En films begyndelse – indledningssekvensen –er oplagt til filmanalyse. Klip for klip vil man nemlig opdage, at den ofte indeholder filmens betydninger og formsprog i miniudgave. Den psykologiske gyserfilm, Rødt chok, er et klassisk og virtuost eksempel.

Sammen med instruktørkollegaen og kæresten Phie Ambo har Sami Saif lavet filmen Family, der skildrer hans forsøg på at opspore en længst forsvunden far. Det er blevet til en rørende film, som i spænding ikke lader fiktionens klassiske familiedrama noget tilbage.

Dorte Bengtson animerede kortfilm, Sylfidden fra 2008, konfronterer seeren med tematikken voksen‐barn, og de konsekvenser miljøet og opvæksten kan få for et menneskes virkelighedsopfattelse. Vil historien gentage sig, eller formår vores hovedperson at blive en mønsterbryder? 

Sørøverfilmen Viggo – havets skræk danner rammen for to børns spirende kærlighed til hinanden. Filmen kan også ses som en moderne, anarkistisk fortolkning af det klassiske kærlighedsdrama om Romeo og Julie. Filmen kan benyttes til at behandle relationen barn/voksen, men desuden bør man inddrage kæresteforholdet og kærlighedens væsen i samspillet mellem filmens to hovedpersoner.