Det første Big Brother-show i Danmark blev en stor mediebegivenhed, særligt da tre deltagere i protest forlod det videoovervågede hus. Big Brother er en miniaturemodel af et samfund, hvor medier er allestedsnærværende, skriver lektor Anne Jerslev i sin analyse.
Reality-tv, docu-soaps, hverdagsdokumentar – begreberne svirrer gennem luften. Men de nye genrer opfinder ikke en ny dokumentarisme, snarere videreudvikler og kombinerer de elementer fra den allerede eksisterende dokumentariske tradition.
Morten Køhlert mener, at forældre er berøringsangste i forhold til deres børns følelsesliv. ”Vi må ikke tage stærke filmoplevelser fra børn og spise dem af med letfordøjelig underholdning,” siger instruktøren bag Cecil Bødker-filmatiseringen Ulvepigen Tinke – en dramatisk historie om en forældreløs pige i Danmark anno 1850.
Hvordan har tv-krimien udviklet sig, og hvad karakteriserer den danske tradition — fra En by i provinsen til Rejseholdet?
Regnvejr og ingen penge var den prosaiske titel på Danmarks første tv-serie. Matador blev nationalklenodiet, mens Bryggeren tog prisen som Danmarks dyreste. Hvad var der før, siden og midt imellem? Et rids over den danske tv-fiktions historie.
En god historie er en pirrende form dryppet med en skandale. Det mener Mogens Rukov, leder af Filmskolens manuskriptuddannelse og om nogen manden, der har bragt den gode historie tilbage til filmlærredet. Her fortæller han i et usædvanligt email-interview om den kreative skriveproces, om ideens form, dramatikkens motor og om ubehaget ved dramaturgiens systemtænkning.
Medierne viser billeder af en mand, der skyder sig i hovedet, men de er ikke interesserede i at fortælle, hvem manden var, eller hvorfor han gjorde det. Sami Saif fortæller om baggrunden for sin dokumentarfilm om Ricardo Lopez, der i 1996 sendte en bombe til Björk og bagefter filmede sit eget selvmord med et videokamera.
Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.
Sange fra anden sal er en af de særeste og mest fascinerende film i mange år. Dens instruktør Roy Andersson fortæller om det moderne samfunds absurditeter. Om hvorfor Dogmefilm og forbrugskultur hører sammen. Og glæden ved at synke ind i et maleri.
Jesper W. Nielsens trilogi Buldermanden, Lykkefanten og Ogginoggen har klassikerpotentiale. Trilogien beskriver overgangen fra barndom til puberteten og er så filmisk udfordrende, at der er stof til mange timers undervisning.
Filmmagasinet Ekko
Wildersgade 32, 2. sal
1408 København K
Tlf. 8838 9292
CVR. 3468 8443
Chefredaktør:
Claus Christensen
2729 0011
cc@ekkofilm.dk
Sekretariat:
Sekretariat@ekkofilm.dk
Annoncer:
Merete Hellerøe
6111 5851
merete@ekkofilm.dk
Ekko Shortlist:
8838 9292
cc@ekkofilm.dk
facebook
twitter