Debutanter er da noget, man slagter

Så er det blevet den tid af året igen: tidspunktet, hvor debutinstruktører som offerlam bliver båret frem til alteret af den store filmgud og får halsen skåret over.

Sidste år spillefilmdebuterede tre instruktører i perioden maj-juli. I år er det fem stykker. Flere debutinstruktører mases sammen i perioden, hvor alle læser til eksamen, og hvor vejret ofte er varmt.

Nådesløst bliver de skubbet frem mod henrettelse, og hele filmindustrien og biografpublikummet ser blot til, mens knivene bliver hvæsset og ført til struben af de stakkels mennesker.

Sidste torsdag så vi Samanou Acheche Sahlstrøm debutere med I dine hænder. Det bragte 565 tilskuere i 21 heltemodige biografer over hele landet. Blot fire tilskuere sad i gennemsnit pr. forestilling og overværede, hvad anmelderne har strøet stribevis af stjerner ud over og brugt ord som ”rørende”, ”meget vigtig”, ”glimrende” og ”dybt bevægende og stærkt vedkommende”.

At man har følt anledning til at medtage alle gratisterne til filmens gallapremiere i det samlede tilskuerantal, fortæller sin helt egen sørgmodige historie.

Hvor er det publikum, som konstant skriger sig hæse i kravet om flere gode originale danske film? Pist væk! Men kan roligt konstarere, at skrighalsenes intentioner og krav ligger temmelig langt fra, hvad de rent faktisk gør. Som en af Ekkos læsere skrev: ”Vi var inde og se Mad Max!”

Hyklere!

I samme weekend så vi også debutanten Ole Japp og hans NordvestXpeditionen falde under kniven. Tilskuerantallet nåede op på 74 de første fire dage. I forbindelse med denne film havde anmelderne tilmed en hånd på kniven, som ubarmhjertigt skar i Japps strube.

For tre uger siden debuterede May el-Toukhy med Lang historie kort, og endnu to debutanter er på vej. 25. juni kommer Jeppe Røndes Bridgend og 2. juli Daniel Denciks Guldkysten.

Lang historie kort er blevet set af 94.855 tilskuere på tre uger, hvilket er meget fint af en debutfilm, og Guldkysten skal også nok klare sig fint. De er nemlig begge omfattet af Biografklub Danmark, der med sine omkring 200.000 medlemmer sikrer et betydeligt billetsalg.

Helt så heldig er Jeppe Rønde og hans Brigend ikke. Filmen vil efter al sandsynlighed komme til at lide samme skæbne som I dine hænder.

Jamen, de nye digitale medier, vil mange sikkert råbe i et naivt håb om, at himlens porte vil åbne sig for debutfilmene i cyberspace.

Det kommer ikke til at ske.

Al erfaring viser, at biografernes tilskuerantal og digitale downloads meget nøje følger hinanden. Hvad forbrugerne ikke vil betale for i biograferne, vil de heller ikke betale for på de nye digitale medier.

Der er kun én vej, og det er at sikre debutinstruktørerne et stort publikum i biograferne. Så går resten nemlig helt af sig selv på de digitale medier.

Filmbranchens passivitet over for de instruktører, som skal bære dansk film, når Bier, Trier og Vinterberg falder ned fra instruktørstolen, er stærkt alarmerende.

Hvor er visionerne, Det Danske Filminstitut?

Der må en handlingsplan til, som kan hjælpe disse debutinstruktørers film til at nå et publikum. Det kan jo faktisk lade sig gøre, som de film, der er inkluderet i Biografklub Danmarks program, er krystalklart bevis på.

Debutfilmene bør brandes som noget helt specielt i stedet for at indgå på lige fod med veteraninstruktørernes film. Gør debuten til en dyd!

Eller skal vi virkelig passivt blot se til, at den ene debutinstruktør efter den anden bliver ført til alteret og får struben skåret over?

Og hvad med alle de stakkels instruktører, som fra næste år får chancen med mikrobudget?

Det nytter ikke noget, at Filminstituttet kun gør arbejdet halvt. Filmene skal også ud over rampen, og her bærer Filminstituttet et stort ansvar! 

Til kamp for debutfilmen!