Chilenske Patricio Guzmán fortæller sit lands tragedie i et personligt og indigneret filmessay, der i sig selv er opløftende filmkunst.

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.

Det er svært ikke at spejle sit eget liv og sin egen opvækst i de to norske brødre, som deres mor filmer gennem otte år. Dokumentarens svar på Boyhood er en dejlig film.