Stranger Things – sæson 5, del 2

Det var smart af Netflix at lægge den store afslutning på sin mest elskede serie, Stranger Things, den 1. januar. Det over to timer lange finaleafsnit egner sig nemlig overordentligt godt som tømmermandsunderholdning efter nytårsudskejelserne.

Men nu hvor vi skriver 3. januar, og lysten til tomme kalorier har lagt sig, begynder finalen at smage lidt kvalm. Især når man tænker på, hvor godt det hele begyndte.

Da brødrene Matt og Ross Duffer i 2016 havde premiere på første sæson af Stranger Things, blev det lynhurtigt en kulturbegivenhed.

Den Stephen King-skræmmende, Steven Spielberg-lignende thrillerserie ramte lige ned i 2010’ernes 80’er-nostalgi og charmerede massepublikummet med et skønt cast af nørdede børn i dødelig kamp mod monstre fra parallelverdenen The Upside Down.

De første sæsoner er opslugende tv, der får meget ud af spillet mellem velorkestreret suspense og børneskuespillernes komiske kemi.

Siden er persongalleriet vokset sig uoverskueligt, og monstrene er blevet flere og mindre farlige. Der er simpelthen gået inflation i både charme og uhygge. Fjerde sæson fra 2022 er tæt på at gå helt i hårdknude, men redder sig selv med rørende brug af Kate Bush’ forrygende hit fra 1985, Running Up That Hill.

Tre og et halvt år senere, i november 2025, kom første halvdel af sæson fem så i form af fire ikke specielt inspirerede, men dog medrivende afsnit, efterfulgt af tre afsnit juledag og den store finale 1. januar.

En bumlende udgivelsesplan, der understreger, at Netflix håbede på en decideret mediebegivenhed. Det lykkedes, for streamingsiden crashede kortvarigt, da afsnittet blev tilgængeligt.

Men afslutningen på Stranger Things minder desværre mere om tredje akt i en Marvel-film end det relativt underspillede drama om en forsvunden dreng Will Buyers, som det hele begyndte med.

Ud over den telekinese-kyndige pige Eleven har Will nu også fået superkræfter, og de før så skrøbelige hovedpersoner kæmper i klimakset ufortrødent mod kæmpemonsteret The Mindflayer uden nogensinde rigtigt at være i fare. Monsteret har rent faktuelt masser af tænder, men bid har den ikke.

Det store actionklimaks er perfekt at have kørende, mens man får sig en lur eller varmer frysefritter, men rent ud sagt røvsygt, hvis man faktisk sidder koncentreret og har glædet sig til kulminationen på ti års drama.

Mere spænding finder man i det følelsesmæssige spil mellem de talrige hovedpersoner, som mange af os stadig holder af, selv om teenagerne nu spilles af åbenlyst voksne skuespillere.

Et højdepunkt er, da Will springer ud som homoseksuel foran familie og venner. Scenen er rørende skrevet og følsomt spillet af Noah Schnapp, men det ville have stået stærkere, hvis serien havde vist, hvor ekstrem homofobien var i de aids-kriseramte 80’ere.

Homofobien er desværre langt fra væk i 2026, hvor blandt andre Elon Musk har forsøgt sig som tv-kritiker og svinet scenen til med gennemskueligt hadske undertoner.

Et andet stort lyspunkt i sæsonen er forholdet mellem kæmpenørden Dustin (Gaten Matarazzo) og den lidt ældre sportsidiot Steve (Joe Keery). Karaktererne er blandt de mest velspillede, og med eller uden tømmermænd er det rørende at se de unge mænd erkende kærligheden til hinanden.

Meget er allerede sagt online om Millie Bobby Browns bidrag til sæsonen i rollen som Eleven. Hun beskyldes for at spille stift på grund af et kosmetisk indgreb i hendes læbe. Endnu engang må den unge skuespiller finde sig i upassende kritik af hendes udseende.

At hun opleves stiv i betrækket, skyldes snarere, at verden forelskede sig i hende i en meget specifik rolle, som efterhånden er blevet mere emotionelt krævende og nu afslører, at hun ikke er en fantastisk skuespiller. Noget lignende skete med Emilia Clarke i Game of Thrones.

Duffer-brødrene skal rent manuskriptpraktisk have ros for at få alle større tråde til at gå op i finaleafsnittet, også selv om det til tider føles lidt checkliste-agtigt.

Historien ender, hvor den startede, med et spil Dungeons and Dragons i kælderen, hvor drengen Mike (Finn Wolfhard) indirekte hylder seriens fans ved at præsentere sin egen ”fanteori” om historiens slutning. En konklusion, der er blidere end det bittersøde klimaks, vi lige har set.

Således stiller serien alle tilfredse. Både de, der savner historiens oprindelige mørke, og de, der bare vil have alle til at leve lykkeligt til deres dages ende. Man kan simpelthen vælge sin egen slutning.

Således er femte sæson af Stranger Things på godt og ondt behagesyg til det sidste.