Sex på film? Her er de ti bedste!

”Sex is part of nature. I go along with nature” – Marilyn Monroe.

Sex på film er lige så gammelt som mediet selv. Og det har altid haft en dragende effekt på både publikum og filmskabere.

Ja, selv på Filmmagasinet Ekko er man blevet inspireret til at lægge sex ind som tema i seneste nummer.

Der har dog været meget store kvalitetsforskelle på de film, vi er blevet præsenteret for.

Denne blog fokuserer naturligvis ikke på de spekulative sex-film, men udelukkende film, hvor sex er en naturlig del af en pokkers god historie.

På nedenstående liste skal man altså ikke forvente at finde rendyrkede pornofilm eller film som Phillip Noyces Sliver, Paul Verhoevens Iskoldt begær, Adrian Lynes 9½ uge eller Tinto Brass' Caligula.

Dem betragter jeg alle som elendige, sensationsdrevne og/eller blot rendyrket spekulation.

Nedtælling til de ti mest vellykkede af slagsen:

10. Bitter måne (Frankrig, 1992)

Roman Polanskis fortælling om altopslugende begær, hævn, forræderi og … kærlighed. Filmen er baseret på en roman af Pascal Bruckner.

På en luksuslinier møder Nigel den aldrende Oscar. Oscar, der sidder i kørestol, fortæller om sit stormfulde forhold til sin kone Mimi, der også er ombord. Forholdet begyndte som en erotisk besættelse og endte med mordplaner. Nigel er så opslugt af Oscars fortællinger, at han glemmer alt om sin kone og i stedet prøver at komme i kontakt med den mystiske Mimi.

I filmens fire bærende roller møder vi Peter Coyote, Emmanuelle Seigner, Hugh Grant og Kristin Scott Thomas.

Polanskis mest uretfærdigt undervurderede film.

”In the eyes of every woman, I could see the reflection of the next” – Oscar (Peter Coyote).

9. Lust, Caution (Taiwan, 2007)

Ang Lees første film efter den Oscar-vindende Brokeback Mountain var den sanselige, erotiske Lust, Caution.

I 1930’ernes Shanghai bliver den stille pige Wong Chia Chi optaget i en teatertrup under ledelse af Kuang Yu Min. Jobbet viser sig at være både usædvanligt og farligt, for Kuang har skrevet et stykke, der skal udføres i det virkelige liv med det formål at snigmyrde den japanske kollaboratør Yee. Og Wong skal spille hovedrollen som forførerske.

Hovedrollerne bliver spillet af Tony Leung Chiu Wai, Wei Tang og Joan Chen.

Wei Tang blev udvalgt til filmen blandt 10.000 skuespillerinder.

De temmelig eksplicitte sexscener blev skudt over elleve dage i et lukket filmstudie, hvor kun skuespillere, instruktør, kameramand og lydfolk var til stede.

”You shouldn’t be so beautiful” – Mr. Lee (Tony Leung Chiu Wai).

8. Brokeback Mountain (USA, 2005)

Ang Lees homo-cowboyfilm, baseret på en novelle af Annie Proulx, har stadig John Wayne roterende voldsomt i graven.

I 1960’ernes Wyoming arbejder Jack Twist og Ennis Del Mar som cowboys. De to unge mænd er i begyndelsen venner, men gennemlever i løbet af sommeren et lidenskabeligt forhold. Da Jack og Ennis år efter mødes, er den ene familiefar og den anden forretningsmand, men de er stadig stærkt tiltrukket af hinanden.

Heath Ledger og Jake Gyllenhaal yder begge Oscar-værdige præstationer.

Uanset seksuel orientering og køn fremstår Brokeback Mountain som en film, der brænder sig fast. En film, som beskriver den tabubelagte kærlighed mellem to mænd i et miljø, som ellers – til alle tider – har været udpræget heteroseksuelt. Takket være Ang Lee forekommer filmen utrolig realistisk, saglig og sober i sin fremstilling af to mænd, som noget modstræbende giver efter for deres lyst.

Da Heath Ledger blev som spurgt, om han ikke frygtede at tage den homoseksuelle rolle, svarede han, at han kun var bange for ikke at være moden nok til at yde den fuld retfærdighed.

”This is a one-shot thing we got goin' on here” – Ennis Del Mar (Heath Ledger).

7. Postbudet ringer altid to gange (USA, 1981).

Bob Rafelsons erotiske thriller efter en roman af James M. Cain. Romanen var blevet filmatiseret hele tre gange tidligere: en fransk version fra 1941, Le dernier tournant (Pierre Chenal), en italiensk version fra 1943, Ossessione (Luchino Visconti) og en amerikansk version fra 1946 (Tay Garnett).

