Salsa – sæson 3

Jonas Risvig har fået mange tæsk af medier og nok især sociale medier det seneste år. Nok fordi en masse voksne filmskribenter var hurtige til at udråbe ham som ungdommens stemme efter blandt andet at have set serien Salsa, der havde premiere på DR i 2022.

Mens nogle blandt den unge målgruppe afviser serien som overseksualiseret, urealistisk og fyldt med skuespillere, der repræsenterer uopnåelige skønhedsidealer, lader mange andre sig begejstre af det polerede og glitrende univers.

En af seriens gode idéer har været den sexpositive præmis i form af en app ved navn DRIFT, der fungerer som en slags heteroseksuel Grindr, hvor vores venindegruppe mødes med tilfældige fyre og har sex uden andre grunde, end at det er det, de har lyst til.

I sæson 2 stikker det måske lidt af, da DRIFT via et betalingssystem nærmest udvikler sig til en platform for gråzoneprostitution. Da var man klar til at slippe appen som historiemotor, men nu i tredje og sidste sæson, hvor DRIFT er helt ude, savner man den faktisk lidt.

For selv om det stadig kan noget at følge Uma, Vic, Kaya og Ronja, kommer historien om dem til at føles som hundrede andre ungdomsserier, nu hvor den simili-stenbesatte balaklava er pakket væk og erstattet med mineralsk orangevin og danskstudier på KUA.

Uma og Victoria (Safina og Fillippa Coster-Waldau) er på vej til Mexico på søstertur, men snart får Vic kolde fødder, fordi hun er blevet forelsket i studiekammeraten Eivind. Forinden har søstrene dog nået at finde sig en fremlejer, Elias, som får Umas værelse, så søstrene må bo på samme værelse.

Ronja er på vej til Paris med sin kæreste, der skal åbne en vinbar, men hun har svært ved at regne ud, hvad hun egentlig selv skal dernede. Vil hun overhovedet til Paris, eller følger hun bare efter?

Kaja burde være lykkelig, for hun vandt som bekendt tvekampen med Uma om Karl i sidste sæson. Men nu har hun svært ved at mærke sig selv i sit første kæresteforhold.

Der er sådan set ikke noget galt med, at personerne føles lidt retningsløse i en ungdomsserie. Det er nærmest påkrævet, hvis det skal virke bare nogenlunde som at være omkring de tyve. Men historien, dramaet, skal gerne have en retning, og den kan være svær at få øje på.

Der har gennem serien været masser af interessante brudflader mellem de unge kvinder, men de udforskes ikke for alvor i den sidste sæson.

I stedet bliver diverse herrebekendtskaber kilden til det meste drama, hvor det i tidligere sæsoner handlede mere om venskaber og udforskning af identitet og grænser.

Nu, hvor al den tilfældige sex er pillet ud, står vi tilbage med en Salsa med Skam i ascendanten, hvilket føles som en udvanding af førstnævnte.

Apropos Skam er der blevet plads til selveste Tarjei Sandvik Moe (Isak fra Skam) som Vics nye fyr Eivind fra danskstudiet. Eivind er ingen Isak, men et godt match til Vic, og efter tegneseriefiguren William fra forrige sæson er det rart med en mere inderlig flirt til Fillippa Coster-Waldaus karakter.

Uma og Vics relation til hinanden, deres afdøde mor og den fraværende far har været et bærende tema gennem hele serien, men i den nye sæson er spændingen mellem dem forsvundet.

Da Ronja og Kaja har en potentielt interessant og for serien relevant diskussion om, hvorvidt kriser skal grædes eller bolles væk, går uenighederne hurtigt over. Trekantsdramaet mellem Uma, Kaja og Karl blev egentlig ikke løst i sæson 2, men heller ikke det kan der kastes benzin på.

Alt føles kort sagt nedtonet: kostumerne er blevet mere grå, sorte og dækkende, historierne er blevet mere almindelige, karaktererne er blevet mindre dramatiske, og sex er i alle former stort set forsvundet.

Man får til tider fornemmelsen af, at den sidste sæson er Rigsvigs direkte svar på kritikken af ham. Det er en skam, for seriens styrke lå netop i, at den skilte sig ud fra mængden og turde skildre unges grænsesøgende, seksuelle eksperimenter uden løftede pegefingre..

Meget sigende hænger veninderne nu ud på en trendy naturvinbar i stedet for diskoteket Ça Va, og den ækle blå drink LGL (Let’s Get Laid) er skiftet ud med et SU-uvenligt glas orange.

Især sidste afsnit gør et godt arbejde for at runde serien af og får grebet karaktererne og placeret dem et fint sted. Men vi kommer ikke udenom, at Salsas sidste sæson mangler noget spice.