
Bænken
Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.
Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.
American Beauty er en bittersød komedie om, hvor vigtigt det er at se det smukke i livet, inden det er for sent. Filmen lægger op til tematiske diskussioner, men dens originale æstetik gør den særlig oplagt til et studie af filmiske virkemidler.
American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film.
I A Clockwork Orange fra 1971 gør mesterinstruktøren Stanley Kubrick op med et totalitært samfunds undertrykkende vold, men påpeger samtidig, at vold er en uundgåelig del af individet. Filmen er velegnet til såvel næranalyse som overordnede diskussioner.
Morten Gieses Dykkerdrengen er en modig og hjerteskærende novellefilm om svigt, ensomhed og loyalitetskonflikter. Vi har afprøvet filmen på en 4. klasse i et forløb over to-tre lektioner.
Filmatiseringen af Jan Guillous selvbiografiske bestseller Ondskab lægger op til debat om voldens natur. I et eksklusivt interview fortæller Guillou om det svenske skolesystems hykleriske forhold til vold og om, hvorfor hans alter ego skulle være entydigt god på filmlærredet.
En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.
Jesper W. Nielsens trilogi Buldermanden, Lykkefanten og Ogginoggen har klassikerpotentiale. Trilogien beskriver overgangen fra barndom til puberteten og er så filmisk udfordrende, at der er stof til mange timers undervisning.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.