Brøndbypigerne

”Stoltheden er kolossal, helt unormal, vi står sammen om vor klub Brøndby IF!” 

Pigerne skråler Brøndbys sejrssang, mens de hopper rundt i cirkel efter at have vundet en fodboldkamp. Endnu én. 

Brøndbypigerne er instruktørerne Thora Lorentzen og Isabel Killes serie af ti korte afsnit, der følger Brøndbys U16 DM-elite pigetalenthold. Serien giver et indblik i trænerens strategiske tanker bag holdets præstation, men også i pigernes oplevelser på og uden for banen. 

DR-dokumentaren produceret af selskabet United begynder, da Mathilde på fjorten år skifter fra Sundby Boldklub til Brøndby IF. ”Er der noget, vi skal vide?” spørger Mathilde nervøst sin nye holdkammerat, femtenårige Isa, inden de skal ind til deres første træning med talentholdet. 

”Gør jer gode! Ellers er der ikke nogen grund til at være her,” er det henkastede svar fra Isa. 

Serien viser, hvor stort pres de unge piger er under. Der er en konstant konkurrence, både indbyrdes mellem pigerne og for dem selv. Spillerne opfordres til at opdyrke deres individualisme som fodboldspiller, men samtidig får de at vide, at det er altafgørende, de er holdspillere. 

Det er mange ting at jonglere, når man ikke engang er fyldt seksten. 

Fodboldspillerne fortæller om, hvordan det føles at dedikere hele sit liv til et hold, der potentielt kan droppe én hvert øjeblik. Et benhårdt miljø, hvor de altid skal være klar til at blive evalueret. Men der er ingen vej udenom, hvis man vil realisere drømmen om at komme til udlandet for at spille fodbold. 

”Ret ind eller forsvind,” lyder mottoet, og serien viser også, hvordan flere af pigerne vælger enten at skifte klub eller at stoppe. Det er klædeligt, at serien hverken fremstiller dem som svage eller opgivende. 

Pigerne åbner op for deres styrke og svagheder i individuelle interviews. Tilde forsøger at bliver taget seriøst, selv om hun er interesseret i vipper og negle. AB kæmper med sit temperament, der er ekstra stort for tiden, fordi hun er teenager. Mens Mathilde har svært ved at finde en balance mellem det sociale og det sportslige. 

Gennem pigernes private optagelser på deres mobiltelefoner skabes der en større forståelse for dem og holddynamikken. Pigernes personligheder kommer til udtryk gennem alt fra skænderier i omklædningsrummet til TikTok-dans under træningen. 

Hverken trænerstaben eller pigernes privatliv dykkes der længere ned i, men det er der heller ikke behov for. Deres liv er Brøndby IF. 

Især Isa og hendes stræben efter at blive den bedste danske kvindelige keeper – DBU har valgt at gå væk fra ordet ”målmand” – er rørende. 

”Jeg ejer lidt Brøndby på min egen måde,” fortæller hun med et kækt smil, men bag den selvsikre attitude gemmer sig en angst, der bliver forstærket af klubbens og hendes egne ambitioner. 

Drømmen om at spille for et udenlandsk hold har også en økonomisk årsag. Kvindefodbold i Danmark er håbløst bagud sammenlignet med resten af Europa, men den problematik vælger serien desværre at drible udenom. 

Men det er instruktørernes fortjeneste, at pigerne tør være sårbare og åbenhjertigt fortælle, hvordan det er være i et elitemiljø. Det er rørende at opleve, hvordan de kæmper med at navigere deres teenageliv imellem fester, flirter og ikke mindst fodbolden.