Is This Thing On?

En mand går ind på en bar. Han har spist en fjerdedel af en hashkage, hans ægteskab er netop faldet fra hinanden, og han vil helst undgå at skulle betale entré. Så han skriver sig på listen som ”open mic-komiker”. 

Det lyder som et setuppet til en plat vittighed, men det er faktisk præmissen for Bradley Coopers Is This Thing On? 

Her møder vi Alex Novak (Will Arnett). Han er en mand, der er blevet så træt af sit liv, at han knap nok deltager i det. Hans ægteskab og selvopfattelse smuldrer i slowmotion, og der er ikke så meget gnist mellem ham og Tess, som han har to børn med og kendt i 26 år. 

De blev enige om at gå fra hinanden med en henkastet bemærkning over tandbørsterne. 

Det er først, da han forvilder sig op på scenen i den legendariske Comedy Cellar i New York, at han finder sin stemme. Her møder han en række lokale komikere, som delvist spiller sig selv – heriblandt Reggie Conquest, Jordan Jensen, Sam Jay og Dave Attell. I modsætning til dem er han ikke komiker i klassisk forstand med banke-på-vittigheder. 

I stedet bruger han mikrofonen til at fortælle om sin skilsmisse. Publikum griner ikke af platheder, men fordi han rammer noget, de selv kan genkende. Handlingen er løst baseret på den britiske komiker John Bishop, der selv snublede ind i comedy midt i en skilsmisse. 

Will Arnett spiller rollen med sin velkendte ru stemme og underspillede charme, mange kender fra BoJack Horseman og Arrested Development. 

Her spiller han hverken antropomorfisk hest eller excentrisk tryllekunstner, men i stedet en helt almindelig familiefar med et kedeligt arbejde, to hunde og en identitetskrise. Billederne dvæler ved hans ansigt, når han optræder, og gør scenerne personlige, sårbare og en smule ubehagelige, mens totalbillederne ofte placerer ham alene i rummet. 

Hans ekskone Tess spilles af Laura Dern med varme og kompleksitet. Sideløbende med at Alex fordyber sig i comedymiljøet og danner nye venskaber, genopdager den tidligere elitevolleyballspiller Tess sin passion for sporten ved at blive træner. Samtidigt med at hun navigerer livet som nyligt fraskilt med delebørn. 

Filmen dvæler ofte ved stilheden mellem de to. Alex Novak kan uden problemer stå foran et publikum af fremmede mennesker og tale åbent om sine utilstrækkeligheder. Men han kan ikke sige de samme ting til kvinden, han elsker. 

Den samme stilhed bliver understreget af musikken. En stor del af handlingen udspiller sig i total stilhed, og når musikken endelig bryder stilheden, er det næsten forløsende. 

Alex’ cannabis-elskende bedste ven Balls, der er afdanket skuespiller med mere erfaring end succes, bliver spillet af Bradley Cooper. Filmen kan uden tvivl ses i forlængelse af hans tidligere to film som instruktør, A Star Is Born og Maestro. 

Begge film følger mænd, der jonglerer med talent og selvdestruktion, mens rampelyset enten kvæler og kalder på dem. 

Hvor begge film kulminerer i selvødelæggelsen, er Is This Thing On? bemærkelsesværdig optimistisk. Den bruger ikke så meget tid på at forklare, hvordan det er at date i 40’eerne eller opnå pludselig rigdom og berømmelse. Den handler om at genfinde sig selv i en gammel passion eller en ny hobby.

I den tredje akt rykker fokusset fra standup-klubberne og over på relationen mellem de to hovedpersoner, der skal finde en ny måde at være i hinandens liv. 

Filmen er, i modsætning til Bradley Coopers tidligere værker, mindre optaget af genialitetens pris og mere af middelmådighedens mod og vedholdenhed. Alex Novak er langt fra et kreativt geni. Han er bare en fraskilt familiefar, der har fundet en ny hobby.

Is This Thing On? er en lavmælt film, der ender med at ramme dybere, end man først regner med. Og som vil blive værdsat af dem, der foretrækker den utraditionelle kærlighedshistorie frem for den forudsigelse.