Psykolog føler sig misbrugt i Grarup-podcast

Det er nu to måneder siden, at Jørn Stjerneklar og Helle Maj offentliggjorde podcasten Bedraget – løgnens anatomi. Den har rundet 600.000 afspilninger på Apple og Spotify og er dermed blandt årets mest lyttede.

Podcasten afslører, hvordan stjernefotografen Jan Grarup i mere end tre årtier har opdigtet og fordrejet historier om sine billeder, ligesom flere af hans kendte fotos er plagiater. Afsløringerne har rystet mange, men samtidig har udsendelsen også mødt kritik.

Brugen af psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen som gennemgående ekspert i de fire afsnit har især vakt debat. Værterne understreger hver gang, at han hverken ”kan, vil eller må” udtale sig om Jan Grarup personligt. I stedet taler han generelt om de psykologiske forklaringer på, hvorfor nogle mennesker lyver systematisk. 

Kritikerne mener dog, at klipningen alligevel får hans udsagn til at fremstå som en fjerndiagnosticering af Grarup – som enten mytoman eller psykopat.

Overtræder etisk grænse
Nu står Henrik Høgh-Olesen for første gang frem og kommenterer podcasten. Det gør han i kollegaen Svend Brinkmanns podcast Brinkmanns briks.

Han fortæller, at han var blevet briefet om, at podcasten skulle handle om ”løgn, bedrag og forførelse i medieverdenen”. Da han hørte podcasten, kom det derfor bag på ham, at podcasten udelukkende handlede om Jan Grarup.

”Jeg var på intet tidspunkt klar over, at jeg medvirker i en fire afsnits podcast om Jan Grarups meritter. Så jeg udtaler mig i bred almindelighed og ikke om ham.”

Han anerkender, at værterne hver gang understreger, at professoren ikke taler om Jan Grarup.

”Men til gengæld er det puttet ind i en kontekst, som er redigeret, sat i scene og klippet på en bestemt måde,” siger Henrik Høgh-Olesen. ”Det er jo forførende. Det er jo at prompte lytterne til at drage en bestemt konklusion.”

”Jeg synes på en eller anden måde, at man træder over en etisk grænse, når man uopfordret giver sig til enten at profilere eller diagnosticere personer, som ikke har bedt om at blive udstillet på denne her måde.”

”Der er et regnskab, som Grarup må stå på mål for. Noget er gjort, noget er ikke gjort. Hvad ved vi om det? Men han har jo ikke brug for at få en diagnose eller for at blive karaktermyrdet så at sige. Det har aldrig været min interesse at gøre det.”

En liga for sig
På sin Facebook-side svarer Helle Maj journalisten Reimer Bo, der har gjort Svend Brinkmann opmærksom på historien og kalder podcasten for ”journalistikkens ålerusemetode”.

Hun forklarer, at interviewet med Henrik Høgh-Olesen blev lavet den 12. marts 2024 – knap halvandet år før, podcasten udkom. Og værterne havde dengang en række navne på blokken.

”For eksempel Stephen Glass, Katherine Diez og Lasse Skytt, men også andre navne fra The Washington Post, The New York Times, The New Yorker og Der Spiegel – altså aviser, som har måttet gå og ud og undskylde for ansatte, der i bedste fald har plagieret og i værste fald har fabrikeret mange af deres historier,” skriver Helle Maj.

Hun fortæller videre, at Henrik Høgh-Olesen blev orienteret om, at en dansk fotojournalist ville være ”omdrejningspunkt for historien”, og at han selv gættede, at det var Jan Grarup.

”Det efterfølgende knap halvandet år efter interviewet med Høgh-Olesen fandt vi dokumentation for, at Jan Grarup lå i en liga helt for sig selv i forhold til de andre, vi overvejede at bruge i podcasten,” fortsætter Helle Maj.

”Derfor tog vi en redaktionel beslutning om at gå væk fra idéen om at gå i dybden med fem-seks gamle sager fra ind- og udland og i stedet lade Grarups løgne være den bærende historie – hvorfor Glass, Diez og Skytt (som jo altså er nævnt i podcasten) fik en mindre rolle end tiltænkt, og andre røg helt ud af ligningen.”

Old boys club
Helle Maj og Jørn Stjerneklar oplyser til Ekko, at de er kede af, at Henrik Høgh-Olesen føler sig misbrugt i podcasten, hvilket de har skrevet i en mail til professoren.

De fastholder dog, at professoren i podcasten nøjes med at forklare generelt om forskellige grader af løgn fra mytomani over narcissisme til psykopati. De nævner, at de i en tidligere podcast om morderen Peter Frederiksen også brugte en psykolog til at forklare psykopati, og dengang var der ingen i journalistbranchen, som anfægtede det.

Podcastværterne mener heller ikke, at podcasten begår karaktermord på Jan Grarup.

”Det har han klaret helt selv lige fra Weekendavisens første afsløringer i 2023 af hans dækning af Ukraine og 24syvs afsløringer af løgne fra Rwanda,” skriver Helle Maj på Facebook og tilføjer, at det er op til lytterne at afgøre, hvilken diagnose de vil sætte på Grarup.

Reimer Bo mener, at podcastværterne er ”på vej ud i samme synd, som de beskylder Jan Grarup for”, men den kritik er ifølge værterne helt ude af proportioner.

”Han sammenligner os med over tre årtiers systematiske løgne, fordi vi har brugt en psykologiprofessor fra Aarhus Universitet. Dét er jo manipulation. Vi er oppe imod nogle kræfter og bliver trukket ned på et niveau, hvor vi gøres lige så grove som Jan Grarup,” siger Jørn Stjerneklar til Ekko.

Podcastværterne undrer sig over, at de store medier i Danmark ikke bruger podcasten til at grave videre i Jan Grarups karriere.

”I stedet for at diskutere, hvordan løgnen og bedraget kunne foregå i så mange år, har debatten i flere uger handlet om nogle greb, vi har brugt i podcasten til at formidle historien. I stedet for at se kritisk på sin egen rolle går medierne efter os – budbringeren,” siger Helle Maj og fortsætter:

”Det virker, som om alle de redaktører og journalister, der igennem årene har brugt Jan Grarup, som har siddet i hans lejlighed og blevet fotograferet, og som har lavet jubelinterviews med ham, nu går i aktion og forsvarer ham. Det er et netværk – en old boys club – som holder hånden over hinanden. Og her har vi måske netop forklaringen på, at løgnene har kunnet fortsætte i så lang tid.”

Ekko har kontaktet Henrik Høgh-Olesen og stillet ham en række spørgsmål på mail. Han svarer, at han arbejder på en pressemeddelelse.