Bong Joon-hos skamløst underholdende allegori over den absurde forskel mellem rig og fattig er ikke bare bedste film i 2019, men et hovedværk i moderne filmkunst.

Sean Baker har begået et hylemorsomt portræt af en falleret pornostjerne, der med glat tunge og ukuelig narcissisme forsøger at hustle sig til et comeback.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.