Japanske Kore-eda får os ubesværet til at reflektere over moral og familiebegrebet i sin vidunderligt gribende Guldpalme-vinder, der er en af årets store film.

Man ser det barske og gribende drama om en tolvårig dreng, der forsøger at overleve i storbyen med en baby på slæb, gennem et regulært tårebad.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.