”Parwani bør ikke længere virke som instruktør”

Seks lange dage i Retten på Frederiksberg er slut. I dag afrundedes det sidste retsmøde i justifikationssagen om Manyar Parwani og Omar Marzouks dokumentarprojekt.

I 2022 blev der nedlagt fogedforbud mod, at filmskaberne kunne bruge 300 timers optagelser med forfatteren Sara Omar lavet i 2018 og 2019.

Dommen blev også stadfæstet i Landsretten, og nu skal dommerne bestemme, om forbuddet skal gøres permanent, og om Sara Omar har ret til 500.000 kroner i erstatning for behandlingen af hende under optagelserne og en efterfølgende påstået smædekampagne.

17. april afgives dommen, og i dag var advokaternes sidste chance for at gøre indtryk på dommerne. På flere møder har der været heftige udvekslinger og følelsesudbrud, og finaledagen forløb da heller ikke uden gråd.

Arenaen var skiftet fra sal 2 til sal 1, hvor rettens parter er adskilt fra presse og interessenter med en monumental glasvæg. Der blev bøvlet med at tænde mikrofoner, så advokaterne kunne høres. Og lige da Sara Omars advokat Erik Nyborg skulle i gang med sin argumentation, havde nogen glemt at slå lyden på sin telefon fra, hvilket førte til latter blandt advokater på begge sider.

Herefter indtraf alvoren.

Filmen knækker
Sammen med Sara Omars anden advokat, Helle Hald, opsummerer Erik Nyborg de tre hovedargumenter i deres søgsmål.

Det første er argumentet, som byretten lagde vægt på i sin afgørelse: At Manyar Parwani og Omar Marzouk ikke har ret til at benytte optagelserne. Slet og ret fordi Rasit Ufuk Tas – eneejeren af selskabet Anagov Diary, som Sara Omar indgik filmkontrakten med – havde overdraget optagelserne til forfatteren.

Rasit Ufuk Tas blev afhørt i går.

Det andet argument, som Landsretten lagde vægt på, er, at Manyar Parwani har forbrudt sig imod sin aftale med Sara Omar og ifølge Erik Nyborg ”imod enhver god opførsel som dokumentarfilmskaber”.

Nyborg mener, at det dokumenteres af lydfilerne, som er afspillet i retten. I den mest omtalte optagelse spørger en oprevet Manyar Parwani sin hovedperson, om hun gerne vil voldtages eller have tæsk.

”Guderne må vide, hvad der ellers findes af optagelser,” siger Erik Nyborg og understreger, at det har været ualmindeligt svært at få adgang til filerne, som er skaffet gennem aktindsigt.

Advokaten mener, at den ”virkelige historie” om dokumentarprojektet er, at Parwani, der ikke har instrueret en film siden spillefilmdebuten Himlen falder i 2009, har forsøgt at kontrollere og udnytte Sara Omar til et filmprojekt, der er mere fiktion end fakta.

”Filmen knækker, når hans skuespiller ikke vil følge hans instruktioner,” siger Erik Nyborg.

Hun skal stoppes!
Det sidste argument bliver fremført af Helle Hald. Det går på, at Sara Omar har krav på erstatning, nemlig 100.000 kroner for krænkelser og 400.000 for sine økonomiske tab.

Sagen skal have forsinket hendes tredje bog efter Dødevaskeren og Skyggedanseren og bremset en række foredrag, ligesom hun er blevet diagnosticeret med ”personlighedsændring efter katastrofe”, som er skridtet efter ptsd.

Helle Hald argumenterer for, at Manyar Parwani under optagelserne manipulerede og gaslightede Sara Omar, hvilket fik hende til at lyve. Hun beskylder også de sagsøgtes advokat Erbil Kaya for selv at have forvrænget Sara Omars sandhed med forvirrende spørgsmål i retten, da forfatteren blev afhørt.

Forfatterens advokat mener, at Manyar Parwani og Omar Marzouk forsætligt har forsøgt at ødelægge Sara Omars karriere. Hun citerer et interview med Marzouk i Ekko fra 2021, hvor han udtaler:

”For at være helt ærlig så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.”

Troværdighed i ruiner
Den langvarige sag har efterhånden samlet sig en fast skare af interessenter og pressefolk.

Forfatteren Carsten Jensen, der vidnede i januar, har sat sig på tilskuerpladserne og tager selv noter, når han ikke i pausen underholder sidemanden med anekdoter fra sine rejser.