Censuren i fyrrene lagde dog kraftige restriktioner på bare tilløb til erotik. Faktisk måtte man i amerikanske film end ikke vise skuespillernes navler, for slet ikke at snakke om selve sexakten. Den slags restriktioner led genindspilningen fra 1981 ikke under.

Vi er i USA under depressionen i 30’erne. Frank kommer tilfældig forbi ægteparret Papadakis diner. Han bliver ansat som altmuligmand, og hurtigt indleder han en hed affære med fru Papadakis. Efterhånden bliver de to enige om, at den bedste måde både at få penge og mulighed for at være sammen er at myrde hendes mand. Men kan de stole på hinanden?

Filmen er kendt for sin sexscene på køkkenbordet mellem Jessica Lange og Jack Nicholson. Scenen var så realistisk, at mange publikummer mente, at det var virkelig og ikke simuleret sex. Det blev benægtet af begge aktører. Da scenen skulle optages, blev hele filmholdet smidt ud af studiet. Kun Bob Rafelson og filmens fotograf, Sven Nykvist, var til stede, sammen med de to skuespillere.

”He wants to have a baby... How'm I gonna do that, Frank?” – Cora Papadakis (Jessica Lange).

6. Tilværelsens ulidelige lethed (USA, 1988)

Philip Kaufmans erotiske drama efter en roman af Milan Kundera.

Tomas, en fremgangsrig ung hjernekirurg, er ugift og en kendt kvindebedårer, hvis erotiske filosofi udelukker al form for ægte kærlighed fra sit liv. Han møder sine elskerinder periodevis og tilbringer aldrig natten hos en kvinde. Sine erotiske principper til trods gifter Tomas sig med Tereza, men fortsætter samtidig en affære med Sabina, der ikke indebærer forpligtelser.

I filmens bærende roller møder vi Daniel Day-Lewis, Juliette Binoche og Lena Olin.

Tilværelsens ulidelige lethed er en elegant og sensuel historie om den unge kvinde, der forelsker sig i en mand, som er splittet mellem kærligheden til hende og sin uforbederlige utroskab.

”I've met another man. He's the best man I've ever met. He's bright, handsome and he's crazy about me. And, he's married. There's only one thing; he doesn't like my hat” – Sabina (Lena Olin).

5. I sansernes vold (Japan, 1976)

Nagisa Ôshimas skandaleombruste film.

Filmen er baseret på en sand historie, som foregår i førkrigstidens Japan, hvor en mand og en af hans kvindelige tjenere begynder en lidenskabelig affære. Deres ønske bliver en seksuel besættelse så stærk, at for at intensivere deres iver forsager de alt, endda selve livet.

I hovedrollerne ses Tatsuya Fuji og Eiko Matsuda.

Det kan nok være, at denne film mødte modstand. Den blev optaget i Japan, men råfilmen måtte sendes til Frankrig for fremkaldelse på grund af Japans strikse censur-regler. Efter den tyske premiere under Berlinalen i 1976 blev filmen konfiskeret under mistanke for pornografi. Atten måneder senere tillod en tysk domstol dog filmens udsendelse i biograferne uden censur-klip.

Til gengæld var efterspørgslen efter at se filmen under Cannes Film Festivalen så stor, at der måtte arrangeres hele tretten forestillinger.

”A girl like you can stab a man's heart without a knife, huh?” – Kichizo Ishida (Tatsuya Fuji)

4. Adéles liv (Frankrig, 2013)

Abdellatif Kechiche Guldpalmevinder i år om lesbisk kærlighed har det danske biografpublikum endnu til gode, idet filmen får biografpremiere 5. december.

Det skal dog ikke afholde mig fra at inkludere denne fremragende film på denne liste.

Adèle er en ung kvinde, hvis længsler, fantasier og tab bliver kortlagt over flere år. Emma er den ældre kvinde, der vækker hendes begær og bliver kærligheden i hendes liv.

Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux’ leverer guldrandede præstationer, der både har nerve, intensitet og hudløs følelsesfuldhed.

Kechiches film er, ligesom filmene af John Cassavetes, en episk film om følelsesmæssig transformation. Smukkere og mere gribende film om kærligheden – og tabet af samme – skal man lede længe efter.

”I’m not a lesbian” – Adèle (Adèle Exarchopoulos).

