”Jeg lod mig opsluge af Bulgers verden”

Da Osama Bin Laden døde i 2011, overtog en anden mand pladsen som verdens mest eftersøgte mand.

James ”Whitey” Bulger.

Han skød, kvalte og lemlæstede de mennesker, der besværliggjorde hans dont som gangsterkonge af Boston i 1970’erne, 80’erne og 90’erne.

Og han fik lov til det.

FBI så ham som en lille fisk i et hav, hvor det gjaldt om at drukne den italienske mafia. Blandt agenterne havde Bulger en barndomsven, John Connolly, som tilbød ham immunitet:

”Hvis du kan give os oplysninger, der kan fælde mafiaen.”

Det udviklede sig til en alliance, som barndomsvennen ikke kunne håndtere, og som Bulger udnyttede til at blive den uomtvisteligt mest berygtede gangster i Bostons historie.

Hver sin side af loven
Det er den historie, der fortælles i Black Mass, som netop har haft premiere. En historie, som Scott Cooper, filmens instruktør, kender indgående.

”Jeg kunne sagtens mærke mystikken, som omgav Whitey Bulger, da jeg boede i New York i 90’erne,” fortæller instruktøren, da vi møder ham på et hotel i det indre København.

”Det er en fængende historie med nogle højst usædvanlige karakterer: en korrupt FBI-agent, Bostons mest berygtede gangsterboss og hans bror, byens mest magtfulde politiker.”

Cooper refererer til endnu et kuriøst aspekt af fortællingen om James Whitey Bulger. Mens han steg til tops på den forkerte side af loven, gjorde hans storebror nemlig det samme. Bare på den rigtige side.

Billy Bulger bestred således en post som senator i Massachusetts, mens Whitey udfoldede sin gangstervirksomhed. Billy nægtede dog hårdnakket at have kendskab til sin brors ugerninger og indrømmede først mange år senere, at han havde været i kontakt med Whitey, der i 1995 gik under jorden.

Mørke hemmeligheder
Efter James Bulger flygtede fra Boston, hørte Scott Cooper og resten af verden nemlig ikke til gangsteren i seksten år.

I mellemtiden flyttede Cooper til Los Angeles for at forfølge en karriere som skuespiller. Han følte sig dog bedre tilpas bag kameraet, hvor han som instruktør stod bag Crazy Heart fra 2009 og Out of the Furnace fra 2013.

Netop i Los Angeles dukkede Whitey atter op. FBI havde fået et tip og arresterede den aldrende gangster få kilometer fra Scott Coopers bopæl i den californiske filmby.

”Jeg begyndte at følge med i retssagerne, hvor sløret efterhånden blev løftet for Whiteys mange mørke hemmeligheder,” siger den i dag 45-årige Scott Cooper, der ikke tøvede med at takke ja, da han blev tilbudt at instruere Black Mass.

Opslugt af Bulger
Johnny Depp stod klar til at spille rollen som Whitey, og manuskriptet lå klar.

”Det var et fint manuskript, men jeg havde jo længe fulgt Whitey, og jeg havde læst alle bøgerne om ham. Så jeg følte, at manuskriptet var lidt klichépræget. Det virkede, som om producerne ville fortælle en historie om kriminelle, der tilfældigvis også er mennesker.”

”Den film ville jeg ikke lave. Jeg ville lave en film om mennesker, der tilfældigvis også er kriminelle.”

– Hvad er forskellen?

”I mange krimi- og gangsterfilm bliver forbryderne romantiseret og glamouriseret, og de fører en ekstravagant livsstil,” forklarer Scott Cooper.

”Derfor forsøgte jeg ikke at lave en traditionel gangsterfilm. Det ville jo bare ende med, at filmen ville blive sammenlignet med de bedste film i amerikansk filmhistorie. Godfather I, Godfather II og Goodfellas. Det havde jeg ikke lyst til.”

I stedet forsøgte Scott Cooper at finde mennesket bag forbryderen og trække det i forgrunden. I filmen ser man eksempelvis, hvordan Whitey ændrer sig, da han rammes af en dyb sorg.

