Som barn blev jeg traumatiseret af Nicolas Roegs Heksene – en filmatisering af Roald Dahls bog af samme navn, hvor hekse hader børn og med al deres magt og evner gør grumme ting ved dem.
Den er skræmmende, fordi heksene er ægte uhyggelige og modbydelige med deres skællede hud under masker og underlige fødder.
I filmen fra 1990 er der en tyk dreng, som heksene derfor har nemt ved at narre. De skal bare tilbyde ham chokolade, så gør han alt ganske ukritisk, fordi han er grådig. Han vil bare have chokolade, han er dum og beskidt.
Som barn blev jeg ked af det. Jeg var nemlig selv tyk, selv om jeg allerede som femårig kom på slankekur og derfor ikke fik særligt meget chokolade.
Men i alle film var de tykke mennesker dumme, dovne og grådige. Sådan er det også i Goonierne, I en klasse for sig selv, Stand By Me og to andre Roald Dahl-filmatiseringer, nemlig Charlie og chokoladefabrikken og Matilda.
Jeg troede derfor det samme om mig selv: At jeg var dum, doven og ulækker. Heldigvis har jeg sidenhen indset, at det ikke forholder sig sådan, men det kan altså være svært, når man prøver at spejle sig i popkultur, og det eneste, man ser, er negative fordomme og kedelige stereotyper.
Heldigvis sker der mange ting i forhold til det med stereotyperne, og børne- og ungdomsfilm bliver hele tiden bedre til at være inkluderende.
Derfor er det på mange måder glædeligt, at Robert Zemeckis’ nye indspilning af Roald Dahls The Witches har en lille, sort dreng i hovedrollen.
Det er noget andet end originalen, hvor drengen er halvt engelsk og halvt norsk. Men det passer ret godt til historien, at filmen er hensat til Alabama i 1960’erne, og hvor mormoren, der passer ham efter forældrenes død, viser sig at have lidt voodoo-viden.
Filmen har tilføjet en pige, som er ret sej på sin egen måde. Så når nu filmen på nogle punkter tydeligvis er skabt til et mere inkluderende 2020, hvorfor er der så stadig en dum, grådig og tyk lille dreng med?
Lige netop her har historien ikke flyttet sig. Faktisk er der flere tåbelige gags, hvor den tykke dreng, der bliver en tyk mus, sidder fast i diverse åbninger, fordi han er tyk. Han er også hele tiden ved at komme i uføre, fordi han er besat af mad.
Den nye film er kort sagt langt værre end den gamle!
Hvad man end må mene om tykke mennesker og deres roller på film og tv, håber jeg alle kan være enige om, at man ikke skal pege fingre ad det tykke barn. Det er ikke i orden, at en moderne film hovedløst fortsætter den nedladende tone og dermed legitimerer mobning af tykke.
The Witches har tilmed den dobbeltmoralske morale, at man ikke skal dømme et menneske på udseendet, men på dets indre!
facebook
twitter
Kommentarer