Efter frokost er det Erbil Kayas tur til at plædere. Den kendte advokat, der tidligere har forsvaret Robert Hansen og ført Samsam-sagen, indtager salen med en energisk stil, store armbevægelser og en stemme fyldt med indignation.

Han argumenterer for, at dokumentaren om Sara Omar er vigtig, da den bidrager til en debat om troværdighed i offentligheden. Fogedforbuddet bør fjernes på grund af væsentlige nye oplysninger.

Han læser igen passager op fra en politirapport om afhøringen af Sara Omar i 2021 i forbindelse med en straffesag. Ifølge advokaten åbner rapporten ”en lillebitte flig af de usandheder, hun har forsøgt at bilde politiet ind”.

I rapporten gennemgås en række løgne, som Sara Omar har tilstået at fortælle.

”Hendes umiddelbare troværdighed er forsvundet og ligger fuldstændigt i ruiner, hvis den da overhovedet eksisterer i denne sag,” konkluderer Erbil Kaya. Han mener, at det i virkeligheden er Sara Omar, som har gaslightet både politiet og Manyar Parwani.

Ifølge advokaten havde filmskaberne noble hensigter, og de havde pligt til at efterprøve hovedpersonens vilde påstande. Blandt andet om et overfald og om, at hendes ufødte barn blev dræbt af hendes eksmand, fordi det var et pigebarn.

De skjulte lydoptagelser, som ifølge Sara Omars advokater viser manipulation, trusler og manglende professionalisme, ser Kaya som bevis på, at Parwani igen og igen beder Sara Omar om at tale sandt.

”Det er sandheden, han vil, den mand,” siger advokaten og peger på Manyar Parwani.

Dokumentarfilmens fremtid
Det er afgørende for dansk dokumentarfilms fremtid, at en dokumentarist har ret til at udgive sit projekt, mener Erbil Kaya, og citerer den nylige sag om TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

Kaya fortalte allerede sidste år til Ekko, at han fandt Den sorte svane relevant for denne sag, og nu bringer han endelig argumentet på banen.

I 2024 nægtede Landsretten at nedlægge fogedforbud imod den populære serie. Og det på trods af at hovedpersonen Amira Smajic ønskede det, fordi serien undervejs ændrede karakter til at ville afsløre hende som løgner og potentielt kriminel.

Det samme skete for Manyar Parwani, da han opdagede Sara Omars usandheder, og hans dokumentar bør heller ikke stoppes, mener Erbil Kaya.

Advokaten afviser samtidig, at der kan kræves erstatning. Slet ikke fra producenten Omar Marzouk, der havde så lidt med produktionen at gøre, at Sara Omar lige så godt kunne have sagsøgt Rasit Ufuk Tas, der også har været producent for projektet.

Gennemgangen bliver undervejs for meget for Sara Omar, som i en pause går grædende ud af retslokalet. Da pausen er slut, giver dommeren hende lov til at slippe for at overvære resten af proceduren.

Russiske tilstande
Til sidst får begge parter mulighed for at levere en afsluttende replik, og her skruer Erik Nyborg bissen på.

”Hvis jeg kunne, ville jeg nedlægge påstand om, at Manyar Parwani ikke længere kan virke som instruktør, men det kan jeg ikke,” sagde advokaten. I 40 år som advokat i filmbranchen har han ikke oplevet magen til den grovhed, som høres i lydfilerne med instruktøren.

Erbil Kaya får kaldt Sara Omar ”fuldstændigt skruppelløs” og siger, at ”Sara Omar har stadig viljen, evnen og lysten til at manipulere med oplysninger”.

Hvis en dokumentarist ikke kan udgive sit værk, fordi hovedpersonen ikke bryder sig om det, der kommer frem, kan vi lige så godt flytte til Rusland, mener han.

Dermed er retssagen slut.

Ekko har været til stede ved alle retsmøder, men har alligevel kun haft plads til at beskrive et udpluk af de mange detaljer, der er blevet fremlagt i en af de mest bitre og fjendtlige retssager i dansk filmhistorie.

Begge parter har ihærdigt forsøgt at så alvorlig tvivl om hinandens troværdighed, og spørgsmålet er nu, hvad dommen skal lyde både i retten såvel som befolkningen.

Omar Marzouks karriere lider formentlig ingen stor overlast, og Sara Omar har underskrevet kontrakt om en ny bog, hørte vi i går. Så det er umiddelbart Manyar Parwani, der er allermest afhængig af rettens dom.

Dommerne får nu hele to måneder – en tidsramme, der overraskede mange i salen – til at forholde sig til den spegede affære. De kan nå at svinge i mange retninger inden 17. april.