Jeg kan ikke døje tegnefilm
I De fem benspænd skal instruktøren Jørgen Leth løse fem vanskelige filmopgaver, som Lars von Trier finder på. Opgave – eller benspænd – nummer fire er at lave en tegnefilm. Jørgen Leth fortæller om forløbet.
I De fem benspænd skal instruktøren Jørgen Leth løse fem vanskelige filmopgaver, som Lars von Trier finder på. Opgave – eller benspænd – nummer fire er at lave en tegnefilm. Jørgen Leth fortæller om forløbet.
I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.
Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.
Steven Spielbergs Saving Private Ryan er en mesterlig film om krigens gru, men det er ikke antikrigsfilm eller en patriotisk krigsfilm. Saving Private Ryan er en film af en instruktør, der benytter krigsfilmgenren til at udstikke en personlig identitet.
I De fem benspænd skal instruktøren Jørgen Leth løse fem vanskelige filmopgaver, som Lars von Trier finder på. Opgave – eller benspænd – nummer fire er at lave en tegnefilm. Jørgen Leth fortæller om forløbet.
Grænsen mellem reklame og kunst er ikke forsvundet, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men den bliver i stigende grad overskredet og udfordret – på godt og ondt, skriver kunsthistoriker Rune Gade.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
"Han digter med dokumentaren," lød begrundelsen, da Max Kestner for nylig fik Dreyer-prisen. Vi taler med instruktøren om hans barokke selvportræt Rejsen på ophavet, dvd-gaven i dette nummer, og bagefter skriver Max Kestner om forholdet mellem film og virkelighed.
Måtte Århus ofre et af sine smil på ham og en dag måske en statue, forgyldt ligesom en Oscar, skriver forfatteren Klaus Rifbjerg, for hvem Nils Malmros altid har haft en særlig status og omvendt.