Nyhed
22. feb. 2024 | 09:42

Mangeårige problemer med børns arbejdsforhold

Foto | Zentropa

Under optagelserne til TV 2-serien Håbet fra 2018 arbejdede en børneskuespiller længere end tilladt, men Det Danske Filminstitut mener ikke, at det er et generelt problem. 

Film- og tv-arbejdernes fagforening har i årevis fået klager over urimelige vilkår for børneskuespillerne og forsøgt at gøre noget ved det. Dansk Skuespillerforbund er åben over for en whistleblower-ordning.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt går ind i kampen for at sikre bedre rettigheder for børn på film- og tv-produktioner.

Det sker, efter at han er blevet gjort opmærksom på ”horrible forhold”, som han sagde til Ekko ved indgåelsen af medieaftalen sidste år.

Siden har DR sat fokus på især dårlige arbejdsforhold for børn i julekalendere. Forældrene til en pige, der medvirker i TV 2’s Valdes jul fra 2023, har meldt Cosmo Film til politiet, fordi datteren i en alder af ti år arbejdede op mod otte timer dagligt. Det tilladte var fire timer.

Film- og tv-arbejdernes fagforening FAF mener, at problemet er meget større end julekalenderne.

”FAF har altid haft fokus på børneskuespillere i branchen, selv om vi ikke organiserer skuespillere og kun myndige, som er fyldt atten år. Vi oplever nemlig, at medlemmer kontakter os og fortæller om urimelige vilkår for børneskuespillerne. Den slags henvendelser har vi modtaget i en længere årrække,” siger René Høyer Jørgensen, sekretariatschef i FAF.

”Hvis en film eller serie bliver dyrere, fordi der er børn med, som der jo skal tages særlige hensyn til, så må der tages højde for, at produktionen bliver dyrere grundet de hensyn, som der skal tages til børnene. Manuskriptet og budgettet skal altid passe sammen, og det er ikke børnenes opgave at tage det ansvar,” fortsætter René Høyer Jørgensen.

Svært at sige fra
Pernille Nydal Henriksen, production designer og bestyrelsesmedlem i FAF, har selv erfaring med børn på optagelser.

”Problemet er, at børn bliver hyret som voksen arbejdskraft, og de har hverken kapacitet eller evner til at agere voksne – slet ikke når det gælder en hektisk filmproduktion,” siger Pernille Nydal Henriksen.

”Jeg arbejdede som børnepasser på en produktion, hvor det var op til mig at passe på børnene og sige stop, hvis det blev for meget for dem. Det gjorde jeg, da et pligtopfyldende barn mødte op med heftig influenza.”

”Heldigvis blev der lyttet til mig, men at sige fra som freelancer er sårbart. Fordi du risikerer ikke at blive ansat næste gang, fordi du bliver oplevet som besværlig. Det handler om kroner og ører, men børn kan og skal ikke forventes at arbejde på lige vilkår med voksne.”

Pernille Nydal Henriksen oplever, at forholdene for børn er blevet dårligere.

”Den sidste årrække er optagedagene på projekter blevet færre og færre, men kravene og forventningerne til slutproduktet er det samme. Og det rammer børnene. Vi er nødt til at tilrettelægge rammerne bedre. Producenterne må indse, at hvis der skal børn med i en produktion, skal der flere kroner til.”

Overladt til runnere
FAF rejste sammen med Dansk Skuespillerforbund problemet for Folketingets Kulturudvalg helt tilbage i 2016. Det skete efter Børnerådets rapport om børn i underholdningsbranchen.

På et andet møde med Kulturudvalget i 2021 anbefalede FAF, at tilsynet med børnearbejde blev skærpet. Man foreslog også, at opgaven blev flyttet fra politiet til Arbejdstilsynet, fordi Arbejdstilsynet har bedre forudsætninger for at varetage opgaven.

Forslaget bliver bakket op af Dansk Skuespillerforbund.

”Så længe jeg har været formand for Dansk Skuespillerforbund, har der været snak om børns arbejdsvilkår, men der har ikke været lydhørhed omkring det før nu,” siger Benjamin Boe Rasmussen.

”Vi har for første gang fået børns arbejdsvilkår løftet ind i et politisk medie- og filmforlig. Det er et kæmpe fremskridt. Nu arbejder vi sammen med Producentforeningen for at få lavet nogle standardvilkår for arbejdstid og arbejdsvilkår, men jeg vil også gerne se på børns økonomiske vilkår.”

