GOAT

Det virker ikke umiddelbart som en god idé at basere en hel film på et ordspil, men nu er det altså sket.

Inden for amerikansk sportskultur har man længe kunnet beskrive blandt andre boxeren Muhammad Ali og basketballspilleren Michael Jordan som The GOAT. Det står for ”Greatest of All Time”, men betyder samtidig ”ged”.

Man siger, at man kun skal lave kunst, hvis man ikke kan lade være, og manuskriptforfatterne Nicolas Curcio og Peter Chiarelli blev åbenbart så inspireret af ordspillet, at de absolut måtte fortælle historien om en ged, der bliver sportsstjerne.

Det er der kommet en både generisk og underholdende historie ud af. Med lidt ond vilje og et andet populært udtryk kan man beskrive det som meh – det betyder middelmådig og lyder samtidig lidt som den lyd, en ged siger.

GOAT foregår i en jungleagtig by med antropomorfe dyr, og her lykkes det geden Will blive udtaget til sit lokalhold Tornene. Holdet har set bedre dage, og den aldrende stjerne Jett er en usikker solorytter. Det lille klovdyr må vise sit værd og mæh-le mellem de excentriske holdkammerater.

Sporten hedder ”kaos-bold”, men er i praksis bare basketball med færre regler og bøvlede baner, som må koste kassen i forsikringspenge: faldende drypsten og varm lava med mere.

Som sportsfilm er GOAT helt efter trænerens strategibog og komplet med en ond, overfladisk rival – en hest – og en dum konflikt, der splitter holdkammeraterne ad, inden de finder sammen til pokalfinalen.

Som dansk publikum må man berede sig på en amerikansk kulturfest. En verden, hvor dyre sneakers og lokalpatriotisme er lykken, fyldt med amerikanske slangudtryk, der ofte bliver uforståelige i munden på de danske dubbere.

Flere steder opgiver man helt at oversætte. En cheftræner hedder bare en head coach,og selv om der er dygtige danskere på arbejde (som Sylvester Neye, Cecilie Stenspil og Simon Sears), kan man som voksen med fordel se originalversionen.

Men skal der børn med i biffen, er der også flere lyspunkter i de danske stemmer. Ikke mindst Frederik Cilius og Rasmus Bruun, der passer fint ind som henholdsvis moskusokse og flagermus i kommentatorboksen.

Sony Pictures Animation har de seneste år imponeret med den ekstremt populære musical Kpop Demon Hunters og en fantasifuldt flagrende 3d-animationsstil i Spider-Man: Into the Spider-Verse og dens efterfølger.

GOAT byder også på en knasende taktil 3d-streg med smukke, oliemaleriagtige baggrunde, der giver en imponerende dybde, om end det til tider er lovligt desorienterende.

Skildringen af en zoologisk metropol blegner sjovt nok lidt i sammenligning med Disneys Zootropolis 1 & 2, og det er svært ikke at trække på smilebåndet over referencen til det efterhånden tyve år gamle meme ”fainting goats,” hvor stressede geder besvimer.

Men filmen rummer også flere opfindsomme indslag fra dyreland, som Tyree Dillihay – instrøren bag 32 afsnit af den dejligt tørre komedie Bob’s Burgers – rammer plet med. Blandt højdepunkterne er ørkenrotte-udlejeren, der insisterer på at få sin husleje, fordi han trods alt skal brødføde sine cirka tusind unger.

Som i Looney Tunes-klassikeren Space Jam er det skægt at se de skøre figurer på basketbanen, hvor haler, horn og lange tunger tages i brug for at få bolden i nettet. Det er også mere end lidt forfriskende, at den afstumpede topspiller Jett, som Will ser op til, er en kvindelig panter frem for den sædvanlige alfa-han.

I sidste ende er det den skæve flok af spillere på Tornene-holdet, der stanger de sidste reservationer væk og hiver sejren hjem i anden halvleg.

Strudsespilleren Olivia, der flygter fra ondsindede SoMe-kommentarer ved at stikke hovedet i jorden. Næsehornet, som finder nøglen til sit forsvarsspil ved at betragte samtlige medspillere som sine små døtre. Og komodovaranen, der betragter sig selv om et ikon og viser sig at have utrolige evner inden for kortspillet Uno.

Der går heller ikke ged i skildringen af Will, som med Sylvester Neyes stemme finder en fin balance mellem drenget selvtillid og umoden akavethed. At se ham agere playmæhker er en sødmefuld fornøjelse.

Nøglen til en stærk sportsfilm er et karismatisk karaktergalleri på holdet, og GOAT har valgt fra dyrerigets øverste hylder.