
Filmisk poetik
Det filmiske forfatterportræt har efterhånden udviklet sig til en ny markant genre: den filmiske poetik. Her forenes ordkunst og filmkunst i et mellemspil, der både er digt og dokumentar.
Det filmiske forfatterportræt har efterhånden udviklet sig til en ny markant genre: den filmiske poetik. Her forenes ordkunst og filmkunst i et mellemspil, der både er digt og dokumentar.
Anders Rønnow Klarlunds stillbilledfilm giver rige muligheder for undervisningsforløb om temaer som terrorisme, kunst og forholdet mellem stil og indhold.
Den danske instruktør Henning Carlsen har med sin Sult-film fra 1966 lavet Hamsun-filmen over dem alle, en legendarisk filmatisering af en banebrydende roman. Den norske professor Lars Thomas Braaten viser i sin næranalyse, hvordan romanen kongenialt er overført til film.
Roy Anderssons svenske millenium-film er en dyster diagnose af vor tid, men også en galgenhumoristisk komedie og et mageløst billedværk. Filmen er velegnet til undervisning i dansk, film & tv, billedkunst og samfundsfag.
Vi har aldrig læst Odysseen, påstår Coen-brødrene. Men det skal vi tage med et gran salt, mener Pernille Flensted-Jensen, der finder adskillige referencer til Homers værk i O Brother, Where Art Thou?
Guldpalme-vinderen Elephant om den blodige skolemassakre på Columbine High School er en hypnotisk smuk vuggevise, der bevidst sætter tilskuerens tålmodighed på prøve.
Dokumentaristen Errol Morris' portrætfilm om Robert S. McNamara, der blandt andet var forsvarsminister under Cuba-krisen, er en fængslende beretning om storpolitik og krigens gru.
Dokumentarserien Fremskridt på afveje giver mange gode oplysninger om teknologiens fremskridt i det 20. århundrede. Men serien fremhæver de negative sider på bekostning af de mange gevinster, som ny teknologi har bragt os, mener Martin Ågerup, forfatter til miljøbogen Dommedag er aflyst — velstand og fremgang i det 21. århundrede.
Dokumentarfilmen Mig og min næse egner sig fint som udgangspunkt for undervisningsforløb, der centrerer sig om indvandrerdebatten og etnicitet. Men også til at belyse den postmoderne jeg-dokumentar.
I A Clockwork Orange fra 1971 gør mesterinstruktøren Stanley Kubrick op med et totalitært samfunds undertrykkende vold, men påpeger samtidig, at vold er en uundgåelig del af individet. Filmen er velegnet til såvel næranalyse som overordnede diskussioner.