Woody Allens 50. film, der udspiller sig under en filmfestival, er guf for enhver cineast og faktisk en af instruktørens bedre i lang tid.

Sam Raimis splatterserie er tilbage for fulde gardiner, proppet med groteske dæmoner, sprøjtende blod og rappe replikker, der varmer om efterårshjertet.

Eva Tind forsøger at fremmane ”die Asta” i et bizart dødskult-portræt, der ikke har den fjerneste sans for datiden eller stumfilmdivaens talent.