Som en dokumentarfilmens Dommedag nu rejser den fænomenale The Act of Killing ind i menneskets mørke hjerte med surreelle billeder af dansende gangstere i drag og folkedrab med smil på læben.

Det er i mindre grad mordgåden end de ømt fejlbarlige karakterer, der løfter sorthumoristisk serie om begær bag forstadens pæne facader til en mulig lille perle.

Maskinerne har mere brug for os end vi for dem, hvis man skal tro den urkomiske film om en kunstig intelligens, der har skrevet et absurd manuskript med Werner Herzogs hjerne.