Forfatter, bliv ved din pen!

Den nye film Saving Mr. Banks, som får premiere 13. marts, beskriver de kontroverser der var mellem forfatteren P.L. Travers og filmproducenten Walt Disney, i forbindelse med filmatiseringen af Mary Poppins (1964).

Så sent som i dette efterår, i forbindelse med Kvinde i buret, blev det under vore hjemlige himmelstrøg anskueliggjort, hvor vanskeligt samarbejdet kan være mellem filmproducent og forfatter.

Angivelig skulle forfatteren Jussi Adler-Olsen have følt sig sat uden for indflydelse, i forbindelse med Zentropas filmatisering af hans bog. Han opsagde på det grundlag samarbejdet.

Dermed var banen kridtet op til den evindelige kamp, der foregår mellem filmproducent og forfatter, når en bog skal filmatiseres.

Stridspunkterne kan være alt fra navnene på de skuespillere, der skal besætte rollerne, til hvad der skæres væk, når en bog skal overføres til film. Ofte kan en bogs detaljerigdom slet ikke overføres til film, hvis man skal holde sig inden for de par timer en spillefilm gennemsnitligt varer.

Forfatter og filmproducent har sjældent gavn af, at deres stridigheder slipper ud til offentligheden. Det kan nemlig komme til at hæmme filmens indtægter, og dermed filmproducentens overskud og ikke mindst de royalties, som tilfalder forfatteren.

Og det er da også bedst, hvis forfatteren medvirker positivt til markedsføringen af filmen.

Der er dog undtagelser, når den kunstneriske forfængelighed – eller integritet – overgår ussel mammon.

Kvinden i buret blev set af 724.509 tilskuere i biograferne og indtjente over 59 millioner kroner. Anmeldelserne var udmærkede, med et gennemsnit på 4 stjerner, når man baserer bedømmelsen på anmeldelser i Ekko, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende og Politiken.

På det grundlag må man sige filmatiseringen lykkes og successen, i dette tilfælde, ikke blev påvirket af de stridigheder, der blev åbenlyse mellem filmproducent og forfatter – kun en uges tid før premieren på Kvinden i buret.

Det til trods har Jussi Adler-Olsen altså opsagt samarbejdet, ud over de fire film der allerede er indgået aftale om.

Og så er der de stridigheder, som først kommer til offentlighedens kendskab, mange år efter filmens premiere.

Forfatteren P.L. Travers (Emma Thompson) føler på alle måder, at Walt Disney (Tom Hanks) forsøger at få hende i gyngen

Det sker i den nye film Saving Mr. Banks med Tom Hanks og Emma Thompson i hovedrollerne, instrueret af John Lee Hancock.

Filmen handler om tilblivelsen af Mary Poppins og de stridigheder, der var mellem filmens producent, Walt Disney og bogens forfatter, P.L. Travers.

Og jeg skal love for deres uenighed var monumental. Travers ønskede ikke, at filmen skulle være en musical, og hun ville under ingen omstændigheder acceptere nogen form for animation.

Som bekendt endte Mary Poppins som en musical og animation blev benyttet i flere scener, som en blanding af tegnefilm og live action.

Julie Andrews og Dick Van Dyke i Robert Stevensons musical Mary Poppins.

Men forud havde en større krig raset.

I udgangspunktet var Travers slet ikke interesseret i, at hendes bog i det hele taget skulle filmatiseres og da slet ikke af Walt Disney.

Men på grund af mangel på penge til at opretholde livsførelsen, fik hendes agent hende dog på andre tanker, og hun blev tilskyndet til, i det mindste, at gøre et forsøg på at nå til enighed med Walt Disney om en filmatisering.

Hvem kan sige nej til go’e gamle onkel Walt?

Walt Disney havde på det tidspunkt jagtet en underskrift på kontrakten i årevis, men var, hver gang han havde forsøgt at få signatur på den stiplede linje, blevet ramt af forfatterens kolde skulder. P.L. Travers syntes at alt Disney stod for, var rendyrket vulgaritet.

P.L. Travers (Annie Rose Buckley) i flashback til barndommen med faren, Travers Goff (Colin Farrell). Den unge forfatter tog farens fornavn som kunstnernavn.

I Saving Mr. Banks følger vi også, i flashbacks, Travers’ inspirationskilde til Mary Poppins. Om barndommen i Australien, med en alkoholiseret far og morens søster, der kommer til familien som frelsende engel. Mosteren får rettet op på al den elendighed faderens drikkeri har forårsaget. Historien er således baseret på en yderst dyster baggrund, som kun bliver forværret, da faren dør.

Da P.L. Travers’ moster (Rachel Griffiths) står i døråbningen, er inspirationskilden til Mary Poppins til at få øje på.

Man kan konstatere, at historiens baggrund var en stopklods for forfatterens evne til at se sin bog blive gjort til en kulørt musical, til trods for bogens historie faktisk tilskyndede dette.

Efter mange skærmydsler lykkes det Walt Disney at få Travers underskrift på kontrakten, og filmen endte med at blive en af de største filmsuccesser, der nogensinde er kommet ud af Hollywood. Filmen blev nomineret til elleve Oscars og vandt fem. Filmen har tilmed i dag en Rotten Tomatoes-rating på 100 %.

For at forhindre eventuel dårlig presse, valgte Disney ikke at invitere Travers til filmens verdenspremiere, af frygt for hun offentligt ville frasige sig ethvert ansvar.

Travers endte med at overgive sig til Disneys vision.

Det forhindrede nu ikke Travers, som det kan ses af nedenstående billede, i at møde op til verdenspremieren og Saving Mr. Banks’ publikum bliver da også vidne til en tårevædet forfatters overgivelse til Disneys vision.

Forfattere og filmproducenter har hver deres kompetencer og forfattere bør selvfølgelig nøje udvælge den filmproducent, som skal billedliggøre deres værk. Men derfra bør de overlade den videre behandling af stoffet til filmens folk.

Ovenstående er to eksempler på, at det rent faktisk kan lykkes at skabe store filmoplevelser, til trods for forfatterne øjensynlig havde gigantiske problemer med at slippe barnet.

Virkelighedens Walt Disney og P.L. Travers til verdenspremieren på Mary Poppins.

Trailer til Saving Mr. Banks: