Filmisk poetik
Det filmiske forfatterportræt har efterhånden udviklet sig til en ny markant genre: den filmiske poetik. Her forenes ordkunst og filmkunst i et mellemspil, der både er digt og dokumentar.
Det filmiske forfatterportræt har efterhånden udviklet sig til en ny markant genre: den filmiske poetik. Her forenes ordkunst og filmkunst i et mellemspil, der både er digt og dokumentar.
Dokumentarserien Fremskridt på afveje giver mange gode oplysninger om teknologiens fremskridt i det 20. århundrede. Men serien fremhæver de negative sider på bekostning af de mange gevinster, som ny teknologi har bragt os, mener Martin Ågerup, forfatter til miljøbogen Dommedag er aflyst — velstand og fremgang i det 21. århundrede.
Hvad er integration, hvordan skal det foregå, og er der chance for, at integration vil lykkes? Disse spørgsmål tager instruktøren Fenar Ahmad op i filmen Den perfekte muslim, der følger PR‐manden Nikoilai Lang i dennes jagt på den perfekte integration.
Dokumentarfilmen Mig og min næse egner sig fint som udgangspunkt for undervisningsforløb, der centrerer sig om indvandrerdebatten og etnicitet. Men også til at belyse den postmoderne jeg-dokumentar.
Anders Rønnow Klarlunds stillbilledfilm giver rige muligheder for undervisningsforløb om temaer som terrorisme, kunst og forholdet mellem stil og indhold.
Den overvældende natur, det gamle fangersamfund, et land i en rivende udvikling med store menneskelige omkostninger – over 30 års dokumentarfilm tegner et tankevækkende billede af Grønland. Og 2002 har budt på en rig høst af nye Grønlandsfilm.
Memento er en eksistentiel thriller, der leger med både fortællingen og sandheden. Filmen indbyder derfor til en lang række tolkninger, hvilket gør den velegnet til undervisning.
Roy Anderssons svenske millenium-film er en dyster diagnose af vor tid, men også en galgenhumoristisk komedie og et mageløst billedværk. Filmen er velegnet til undervisning i dansk, film & tv, billedkunst og samfundsfag.
Dokudramaet Thirteen Days er en redelig politisk thriller om Cuba-krisen og skildrer de tretten dage, hvor hele verden holdt vejret. Filmen er velegnet til historieundervisningen, men også som et godt eksempel på den dokudramatiske genres problemstillinger.
Vi har aldrig læst Odysseen, påstår Coen-brødrene. Men det skal vi tage med et gran salt, mener Pernille Flensted-Jensen, der finder adskillige referencer til Homers værk i O Brother, Where Art Thou?