3. Sidste tango i Paris (Italien, 1972)

1972 og 1973 var travle år for Marlon Brando. Først havde han indspillet The Godfather, som indbragte ham en Oscar, han dog nægtede at modtage. Dernæst medvirkede han i Bernardo Bertoluccis Sidste tango i Paris, som også indbragte ham en Oscar-nominering. Han vandt dog ikke, sikkert på grund af det stunt han havde udsat akademiet for, året forinden.

Brando spiller den midaldrende Paul, der netop er blevet enkemand. Maria Schneider spiller Jeanne, som skal giftes inden længe. De mødes en dag, da de begge kigger efter den samme lejlighed i Paris. Snart efter indleder de et forhold, der er domineret af lidenskabsløs, brutal sex. De har begge deres personlige grunde til at kaste sig ud i forholdet, der ikke har en chance uden for den tomme lejlighed.

Ifølge Maria Schneider var den berømte ”smør-scene” ikke i manuskriptet og blev i sidste øjeblik improviseret af Marlon Brando og Bernardo Bertolucci uden at involvere hende. Selvom sodomien ikke var ægte, er hendes tårer det til gengæld. Scenen hensatte Schneider i chok. Hun følte sig simpelthen voldtaget.

”Go, get the butter” – Paul (Marlon Brando).

2. Den søde kløe (USA, 1955)

Billy Wilders klassiske komedie, baseret på et teaterstykke af George Axelrod. Med en Marilyn Monroe, som aldrig er set mere sexet.

Det er muligt, filmen ikke har de mere eller mindre eksplicitte sex-scener, vi møder i de øvrige på denne liste, men hvad gør det? Marilyn Monroe har mere sex i lillefingerneglen end Sharon Stone, Kim Basinger og Bo Derek tilsammen har i hele kroppen.

Mens Richard Sherman bliver hjemme på Manhattan for at arbejde, tager hans kone og børn på sommerferie. Ensom sidder han tilbage og fantaserer om de kvinder, han har mødt i sit liv. Dagdrømmene får en brat ende, da han møder sin nye nabo. Hun er fotomodel og tilsyneladende lige så naiv, som hun er smuk. Med skumle bagtanker inviterer Sherman hende på middag, der dog ikke helt bliver den succes, han havde tænkt sig.

I den mandlige hovedrolle ses Tom Ewell, som også havde spillet rollen på teatret.

Den klassiske optagelse af Marilyn Monroe, mens hun står på en rist og hendes kjole blæser op omkring hendes ben, måtte tages om hele fyrre gange, før den var i kassen. Optagelsen foregik på 20th Century-Fox’ studie, efter man havde måtte opgive optagelsen on location. Den originale optagelse foregik ved Manhattans Lexington Avenue/52. Street, mens over 5000 tilskuere fløjtede og jublede, da Monroe måtte tage scenen om og om igen, fordi hun ikke kunne huske sine replikker. Støjen fra publikum ødelagde komplet optagelserne.

”When it gets hot like this, you know what I do? I keep my undies in the icebox!” – The girl (Marilyn Monroe).

1. Betty Blue – 37,2 grader om morgenen (Frankrig, 1986)

Jean-Jacques Beineix tager os med på en tour de force gennem sindets mørke egne – med den smukke, men dybt utilregnelige Betty, i skikkelse af debutanten Béatrice Dalle, i front.

Da Zorg har kendt Betty i en uge, dukker hun op på hans dørtrin med alle sine ejendele. Zorg lever et stille og ukompliceret liv som alt-mulig-mand på et afsidesliggende motel. Et liv, han er vældig godt tilfreds med, men som Betty hurtigt finder formålsløst og kedsommeligt. Betty drømmer nemlig om at finde lykken i form af penge og succes, om at være den, der er ovenpå, og som ikke behøver at finde sig i noget. Men efterhånden som tiden går, knuses hendes drømme én for én, og hun hvirvles gradvist længere og længere ind i et vanvid, der får fatale følger.

Betty er en vildt fascinerende kvindefigur. Hun er smuk, sensuel – og dybt desperat, drevet af en tvistet indre logik, som ”normale” mennesker har svært ved at følge.

Ud over Béatrice Dalle medvirker Jean-Hugues Anglade og Gérard Darmon.

”I had known Betty for a week. We screwed every night. The forecast was for storms” – Zorg (Jean-Hugues Anglade).

Boblere til denne liste:

The Piano (Australien, 1993)

Spis mig (Spanien, 1992)

Elskeren (Frankrig, 1992)

Bind mig, elsk mig! (Spanien, 1990)

Alle elsker Angela (Italien, 1973)