Kampen om Pusher Street

Klokken er næsten fem eller seks om morgenen, og hele området ved Café Nemoland er fyldt med betjente med skjold, der står i kampformation. Pludselig begynder de at slå på skjolde med deres knipler som stammekrigere, inden der bliver råbt: ”Slå løs!” 

Hændelsen fandt sted for mere end tyve år siden og er blot et af de utallige voldelige opgør mellem politiet og Christianias ”soldater”, som udgør størstedelen af Søren Rasmussens HBO-dokumentar Kampen om Pusher Street. 

Serien lægger sig ind i den lange række af forsøg på at indfange historien om Christianias mest omstridte gade. Og det er intet under, at den er nomineret til Tvprisen i kategorien ”bedste crime”, hvor den blandt andet konkurrerer med Hestepigen fra Helvede. 

Den har et stærkt afsæt i tre skuddrab og den historiske nedlukning af Pusher Street i april 2024. 

Der er drøn på fra første afsnit, og når støvet har lagt sig, sidder man tilbage med en fortælling om en idealistisk drøm, der udviklede sig til et brutalt mareridt – som journalist Jesper Vestergaard Larsen passende beskriver det i seriens intro. 

Serien har et farverigt persongalleri med øgenavne som Bjarne Benlås og Kusse Kurt samt eksrockeren Brian Sandberg. Ligesom den også har interviews med fidibusser, indfødte christianitter og gamle medlemmer af uropatruljen. I klassiske interviews fortæller de den lange, brogede, skæve og ofte blodige beretning om Pusher Street. 

Kampen om Pusher Street formår at indkapsle mere end 50 års historie på blot seks afsnit. Serien tager os fra junkblokaden og gadehandlens spæde begyndelse over Pusher Streets fødsel i 1980 og videre til bandernes indtog og den brutale kamp om kontrollen. 

Denadskiller sig fra mange andre dokumentarer om fristaden, idet den afviser den rosenrøde fortælling. 

Christianitternes egne stemmer trækker historien ned på gadeplan og sætter ansigt på dem, der har været fanget i midten af konflikten. Vi møder Mathilde Brandstrup, der var på nippet til at flytte helt væk fra Christiania. Hun fortæller om den afmagt og frygt, hun følte ved at være nabo til den berygtede gade. Især efter en christianit mistede livet i et skyderi. 

”På det tidspunkt, hvor Svend dør, er jeg for længst kommet til den overbevisning, at det ikke kan blive værre. Jeg bor et sted, hvor der er knivstikkeri, der er bomber, der er folk, der bliver tævet, så tænderne ryger ud af munden på dem. Og jeg kan ikke gå ind og ud ad min dør uden at skulle være bange for, hvad jeg skal se,” siger hun. 

Men serien fokuserer primært på politiets mange korstog gennem den lovløse Pusher Street. Og deres metoder var hårdhændede. En af betjentene erkender, at politiet ofte søgte konflikten fremfor løsningen. 

”Egentligt er det politiets opgave at deeskalere. Egentligt skulle vi gå high, når alle andre gik low. Og det gjorde vi ikke der. Vi gik lavt, når andre gik lavt derude. Det var det, der gjorde at tingene eskalerede. Vi har haft mange kampe på Christiania, som nok kunne være undgået, hvis vi som politifolk havde haft et andet opdrag og en anden tilgang,” siger han. 

Som seer bliver man placeret midt i gamle razziaer, hvor ordensmagten er blevet mødt med alt fra flyvende brosten og gammel yoghurt til spande med afføring. Fidibusser og pushere fortæller, hvordan netop de brosten og ekskrementer havnede på deres vej. 

Det er ekstremt effektivt og giver et nærmest sanseligt indtryk af, hvor brutale kampene har været. Den dramatiske tone er konsekvent, musikken tung og melankolsk. 

Kampen om Pusher Street lykkes med at indkapsle de utallige sammenstød og historien om den næsten mytiske gade, der gennem flere årtier voksede som ukrudt, indtil den til sidst blev revet op ved rødderne.