror man på, at han kan dræbe? Jeg tror ikke engang, han kan træde på en flue uden at få dårlig samvittighed.

100 procent certificeret parfumeagent.

Roger Moore var 46 år, da han medvirkede i første film. I sidste film havde skuespilleren nået en alder på 58. Alt for gammel til rollen som agenten, der redder hele verden.

Men hvorfor mon Moore og Glen fik lov til at boltre sig i så mange film?

Det er et spørgsmål med flere svar. De solgte rimeligt med billetter, i al fald i begyndelsen. Men vigtigst af alt stod de sig godt med seriens daværende navnkundige producent: Albert R. Broccoli.

Broccoli havde helst set Moore i rollen fra begyndelsen. Men tv-serien Helgenen var en hindring for Moore. John Glen var en del af James Bond-familien og havde allerede været stuntinstruktør på flere af de foregående film, inden han blev sat ved roret. Troskab betød mere for Broccoli end formåen.

Man har helt ondt af den aldersvækkede Moore i hans sidste film: A View to a Kill (1985).

Bedste: The Spy Who Loved Me (1977)
Dårligste: A View to a Kill (1985)


5. George Lazenby (en film: 1969)

 

Den dengang kun 30-årige George Lazenby forekommer mest at være en panikløsning, efter Sean Connery blev for grådig og forlangte et honorar, som producenten ikke ville honorere. Den australske fotomodel var mere egnet til parfumereklamer end til tjansen som hårdkogt agent.

Filmen, han medvirkede i, var såmænd en udmærket knaldfilm, men sælge billetter kunne denne Bond ikke for alvor.

Også han blev for grådig i forbindelse med forhandlingerne om næste film, så han blev smidt på porten. Da han senere – temmelig langhåret – tilbød Broccoli at blive klippet og kom med et mere beskedent honorar-krav, var Broccolis respons, at Lazenby for hans skyld kunne klippe halsen over på sig selv.

For at redde sin franchise måtte Broccoli stå med hatten i hånden for at overtale Connery til hurtigt at genindtræde i rollen. Det blev dyrt!

 

4. Pierce Brosnan (fire film: 1995-2002)

 

Efter den længste pause i serien kom Pierce Brosnan og rettede op på den elendighed, instruktøren John Glen havde efterladt serien i. Endnu engang var valget faldet på en skuespiller, som forekommer mere troværdig i for eksempel en reklame for Omega-ure end i rollen som agent.

Da Brosnan indspillede første film, var han 42 år. I den sidste 49 år.

Pierce Brosnan kunne sælge et tilfredsstillende antal billetter, men absolut heller ikke mere. Da også han blev ramt at grådighed og forlangte 180 millioner kroner for at medvirke i en femte film, røg han ud med fuld musik.

Pierce Brosnan har efterfølgende erkendt, at han ikke var god nok i rollen. Enig: Han er en bagatel i serien.

Bedste: GoldenEye (1995).
Dårligste: The World Is Not Enough (1999).

 

3. Timothy Dalton (to film: 1987-1989)

 

Timothy Dalton var ven af Broccoli-familien og fik derfor tilbudt rollen i 1969 som afløser for Connery. Skuespilleren mente dog, at han var for ung og afslog tilmed atter rollen i 1979. I 1986 slog han dog til.

I første film var Timothy Dalton 43 år, i sidste 45.

Daltons store uheld var, a han blev parret med seriens dårligste instruktør: John Glen. En actioninstruktør sammen med en karakterskuespiller. Det gik bare slet ikke.

Glen røg ud, og faktisk var Broccoli klar til at forlænge Daltons kontrakt. En kæmpe forhindring stod dog i vejen. Filmselskabet MGM/UA – Broccolis faste distributionspartner – var gået konkurs, og adskillige år gik med udredninger af konkursboet. Franchisen lå som en strandet hval.

Da der endelig atter blev mulighed for at genstarte serien, sagde Dalton fra. Broccoli var venligt stemt overfor at lade skuespilleren fortsætte, men de nye folk i MGM/UA protesterede ikke imod skuespillerens beslutning. Det hænger sikkert sammen med, at Dalton var med i de to dårligst sælgende Bond-film nogensinde i USA.

Bedste: The Living Daylights (1987).
Dårligste: License to Kill (1989).

 

2. Daniel Craig (tre film: 2006)

 

Daniel Craig har et dræberinstrukt. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at han i rollen som 007 kan slå ihjel. Samtidig er denne version af James Bond ikke usårlig. Han har som ingen skuespiller i denne serie fået tæsk. Dem har blandt andet Mads Mikkelsen stået for.

Daniel Craig blev i Skyfall velsignet af at arbejde med en af seriens bedste instruktører: Sam Mendes, som også har instrueret Spectre. Til gengæld har Craig også spillet 007 i en af de dårligste James Bond-film nogensinde: Marc Forsters Quantum of Solace (2008).

Craig var 38 år, da han første gang fik licens til at dræbe. Han er 47 år i dag. Vil han fortsætte?

Men meget afhænger af hvordan Spectre bliver modtaget. Champagneproppen er i den grad røget af i forbindelse med denne film. Rygterne fortæller om et svimlende produktionsbudget på to milliarder kroner, og at Craig får et honorar på 328 millioner kroner.

Det er ikke alene den dyreste James Bond-film nogensinde og det højeste honorar til en James Bond-skuespiller. Det er også verdenshistoriens dyreste film, når man ikke korrigerer for inflation.

Dermed forbryder producenterne af denne serie sig mod den gamle Albert R. Broccolis princip om at holde budgetterne på rimeligt niveau.  

Bedste: Skyfall (2012).
Dårligste: Quantum of Solace (2008).

 

1. Sean Connery (seks film: 1962-1969 og 1971)

 

Connery er bare bedste Bond. Men selvklart også den første James Bond-skuespiller, jeg stiftede bekendtskab med i den for længst hedengangne gigant-biograf, Saga på Vesterbrogade. Den sommer i 1969 viste Saga de dengang fem hidtidige Bond-film i en James Bond-festival, og første film, jeg så, var From Russia with Love. Den står stadig som seriens bedste for mig – selv efter talrige gensyn.

Sean Connery var 32 år, da han indspillede første film, og 41 år, da han indspillede sidste af de officielle Bond-film.

Faktisk er Connery tre år yngre end Roger Moore, der overtog rollen. I den ”uofficielle” Bond-film Never Say Never Again (1983) var han 53 år.

Sean Connery er bare indbegrebet af James Bond, og han er da også den skuespiller, alle de efterfølgende er blevet målt op imod.

Bedste: From Russia with Love (1963).
Dårligste: Diamonds are Forever (1971).

 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko