Debat
28. aug. 2023 | 10:49

Da Lars klippede et hjørne af Zelenskyj-festen

Foto | Søren Bidstrup

På sin nye Instagram-profil erklærede instruktøren for nylig, at han søger en kæreste/muse, men det er hans udtalelser om Ukraine-krigen, der møder vrede i både udlandet og herhjemme. 

En større shitstorm ramte Lars von Trier i den forgangne uge, men instruktøren opnåede det, han ønskede.

Af Claus Christensen og Alexander Barfred Bajer

Da Lars von Trier var lille, opfandt han legen ”hjørnetyven”. 

Den gik ud på, at han klippede hjørnet af gardiner, duge og viskestykker. Hans forældre, der praktiserede en fri opdragelse, morede sig over legen. Lige indtil lille Lars klippede hjørnet af et ægte tæppe. 

Så var det pludselig ikke i orden længere. 

Som voksen har Lars von Trier fortsat hjørnelegen. I sin filmkunst, sine happenings og politiske statements. Han har provokeret og er indimellem gået over grænsen. 

Som da han på en pressekonference på Cannes-festivalen i 2011 udtalte, at han ”forstod Hitler”. Mor og far blev rigtigt vrede, og så måtte Trier en tur i skammekrogen. 

I den forløbne uge kom han tæt på grænsen igen. 

Fra mundvig til mundvig
På sin nye Instagram-profil bill.mrk.lars, der er en spøjs blanding af kontaktannonce, personlige ejendele og politiske kommentarer, langer Trier tirsdag eftermiddag ud efter statsminister Mette Frederiksen. 

Opslaget kommer som en reaktion på den ukrainske præsident Zelenskyjs besøg i Danmark tidligere på ugen. Det bød på en tur i pilotsædet i et af de nitten F-16-fly, som regeringen har lovet af donere til det krigshærgede land. 

”Til hr. Zelenskyj og hr. Putin og ikke mindst fru Frederiksen (der i går, som en kåd nyforelsket, poserede med smil fra mundvig til mundvig i cockpittet på en af vor tids uhyggeligste stykker dræbermaskineri): RUSSIAN LIVES MATTER ALSO!” skriver han med hvid skrift på en sort baggrund. 

Ekkos redaktion får klokken 17.31 et tip fra en af vores skribenter, som følger profilen og har set opslaget. Klokken 18.09 bringer vi som det første medie en artikel om opslaget. 

I artiklen påpeger vi, at Trier er kendt for sin pacifisme, og at udtalelsen ligger i forlængelse af hans filmkunst, hvor den gennemgående tråd har været at nuancere forholdet mellem godt og ondt. 

Natten til onsdag udsender nyhedsbureauet Ritzau til hele den danske medieverden en artikel, der ligner en forkortet udgave af Ekkos artikel. Dog uden at nævne Ekko, så medierne og læserne får det indtryk, at det var en Ritzau eksklusive

Ritzau har dog en enkelt original oplysning. 

Man oplyser, at både det russiske statskontrollerede nyhedsmedie RT International og det ukrainske medie Ukrajinska Pravda i mellemtiden har skrevet om den verdensberømte danske instruktørs statement. 

Hyklerisk humanisme
Onsdag morgen går lederen af Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd, Oleksiy Danilov, til tasterne. 

Han er provokeret over, hvad han opfatter som hyklerisk humanisme fra en kunstner, der lever i en osteklokke. 

”Krig er ikke en film, hvor skuespillere spiller liv og død. Bag enhver levende russisk terrorist er der en død ukrainer. Valget mellem bødlen og offeret bliver en tragedie, når kunstneren tager bødlens parti,” skriver Danilov på platformen X og fortsætter: 

”Et simpelt råd til en berømt instruktør: Forestil dig, hvis det var din by, der hver dag blev ramt af russiske missiler. Din far eller mor, der var blevet dræbt. Dit barnebarn, der var blevet bortført til Rusland. Din kone, der var blevet voldtaget af en russisk plyndrer, før han brændte dit hus ned.” 

Drabsmændenes liv
Heller ikke blandt almindelige brugere er der megen sympati for Lars von Triers pacifistiske budskab. 

Instruktøren havde sørget for, at det ikke var muligt at kommentere selve opslaget, men det afholder ikke brugere fra at benytte andre opslag på profilen. 

