Tre danske Oscar-nomineringer
Mr. Nobody mod Putin handler om den russiske lærer Pavel Talankin, der dokumenterer militariseringen af sit lands folkeskoler.
Klokken 14.30 dansk tid i dag biver årets Oscar-nomineringer offentliggjort, og selv om Ekkos Oscar-ekspert viser sig at få ret i meget, er der også flere overraskelser.
Selve Oscar-uddelingen finder sted 16. marts i Dolby Theatre, og i dag står de amerikanske skuespillere Danielle Brooks og Lewis Pullman for at offentliggøre nomineringerne.
Hurtigt er der grund til dansk jubel. Mr. Nobody mod Putin er nomineret for bedste dokumentar!
David Borensteins dokumentar om en russisk lærer, der dokumenterer militariseringen af russiske folkeskoler, er produceret af danske Helle Faber for selskabet Made in Copenhagen.
Den skal nu konkurrere med The Alabama Solution, Cutting Through Rocks, Come See Me In The Good Light og den meget roste bodycam-krimi The Perfect Neighbour.
Det danske flag kan igen svinges, da det lyder, at Dan Laustsen for tredje gang er blevet nomineret for bedste fotografering. Igen er det i en film, instrueret af mexicanske Guillermo del Toro: Frankenstein. Laustsen var også nomineret i 2018 med The Shape of Water, som vandt prisen for bedste film.
Den store nordisk triumf er dog, at norske Joachim Triers Affektionsværdi lander hele ni nomineringer, hvilket gør den til den mest Oscar-nominerede skandinaviske film nogensinde.
Filmen, som er co-produceret af danske Zentropa, er nomineret til bedste film, bedste internationale film, bedste manuskript, bedste instruktør, bedste klipning til dansk-franske Olivier Bugge Coutté samt hele fire skuespilnomineringer. Nemlig til Renate Reinsves hovedrolle og birolleindehaverne Stellan Skarsgård, Elle Fanning og Inga Ibsdotter Lilleaas.
Gyser slår rekord
Paul Thomas Andersons storfavorit One Battle After Another løber med tretten nomineringer, men den mest nominerede film i år bliver Ryan Cooglers periodegyser Sinners.
Den kan endda kalde sig den mest Oscar-nominerede film nogensinde med hele seksten nomineringer. Den har simpelthen slået rekorden på fjorten nomineringer, som Titanic, La La Land og All About Eve hidtil har holdt fast i.
Det er også et godt år at slå rekorden i, da der er blevet introduceret en ny kategori, bedste casting, som Sinners kvalificerer sig til. Desuden hjælper det, at Delroy Lindo får en overraskende nominering for sin birolle for næsen af Paul Mescal, der ellers var spået den for sin rolle som William Shakespeare i Hamnet.
En anden overraskelse er, at racerfilmen F1 bliver nomineret til bedste film, mens Guldpalmevinderen It Was Just an Accident forbigås i hovedkategorien.
Oscar-nomineringer 2026
Bedste film
Bugonia
F1
Frankenstein
Hamnet
Marty Supreme
One Battle After Another
The Secret Agent
Affektionsværdi
Sinners
Train Dreams
Bedste instruktør
Chloe Zhao (Hamnet)
Josh Safdie (Marty Supreme)
Paul Thomas Anderson (One Battle After Another)
Joachim Trier (Affektionsværdi)
Ryan Coogler (Sinners)
Bedste kvindelige hovedrolle
Jessie Buckley (Hamnet)
Rose Byrne (If I Had Legs I’d Kick You)
Kate Hudson (Song Sung Blue)
Renate Reinsve (Affektionsværdi)
Emma Stone (Bugonia)
Bedste mandlige hovedrolle
Timothée Chalamet (Marty Supreme)
Leonardo DiCaprio (One Battle After Another)
Ethan Hawke (Blue Moon)
Michael B. Jordan (Sinners)
Wagner Moura (The Secret Agent)
Bedste kvindelige birolle
Elle Fanning (Affektionsværdi)
Inga Ibsdotter Lilleaas (Affektionsværdi)
Amy Madigan (Weapons)
Wunmi Mosaku (Sinners)
Teyana Taylor (One Battle After Another)
Bedste mandlige birolle
Benicio Del Toro (One Battle After Another)
Jacob Elordi (Frankenstein)
Delroy Lindo (Sinners)
Sean Penn (One Battle After Another)
Stellan Skarsgard (Affektionsværdi)
Bedste originalmanuskript
Blue Moon
It Was Just An Accident
Marty Supreme
Affektionsværdi
Sinners
Bedste filmatisering
Bugonia
Frankenstein
Hamnet
One Battle After Another
Train Dreams
Bedste internationale film
The Secret Agent
It Was Just an Accident
Affektionsværdi
Sirat
Hind Rajabs stemme
Bedste dokumentar
The Alabama Solution
Come See Me in the Good Light
Mr. Nobody mod Putin
The Perfect Neighbour
Cutting Through Rocks
Bedste animationsfilm
Arco
Elio
KPop Demon Hunters
Little Amelie
Zootopia 2
Bedste fotografering
Frankenstein
Marty Supreme
One Battle After Another
Sinners
Train Dreams
Bedste klipning
F1
Marty Supreme
One Battle After Another
Sinners
Affektionsværdi
Bedste lyd
F1
Frankenstein
One Battle After Another
Sinners
Sirat
Bedste musik
Bugonia
Frankenstein
Hamnet
One Battle After Another
Sinners
Bedste originale sang
Dear Me (Diane Warren: Relentless)
Golden (KPop Demon Hunters)
I Lied to You (Sinners)
Sweet Dreams of Joy (Viva Verdi!)
Train Dreams (Train Dreams)
Bedste production design
Frankenstein
Hamnet
Marty Supreme
One Battle After Another
Sinners
Bedste kostumer
Avatar
Hamnet
Frankenstein
Sinners
Marty Supreme
Bedste makeup og hår
Frankenstein
Kokuho
Sinners
The Smashing Machine
The Ugly Stepsister
Bedste casting
Hamnet
Marty Supreme
Sinners
The Secret Agent
One Battle After Another
Bedste effekter
Avatar
F1
Jurassic World Rebirth
Lost Bus
Sinners
Bedste animerede kortfilm
Butterfly
Forevergreen
The Girl Who Cried Pearls
Retirement Plan
The Three Sisters
Bedste live-action kortfilm
Butcher’s Stain
A Friend of Dorothy
Jane Austen’s Period Drama
The Singers
Two People Exchanging Saliva
Bedste dokumentarkortfilm
All the Empty Rooms
Armed Only With a Camera
Children No More
Perfectly a Strangeness
The Devil is Busy


Kommentarer