Christian Kampmanns drabsmand provokerer ved sin insisteren på at deltage som ligeværdig partner i en kunstnerisk offentlighed, han gennem sine handlinger definitivt har meldt sig ud af.

Drama om en maniodepressiv ægtemand smører et så tykt lag glasur på, at man intet føler i en film, der ironisk nok handler om at føle for meget.

Det er svært ikke at spejle sit eget liv og sin egen opvækst i de to norske brødre, som deres mor filmer gennem otte år. Dokumentarens svar på Boyhood er en dejlig film.