Sorg og glæde er skæbnesvangert begrænset og mondæn, fordi der kun er tale om en gestus og ikke et kompromisløst stormangreb på noget, der ikke kan forsvares.

Seneste skud i den kritikerforhadte og publikumselskede filmserie ligner mest et forsøg på at skaffe filmskaberne mad på bordet.

Det er intet mindre end fantastisk, at Edward Berger har drejet en så spændende og fremragende film på to timer om ældre mænd i mærkeligt tøj og deres teologiske trængsler.