Med reference til min sidste blog ”Sommerens amerikanske vindere og tabere”, som skitserede Hollywoods pt. største problemer, handler denne blog om løsninger på problematikken.
En problematik, som faktisk også kan overføres til dansk film, hvor trenden efterhånden er, at de kun udsendes to gange om året: i efterårs- og vinterferien, i henhold til nedenstående skema:
Danske films koncentration omkring disse to ferier resulterer i en væsentlig kannibalisering af filmene, d.v.s at de danske biografgængere simpelthen ikke kan følge med, når så mange danske film udsendes på én gang. Faktisk resulterede denne taktik også i, at dansk film i denne august havde en markedsandel på mikroskopiske 0,4%, inden Spies og Glistrup havde premiere. Markedet skreg på danske film, men der var ingen at se.
Om end Ekkos skribent af ”box-office” i det trykte magasin, Loke Havn, ikke mener man kan fortænke de danske producenter i denne taktik, er det nok værd at gøre opmærksom på, at Det Danske Filminstitut angav tabet for denne premieresætning til at have kostet dansk film mellem 130.000-190.000 tabte billetter i efteråret 2012, netop på grund af sammenklumpning.
Samme problematik står de amerikanske film med i sommerens ”blockbustersæson”.
Der kan angives fem løsninger på både de danske og amerikanske films problemer.
1. Stop sammenklumpningen
Det nytter ikke noget at koncentrere et så stort antal film, som henvender sig til samme målgruppe, inden for så kort en periode. For de amerikanske blockbusters vedkommende bør sæsonen forlænges til også at opfatte marts, april og september. Så sikrer man nemlig en mere jævn fordeling af filmene. Ligeledes nytter det ikke noget, at danske film klumper sig sammen omkring efterårs- og vinterferie. En mere hensigtsmæssig jævn fordeling af danske film vil sikre at biografpublikummet både økonomisk, men så sandelig også tidsmæssigt, kan følge med.
2. Livremmen skal spændes ind
Omkostningerne på de amerikanske film er løbet komplet løbsk. Det er umuligt at retfærdiggøre en rædsel som Drengerøve 2 kan koste $80 mio. Ingen skuespiller er så penge værd. For det er så sandelig ikke på selve filmproduktionen, pengene er blevet brugt. For slet ikke at snakke om de $205 mio. Disney smed efter The Lone Ranger, plus $170 mio. i markedsføring!
Disse budgetter må og skal bringes ned, hvis industrien skal blive profitabel.
Ligeledes gælder det danske film. Det nytter ikke noget at danske producenter bliver ved med at begræde faldet i indtægterne fra Home Entertainment-sektoren. Det er indtægter, som aldrig vil komme igen – og der er kun én vej: besparelser!.
3. Glem ikke kvinderne
Analytikere blev overrasket, da The Great Gatsby havde en indtjening på over $330 mio. globalt. Men filmen appellerede til kvinder. Det nytter ikke noget at sætte kvinder på smalhals i månedsvis med film, som er på eksplosionsgrænsen af testosteron. En film som Woody Allens Blue Jasmine blev en af de mest sete film i august og det tror da pokker. Den film var jo en ren redningsflåde for kvinder, som de havde måttet spejde forgæves i månedsvis.
4. Skru ned for de computeranimede film
En sand bølge af computeranimerede film har skyllet ind over os i sommerperioden. Og der har været mange ofre. Endda film, som har været udmærkede, som f.eks. Turbo og for den sags skyld også Smølferne 2. I Danmark har der dog været mulighed for sprede disse film mere over en længere periode. En mulighed, som bør benyttes i langt større grad.
5. Lav bedre film!
I sandhed har samtlige danske og amerikanske film, som er floppet over sommeren, fortjent det.
facebook
twitter
Kommentarer