Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

21. juni 2014 | 09:00

De oversete: Filmfotografer

Pioneren i dansk filmfotografi: Peter Elfelt (billedet er fra ca. 1902) fra bogen Fotografens øje.

Alle kender filmstjernerne, og de fleste kender instruktøren, når man sætter sig til rette i biografernes mørke. Men der er jo mange flere, som har afgørende indflydelse på en films tilblivelse. Det er dog sjældent, at de kommer rigtig frem i rampelyset. Oftest bliver de blot omtalt som ”holdet”, når filminstruktøren skal holde skåltaler.

Hvem er for eksempel Jørgen Johansson, Eric Kress og Morten Søborg? Få ved det, om end sandsynligheden for, at du har set deres frembringelser på lærredet er meget stor. Disse tre filmfotografers billeder er samlet blevet set af over ti millioner danske biografgængere i perioden 2000-2013.

Jeg har undersøgt perioden 2000-2013 og tager udgangspunkt i filmfotografer, som står krediteret som ”Director of Photography”, altså de hovedansvarlige fotografer i en films tilblivelse. Assistenter er ikke medtaget.

I perioden er der produceret 291 danske live-action-spillefilm, bag kameraet har stået i alt 82 fotografer, 79 mænd og tre kvinder. Altså er der i faget en procentvis kønsfordeling på 96/4.

Tal lige om underrepræsentation af kvinder. Det er nok vanskeligt at finde et fag, hvor kvinder er så underrepræsenteret. De tre nævnte kvinder har i alt stået for syv film, eller 2,4 procent af den samlede spillefilmproduktion i perioden 2000-2013.

I en tid, hvor man skal høre om den gennemført tåbelige Bechdel-test og filminstruktører, der jamrer sig over kvindelig underrepræsentation inden for deres fag, kunne man passende starte, hvor det står allermest skidt til: Filmfotograferne.

En sikker succesopskrift for en filmfotograf er klart at udvikle et samarbejde med en succesinstruktør. Spørg blot Jan Wiencke (Nils Malmros), Manuel Alberto Claro (Lars von Trier), Rasmus Videbæk (Nikolaj Arcel) eller Jørgen Johansson (Ole Christian Madsen).

Stjernefotograferne er navne som Anthony Dod Mantle, som har hjemtaget ikke færre end 26 filmpriser, heraf en Oscar, og Manuel Alberto Claro med tolv filmpriser. Charlotte Bruus Christensen (forsidefoto: Owen Bilcliffe) lader ikke mændene meget efter med hele fem filmpriser på grundlag af kun fire film. En klart stigende stjerne.

Veteranerne i faget omfatter, ud over allerede tidligere nævnte Jan Weincke (26 film): Dirk Brüel (53 film), Dan Laustsen (39 film) og Morten Bruus (19 film). Disse fotografer har været grundstammen i dansk film helt tilbage fra 70’erne.

Lad os se på fem forskellige filmfotograf-profiler fordelt i kategorierne: veteranen, den loyale, stjernen, den flittige og fremtidens fotograf.

 

Dirk Brüel: Veteranen

Dirk Brüel har været med i en menneskealder. Spillefilmdebuten var Christian Braad Thomsens Kære Irene fra 1971 og siden er det blevet til 52 spillefilm. De bedste præstationer inkluderer Springflod (1991), Magnetisørens femte vinter (1999), Familien Gregersen (2004) og Marie Krøyer (2012) for hvilke fotografen enten har været nomineret til, eller modtaget, filmpriser.

Brüel har noget af æren for, at idealerne fra den franske nybølge i 60’erne vandt indpas i dansk film. Samtidig er Brüel kendt som debutanternes redningsmand. Det har ikke så få danske filminstruktører nydt godt af.

 

Jan Weincke: Den loyale

 

Få har været så loyale over for en instruktør som Jan Weincke. Weincke har, i en periode på over 32 år, haft øjet bag linsen på ikke mindre end otte Nils Malmros-film, og hans indflydelse på auteurens film kan ikke overdrives. Samarbejdet med Malmros har da også kastet en række hædersbevisninger i favnen på Weincke. Indsatsen er blevet belønnet med priser for blandt andet Kundskabens træ (1981), Barbara (1997) og Kærligheds smerte (1993).