Når børn er under tretten år, kræves en polititilladelse, som det er strafbart at bryde. Men børn mellem tretten og atten år er efterladt i et vakuum.

”Ansvaret har været overladt til producenterne, og det desværre har ført til nogle børne- og ungdomsfilm med megalange arbejdsdage for de unge mennesker,” siger Benjamin Boe Rasmussen.

Der udpeges en tillidsperson på alle produktioner, men skuespillere – heller ikke børneskuespillere – er ikke indbefattet af den ordning.

”De fleste skuespillere er kun en del af produktionen i kort tid. Men jeg er egentlig glad for, at I spørger. Det er en god idé at have en tillidsperson, som er opmærksom på sikkerhed og arbejdsmiljø, og som også har til opgave at tage vare på børnene. En slags whistleblower, som børn og forældre kan gå til,” siger Benjamin Boe Rasmussen, der vil tage det op med Producentforeningen.

”I gamle dage var der en chaperone, som hentede børnene og sørgede for, at de passede deres skole og var underholdt mellem optagelserne.”

”Det er sparret væk hos DR og mange andre steder, men i Tyskland, England USA kan du ikke lave en film med børn uden at have en person, der er dedikeret til at passe dem. I Danmark er de ofte overladt til sig selv bortset fra måske en runner, der stikker dem en cola eller en pose vingummi.”

Bedre til at forberede
Producentforeningen erkender, at der har været problemer med børnearbejde. Man går ind for at flytte ansvaret fra politiet til Arbejdstilsynet, men man er ikke enig med FAF i, at branchen systematisk svigter børnene.

”Det er ikke mit indtryk, at det er the wild west. Polititilladelserne skal overholdes, og arbejdsmiljøloven skal overholdes, og det har vi meget fokus på at få indskærpet, men i Producentforeningen har vi begrænset indflydelse på det,” siger Jørgen Ramskov, der er direktør i Producentforening.

”Ansvaret for, at loven overholdes ligger hos producenterne. Producentforeningen har et ansvar for at sikre, at de ved, hvordan loven ser ud, men det er ikke os, der er ude at producere.” 

”Vi må kigge på, hvordan vi beskytter børnene bedre og forventningsafstemmer bedre. Der skal selvfølgelig ikke forekomme tilfælde, hvor der overskrides arbejdstider. Men grundlæggende skal vi blive bedre til at forklare børn, hvad de kan forvente, så oplevelsen ikke kommer bag på dem.” 

Forældrenes ansvar
En mærkesag for FAF er, at dem, der betaler for produktioner, skal pålægges et ansvar for, at børn får et trygt arbejdsmiljø.

”FAF er stærk fortaler for, at der indføres et kædeansvar for børnenes tarv i forbindelse med filmproduktionerne. Kædeansvaret skal blandt andet omfatte de bevilgende virksomheder som TV 2 og DR, ligesom Det Danske Filminstitut har et ansvar, når der bevilges offentlige penge til børneproduktioner,” siger René Høyer Jørgensen fra Film- og tv-arbejdernes fagforening.

Claus Ladegaard, direktør på Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, er dog langt fra begejstret for det forslag. 

”Det er en betingelse for at få støtten, at man overholder loven, men vi er ikke kontrolmyndighed. Ansvaret ligger hos producenterne og forældrene,” siger han. 

Claus Ladegaard er enig i at overføre kontrollen fra politiet til arbejdstilsynet, men ligesom Producentforeningen mener han ikke, at branchen har et generelt problem med børnearbejde. 

”Det er mit indtryk, at det engang imellem går galt, men at det bestemt hører til undtagelserne. Jeg kender kun til én sag, der involverer støtte fra Filminstituttet.”

”Det var TV 2-serien Håbet fra 2018, hvor et uheld førte til, at en dag trak ind i natoptagelser. Der kan godt være flere tilfælde, men jeg kender ikke til dem. Mit indtryk er faktisk, at det går bedre og bedre, fordi producenterne er mere opmærksomme på det.” 

”Vi diskuterer altid med producenterne, hvordan vi sikrer mest mulig tid, først og fremmest ud fra en kvalitetsvurdering. Ingen børn spiller godt efter at have stået på en optagelse i ti timer. Vi ser produktionsplaner, men ikke dagsprogrammer. Hvis vi ikke tror på, at det kan gennemføres inden for optagetiden, skal det planlægge om.” 

”Det er vigtigt, at børnefilm bliver finansieret bedre. Deres kommercielle værdi er faldet de sidste tyve år, så de er enormt pressede. Derfor har vi peget på det i vores oplæg til filmaftalen.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko