Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Filmatisering af Stephen King-novelle om balancen mellem at gribe dagen og nyde hverdagen efterlader publikum med en bittersød, men også vidunderligt opløftende fornemmelse.

Det er intet mindre end fantastisk, at Edward Berger har drejet en så spændende og fremragende film på to timer om ældre mænd i mærkeligt tøj og deres teologiske trængsler.