Den hemmelige kvinde

Louise Andersen har et tilsyneladende lækkert liv på en lille norsk ø. Her driver hun en café ved vandet og er netop blevet forlovet med den nørdede forfatter Joachim.

Men da en ukendt mand opsøger hende og insisterer på, at de er tidligere kollegaer, og at hendes navn faktisk er Helene, føler Louise sig tvunget til at grave i sin fortid.

Hun er nemlig dukket op på et tankskib to år tidligere og har ligesom politiet accepteret forklaringen om, at hun er en tidligere sexarbejder fra København, hvis sygesikringskort der står Louise på.

En DNA-test viser dog, at Louise i virkeligheden er overklassefruen Helene Söderberg. Hun er to år tidligere forsvundet fra manden Edmund, deres barn Alexander og en topstilling i et stort shippingfirma.

Da hun genforenes med Edmund og Alexander, begynder førstnævnte straks at trække Helene tilbage i folden. Men hun har svært ved at slippe tanken om, at der nok var en grund til, at hun forsvandt til at begynde med.

Barbara Topsøe-Rothenborgs Den hemmelige kvinde er baseret på en spændingsbog af instruktøren Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der skriver under det fælles pseudonym Anna Ekberg. Romanen blev en bestseller i 2016, og man fornemmer et bogforlæg bag det store plot, hvor Helene opdager familiehemmeligheder og en alvorlig forbrydelse, som hendes firma har muliggjort.

Filmens store svaghed er dog Helene selv.

Natalie Madueño står med den svære opgave at spille to versioner af en kvinde, som begge er skåret over samme læst: omsorgsfuld, intelligent og arbejdsom, men uden særtræk. Der er intet at udsætte på Helene, men heller ikke noget, der for alvor får os til at mærke hende.

Meget af tiden er hun så flink, at man hverken kan se hende som topchef eller én, der var villig til at sætte livet på spil for at afsløre andres hemmeligheder. Man kan slet ikke fornemme, hvor hendes sandhedssøgende ild kommer fra.

Derfor mangler der et tandhjul i plotmotoren, som i høj grad drives af Helenes erindringsglimt. Historien skrider typisk frem, når velkendte omgivelser får hende til at genkalde sig en detalje fra sit tidligere liv.

Erindringsglimtene kommer som slørede billeder, der gradvist åbenbarer sandheden fra hukommelsens dyb. Det fungerer nogenlunde, men det bliver også næsten for bekvemt, at Helene præcis husker noget vigtigt, når plottet har brug for det.

Der er lidt mere kød på mændene i Louises liv.

Pål Sverre Hagen, der er overbevisende som kold finansmand i Exit og selvopofrende børnelæge i Dag & nat, spiller en forfatter, hvis bogprojekter aldrig kommer igennem researchfasen.

Som kæreste kaster Joachim sig helhjertet ind i efterforskningen af Louises fortid, mens han mærker hende glide væk. Han er også en lidt flad karakter, men fylder ikke så meget, at det gør noget. Hagen spiller rollen, så man virkelig tror på, at han elsker Louise højt.

Claes Bang er glimrende som Helenes mand, Edmund, der efter alle krimigenrens forskrifter indledningsvis er sød og charmerende. Men snart begynder han at give os en fornemmelse af, at Helene ikke bare selv kan bestemme, om hun vil blive boende på en ø og kalde sig Louise, nu hvor de har fundet hende igen.

Idéen om en topchef, der forsvinder efter at have afsløret sit firmas involvering i en alvorlig forbrydelse og siden må genopdage sin egen historie uden sine minder, er god. Et stykke hen ad vejen holder gåden da også spændingen, selv om flere af plottets tvists er set før.

Barbara Topsøe-Rothenborg har på Netflix tidligere leveret blandt andet komedien Bytte bytte baby og thrilleren Kærlighed for voksne. Hun har også instrueret afsnit af krimiserien Hvide Sande, der ligesom den nye film er skrevet af Klarlund og Weinreich.

Alligevel lykkes det ikke for alvor at få Den hemmelige kvinde til at fungere som thriller.

Louise/Helene er så tyndt tegnet, at man nok deler hendes opfattelse af, hvem der er helte og skurke, men uden for alvor at engagere sig i, hvad der sker med hende.