”Når jeg laver film, skal publikum helst ikke have en opfattelse af, at de ser en film. Man skal have en opfattelse af, at det er virkelighed,” siger instruktøren, som både besøgte FBI-kontoret i Boston, mødtes med anklagerne og interviewede indbyggerne i byen.

Alle detaljer skulle med, og en del af statisterne i filmen har endda arbejdet for virkelighedens James Whitey Bulger i sin tid.

”Jeg lod mig opsluge af Bulgers verden, så det samme kunne ske for filmen,” siger Scott Cooper.

Depps forvandling
De fleste vil dog nok alligevel genkende Johnny Depp til trods for de isnende blå øjne, det tynde hvide hår, de indsunkne kinder og misfarvede tænder.

Ekkos egen anmelder kalder Johnny Depps forvandling ”unødvendig” og skriver, at Depp ”gør Black Mass til to forskellige film. Historien er virkelig, stilen realistisk, og mange af birollerne diskret underspillede. Men Depp forvandler Whitey Bulger til en sært fiktiv figur”.

Omvendt har Johnny Depp ad flere omgange netop profileret sig på de her markante forvandlinger. Spørgsmålet er, om Depps varetegn passer ind i Coopers nøgterne stil?

”Hvis man vil lave en film med en figur, som er løst baseret på Bulger-figuren, kalder man den The Departed og caster Jack Nicholson. Så kan man selv bestemme, hvordan han skal se ud,” siger Scott Cooper, som ikke mener, at man kan gøre det samme, når en film baseres på en bog.

Black Mass er således også en bog – skrevet af Boston Globe-journalisterne Dick Lehr og Gerard O’Neill, som dækkede sagen.

”Vi ved alle, hvordan Johnny Depp ser ud. Så nogle vil nok føle, at det er lidt utroværdigt i begyndelsen, men man skal bare vænne sig til universet og karaktererne. Og så skal man også huske, at det her er en film – ikke en dokumentar,” siger Scott Cooper.

Film er stemninger
Instruktøren mener nemlig ikke, at publikum går i biografen i den forventning, at de får sandheden.

”Man ser filmen for at få en sandfærdig essens af Bulgers univers, men det har været en kæmpe udfordring at koge historien ned til to timer. Det her kunne have været en tv-serie på flere sæsoner,” siger Scott Cooper.

– Hvorfor lavede du så ikke en tv-serie?

”Jeg blev instruktør for at lave film. Tv-serier er forfatterens medie, hvor det skrevne, dialogtunge manuskript bærer historien. I film handler det mere om stemninger, atmosfære og sammensatte karakterer.”

”Når jeg ser en film, lader jeg mig opsluge i to-tre timer, hvor intet distraherer mig. Når jeg ser tv, bliver jeg afbrudt hele tiden. Min hund skal luftes, mine børn skal have mad, min telefon ringer. Jeg vil have den koncentrerede følelse, der sidder i kroppen flere dage efter,” siger Scott Cooper, som i nu tre film har instrueret film om dystre emner.

Alkoholisme i Crazy Heart, hævn i Out of the Furnace og mord i Black Mass.

”Sådan er verden jo,” lyder hans svar. ”Jeg vil ikke pakke det ind. Man kan ikke tage en avis noget sted på kloden og undgå at læse om mord, terror og kriminalitet. Jeg vil portrættere virkeligheden, og så længe virkeligheden er, som den er i dag, bliver emnerne ikke altid lige opmuntrende,” siger instruktøren, som håber, at Bostons indbyggere føler, at filmen skildrer det mørke kapitel af byens historie med respekt.

Hvorvidt hovedpersonen selv mener, at Scott Cooper og Johnny Depp har portrætteret universet korrekt, kan vi kun gisne om. James Whitey Bulger afsoner for tiden to livstidsdomme og nægtede at tale med Cooper og Depp, da de henvendte sig.

Instruktøren er dog ikke i tvivl.

”Han ville hade den. Han mener jo også, at bogen er humbug. Han er for stolt til nogensinde at indrømme, at han har været stikker for FBI.”