Ud over alle Malmros-filmene skal Weincke også nævnes for arbejdet på Anders Refns Sort Høst (1993) og de to tidlige Bille August film Zappa (1983) og Tro, håb og kærlighed (1984).

At Weincke skulle ende som Danmarks mest kvalitetsbevidste filmfotograf lå ellers ikke i kortene. Debuten var Hopla på sengekanten (1976).

 

Manuel Alberto Claro: Stjernen

Claro er om nogen den lysende stjerne blandt filmfotograferne i dansk film og har øjensynlig nogle helt klare kvalitetskrav, som skal opfyldes inden fotografen kaster sig over en opgave. Samarbejdet med Lars von Trier og Christoffer Boe har kastet ike så filmpriser af sig. Blandt triumferne kan nævnes Reconstruction (2003), Allegro (2005) Melancholia (2011) og Spies og Glistrup (2013).

Manuel Alberto Claro har ligeledes Tempelriddernes skat II og III på samtidigheden, det svarer til at lade en Rolls Royce-chauffør køre en Fiat Punto. Men en fotograf skal jo også leve.

I år modtog Claro den prestigefyldte Dreyer-pris. I Lektor Peter Schepelerns motivationstale lød det: ”Manuel har et mangesidet og lysende billedtalent, der har skabt lynglimt på filmhimlen.”

 

Eric Kress: Den flittige

Eric Kress er ultimativt den mest travle filmfotograf i dansk film i perioden 2000-2013. Man bliver helt forpustet, når man skal følge hans meritter. Hele sytten danske spillefilm er det blevet til, plus fire udenlandske. Og oven i det kan tillægges diverse tv-opgaver, som eksempelvis Den som dræber (2011).

Det giver naturligvis plads til både skidt og kanel. Her er både prisbelønnede film som Blinkende lygter (2000) og Her i nærheden (2000), men også det modsatte: Blå mænd (2008), Julefrokosten (2009) og Fortidens skygge (2010). På de tre sidstnævnte film handler det i højere grad om at få filmen i kassen til tiden end om kvalitet.

Blandt de øvrige film, Kress har stået bag kameraet på, kan nævnes Mænd der hader kvinder (2009), Nobels testamente (2012) og Monica Z (2013).

Kress har lige taget springet til en stor international filmproduktion: Olivier Megatons Taken 3 med Liam Neeson. Den får premiere 8. januar 2015 i biograferne.

 

Charlotte Bruus Christensen: Fremtidens fotograf

Charlotte Bruus Christensens samarbejde med Thomas Vinterberg har været et af de mere succesfulde. Fotografens arbejde med Submarino (2010) og Jagten (2013) indbragte ikke mindre end fire filmpriser og en masse nomineringer.

Det kan nok være, at det gav genlyd, da Charlotte Bruus Christensen, som første dansker nogensinde, blev præmieret med Prix Vulcain de l’Artiste Technicien i Cannes for Jagten. Og det til trods for Christensen, efter eget udsagn, ”slet ikke kan finde ud af det der med teknikken”.

Det skal nu nok komme. 

Vil man vide mere om de danske filmfotografer og dansk filmfotografisk historie, kan bogen Fotografens øje varmt anbefales. Bogen er skrevet af en redaktion bestående af Dirk Brüel, Andreas Fischer-Hansen og Jan Weincke. Den er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof 2009.

Her kan du se en oversigt over samtlige filmfotografer, der har været involveret i danske spillefilm 2000-2013. Se, hvor mange de respektive har lavet, hvor mange tilskuere de har nået, samt hvor mange spillefilm de har lavet i karrieren.

Tre fotografer, som ikke allerede er nævnt i denne blog, figurerer på top 10. Det er Mads Thomsen (Far til fire), Jacob Kusk (Min søsters børn) og Hans Kristensen (Karla-serien).

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko