For endnu engang at citerer den amerikanske manuskriptforfatter William Goldman, som engang udtalte om Hollywood: ”nobody knows anything”, er der i al fald en ting man nu ved med sikkerhed: uanset hvad Hollywood gør, så vil de være rigtig, rigtig søde mod Kina.

Hvis en film i Hollywood har en kinesisk skurk, så bliver hans nationalitet ændret. Hvis en film intet har med Kina at gøre, så skal man nok sørge for, at filmen får et kinesisk anstrøg, gerne med billederne af imponerede skyskrabere. Hvis en Hollywood film ikke har en kinesisk partner i filmen, vanskeliggøre det det finansieringen. Hvis censuren i Beijing ikke kan lide bestemte scener, så sløjfes de – uden diskussion.

Kina er blevet kodeordet for skuespillere, manuskriptforfattere, instruktører og studiebosser i Hollywood, når jagten på verdens næststørste biografmarked går ind.

De seneste blockbusters, Iron Man 3 og Django Unchained og andre, såsom Transformers 4 er blevet modificeret for at tilfredsstille de kinesiske myndigheder og publikum, hvilket giver et klart signal om komplet og betingelsesløs kunstneriske overgivelse.

Skurkene i filmene er ikke længere kinesere, så hellere finde en skurk med mellemøstligt udseende, og hvis skurken endelig skal være en asiat, så er han fra Nordkorea, som vi f.eks. så det i Olympus Has Fallen.

Og alt det har naturligvis en forklaring: det kinesiske marked eksplodere nærmest i disse år. Indtægterne fra biograferne steg sidste år med 30% til $2,7 mia. og der åbnes ti nye biografsale hver dag. Inden for kort tid forventes det, at Kina overhaler USA, som verdens største biografmarked.

De kinesiske myndigheder har lagt et loft ind, som betyder at kun 34 udenlandske film må blive vist årligt i Kina. For overhovedet at få en chance for at blive inkluderet i denne kvota, må en film glæde – eller i det mindste ikke fornærme – myndighederne.

Robert Downey, Jr. ved premieren på Iron Man 3 i Beijing i symbolsk Hollywood-positur overfor Kina

Man kan dog omgå denne kvota ved at gøre sin udenlandske film til en kinesisk koproduktion, hvilket betyder, at der skal være kinesiske elementer i historien, ligesom en del af finansieringen skal komme fra Kina. På den måde kan man få adgang til det kinesiske marked og man får endda 42% af fortjenesten, i modsætning til de amerikanske studier, som må nøjes med 25%.

Den kommende World War Z slettede dialog i filmen, som fortalte at kilden til en zombie-virus kom fra Kina. Og ikke engang det kunne formilde den kinesiske censur. Filmen blev blacklistet - kort og godt. Transformers 4 vil rekruttere kinesiske skuespillere. Jurassic Park IV vil fokusere på dinosaurer fundet i Kina.

Både i The Dark Knight Rises og Skyfall fandt man på undskyldninger for at Batman og James Bond skulle besøge Kina. Cloud Atlas blev beskåret med 40 minutter. Quintin Tarantino godkendte flere ændringer i Django Unchained, inden filmen blev sluppet løs på det kinesiske marked.

Da Robert Downey Jr. var i Kina for at gøre reklame for Iron Man 3, udtalte han til den kinesiske presse: ”Jeg er meget interesseret i alt kinesisk og jeg lever et meget kinesisk liv i USA.”

Når Hollywood fedter, så gør de det med manér.

Men hvad med ytringsfriheden og den kunstneriske frihed? Om end Hollywood per definition støtter Dalai Lama, er enhver film, som viser en skyskraber i Shanghai, i stedet for at vise det hemmelige politis hårdhændende attestationer, en sand propagandasejr for Kina.

Kritikere har anklaget amerikanske filmmagere for at lade kommunistiske censorer slagte deres film, hvilket har fået filmmagerne til at gå til modangreb. En talsmand for Quintin Tarantino, har udtalt, at ændringerne i Django Unchained mere var et udtryk for forbedringer end for kompromisser.

I Hollywood har flere satiriske magasiner bragt historier om at leflen for kinesere, er blevet en fast del af pensum på amerikanske filmskoler.

Sidste år opkøbte et kinesisk selskab den tredje største amerikanske biografkæde, AMC Cinemas og rygter vil vide at samme kinesiske selskab lige nu er på biografjagt i Europa, samtidig med at et stort amerikansk studie er blevet målet for flere kinesiske selskabers landgang til verdensunderholdningen.

De kommende år bliver spændende at følge og ikke mindst den indflydelse det puritanske kommunistiske Kina får på verdenssamfundet.

Måske det mandarin kursus alligevel ikke var så ringe en idé.