”Du ved, folk i Ukraine plejede at kunne lide dine film. Jeg husker hvordan der klokken 9 om morgenen blev udsolgt ved premieren på en af dine film,” skriver ukraineren maria_blindiuk under et opslag fra 2. august i år og fortsætter: 

”Nu stemmer du imod disse menneskers sikkerhed. Vi kan ikke gå i biografen og være sikre på, at filmen ikke bliver afbrudt af endnu et russisk raketangreb.” 

Under samme opslag kritiserer en anden udenlandsk bruger, srdsaodododokf, instruktørens ordvalg: 

”Du formulerede dig forkert. Du kunne bogstavelig talt lige så godt have sagt: Drabsmændene, der kom til nogle andres hjem, deres liv er også vigtige.”

Den russiske fortælling
Historien breder sig også i Rusland. 

Onsdag eftermiddag skriver Politiken, at det russiske medie Russia Today har begået artikel om Lars von Triers opslag. Og mediets redaktør Margarita Simonyan konstaterer på X, at den danske instruktørs kommentar er med til at ødelægge den vestlige fortælling om krigen.

Jakob Bæk Kristensen, som på Roskilde Universitet forsker i fællesskaber på sociale medier, forklarer i Politiken, hvorfor Rusland tager imod opslaget med kyshånd. 

”De russiske medier kuraterer det positive billede af Rusland og fravælger det negative i en helt anden grad end før, og her passer opslaget jo perfekt ind i det billede,” siger forskeren og tilføjer: 

”Det understøtter narrativet om, at det ikke er Rusland, der er en hensynsløs aggressor, men at det er en legitim konflikt, hvor det er lige så synd for Rusland, hver gang de lider tab.” 

Kristent budskab
Men der er også stemmer, som støtter Lars von Trier. 

Torsdag i Politiken gør den russiskfødte dokumentarinstruktør, Marina Vorobyeva, der uddannet på Den Danske Filmskole og kendt fra Ekkos spalter, op med den unuancerede opdeling i godt og ondt. 

”Jeg kan umuligt være den eneste, der mildest talt får dårlig smag i munden over det nylige besøg på dansk jord, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg, og hele det cirkusshow, det lignede eller var …?” spørger hun og konkluderer: 

”Jeg mener, at uanset hvem der har angrebet hvem, er der mennesker, der bliver sendt i krig, frivilligt eller ej, og disse liv er lige så meget værd, uanset hvor tyrannisk deres regering er.” 

Mens shitstormen raser kommer Triers trofaste kompagnon, producenten Peter Aalbæk Jensen, også instruktøren til undsætning i Ekstra Bladet

”Jeg klapper i hænderne over, at Lars von Trier mener noget igen. Ikke at han ikke har syntes noget, men det er længe siden, at han har været aktiv. Det er altid godt med nogle synspunkter, der går mod debatten,” siger Peter Aalbæk Jensen. 

Han mener, at Trier tager de ophedede kommentarer roligt. 

”Jeg tror, han kan leve med det. Jeg tror, han ville være skuffet ellers. Han har jo altid været en mand med meninger, også gerne kontroversielle.” 

Producenten er dog ikke personligt enig med Trier. 

”Der er da egentlig også russisk blod, der flyder – det er jo et kristent budskab, men jeg er selv mere krigerisk anlagt,” siger Peter Aalbæk Jensen. 

Tivolisering
Lars von Trier har takket nej til tilbuddet om at uddybe opslaget fra diverse medier, inklusive Ekko. Men torsdag føler han alligevel trang til at rette op på det første opslags sidestilling af aggressoren og offeret. 

Med fire punktummer lader han os forstå, at denne besked fortsætter, hvor den gamle slap. 

”…. og selvfølgelig støtter jeg Ukraine af hele mit hjerte! Jeg pointerede blot det åbenlyse: At alle liv i verden er lige meget værd! ... en glemt frase ser det ud til fra en tid, hvor pacifisme var en dyd!” skriver han. 

Så er ringen sluttet. 

Trier har bevist, at han trods Parkinsons sygdom og svækket kunstnerisk gennemslagskraft stadig kan skabe overskrifter. Og lille Lars fryder sig over, at det lykkedes ham at klippe et lille hjørne af Mette Frederiksens tivolisering af Zelenskyjs besøg.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko