I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?
Steven Spielbergs Saving Private Ryan er en mesterlig film om krigens gru, men det er ikke antikrigsfilm eller en patriotisk krigsfilm. Saving Private Ryan er en film af en instruktør, der benytter krigsfilmgenren til at udstikke en personlig identitet.
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.
Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.
Steven Spielbergs Saving Private Ryan er en mesterlig film om krigens gru, men det er ikke antikrigsfilm eller en patriotisk krigsfilm. Saving Private Ryan er en film af en instruktør, der benytter krigsfilmgenren til at udstikke en personlig identitet.
Grænsen mellem reklame og kunst er ikke forsvundet, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men den bliver i stigende grad overskredet og udfordret – på godt og ondt, skriver kunsthistoriker Rune Gade.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?
Mord på film har regler, dramaturgi og æstetik — og det giver os lov til at lege både offer og drabsmand. Vi ser nærmere på mordscenens teori.
Filmmagasinet Ekko
Wildersgade 32, 2. sal
1408 København K
Tlf. 8838 9292
CVR. 3468 8443
Chefredaktør:
Claus Christensen
2729 0011
cc@ekkofilm.dk
Sekretariat:
Sekretariat@ekkofilm.dk
Annoncer:
Merete Hellerøe
6111 5851
merete@ekkofilm.dk
Ekko Shortlist:
8838 9292
cc@ekkofilm.dk
facebook
twitter