Reality Check: Inside America’s Next Top Model

Syvende afsnit i fjerde sæson af America’s Next Top Model. Stemningen er trykket. 

Tiffany har været sæsonens comeback-historie. Sidst blev hun smidt ud i sæson 3 efter et værtshusslagsmål i det vestlige Hollywood. Denne gang kommer hun tilbage som den klare favorit blandt dommerne og publikum. 

Men ugen har været hård, og pigerne føler sig ydmyget af endnu en række benhårde udfordringer. Ved elimineringen falder hammeren. To piger bliver sendt hjem, og Tiffany ryger ud på grund af sin attitude. Hun trækker på skuldrene og joker med de andre piger over at skulle hjem. 

Så sker det! Programmets producer og vært Tyra Banks’ stemme skærer gennem lokalet. 

”Jeg er ekstremt skuffet over dig,” siger hun, som en skuffet forælder. ”Det her er en joke for dig. Du har været i vredeshåndtering. Din bedstemor fik slukket for strømmen, så hun kunne købe en badedragt til dig til denne konkurrence. Og så går du derover og joker og griner?” 

Da Tiffany henkastet svarer igen, bryder ragnarok løs. 

”Vær stille, Tiffany! Stop det! Jeg har aldrig i mit liv råbt sådan her ad en pige. Når min mor råber sådan, er det, fordi hun elsker mig. Jeg holdt med dig. Vi holdt alle sammen med dig. Hvor vover du. Lær noget af det her!” 

Situationen varer knap halvandet minut. Alligevel er det det mest omdiskuterede øjeblik i alle 24 sæsoner af America’s Next Top Model, der rullede over skærmen fra 2003 til 2018. Herhjemme lavede Kanal 4 en dansk version med Caroline Fleming og Uffe Buchard. 

Tyra Banks’ historiske nedsmeltning er blot et af mange overskriftskabende øjeblikke, som der bliver gransket i Netflix-dokumentaren Reality Check: Inside America’s Next Top Model. 

Serien levede af at skubbe til grænserne. I fotoseancer blev deltagerne sminket som mordofre med overskårne strubehoveder og blå mærker fra kvælertag. Udfordringer, hvor de skulle posere med døde fisk, råt kød og levende taranteller. 

De skulle lægges i makeup, så de kom til at ligne narkovrag og hjemløse, samtidig med at de skulle posere med rigtige hjemløse. Og de berygtede ”race-swaps”, hvor deltagerne blev sminket til at ligne en anden etnicitet. 

Modellerne blev målt og vejet foran kameraet, og åleslanke kvinder blev kaldt kvabsede og udskammet for ikke at sulte sig halvt ihjel. Flere udviklede spiseforstyrrelser, besvimede og blev hentet af en ambulance. 

”Det var meget almindeligt at leve på en diæt bestående af Diet Coke og cigaretter,” lyder det fra en af deltagerne. 

De såkaldte makeovers rakte langt ud over en ny frisure eller hårfarve. Modellen Danielle Evans blev stillet over for et ultimatum: Enten fik hun lukket mellemrummet mellem tænderne, eller også røg hun ud. I en senere sæson gik produktionen den stik modsatte vej og udvidede bevidst en anden models tandsæt for at fremhæve et mellemrum. 

Joanie Dodds fik trukket fire tænder ud og resten slebet ned. I dokumentaren fortæller hun, at indgrebet var hundrede procent kosmetisk, og at det gjorde mere skade end gavn. 

”Der var mange ortodontiske problemer, som aldrig blev rettet. Jeg har stadig et helt vildt problem med mit bid, og de problemer vil aldrig blive løst.” 

Når de tidligere dommere Jay Manuel, Nigel Barker og J. Alexander i dag ser optagelserne, sidder de tydeligvis ubehageligt til mode. Det siger alt om, hvor absurd programmet egentlig var. Det, der dengang blev præsenteret som benhård branchetræning, fremstår i dag som ren mobning og ydmygelse. 

Det mest opsigtsvækkende er dog Tyra Banks’ nærmest demonstrative modvilje mod at tage ansvar for det miljø, hun selv var med til at skabe. Gennem de tre afsnit fremstår hun som sin egen forsvarsadvokat. 

Deltagere som Shandi Sullivan, der foran kameraerne udsættes for en voldtægt i Milano, får aldrig nogen undskyldning. I stedet fejes ansvaret elegant af bordet. 

Dokumentaren nægter dog at give Tyra Banks det sidste ord. Da hun til sidst taler om, hvor ”taknemmelig” hun er for kritikken, klippes der prompte over til de tidligere deltagere, der kalder det engang ”bullshit”. 

Tilbage står et portræt af America’s Next Top Model som et program, der ikke er ældet med ynde. Til gengæld er det et perfekt billede på amerikansk reality-tv, da genren var allermest ondskabsfuld.