Værdig fortsættelse af en af 90’ernes mest banebrydende danske film, og Ole Bornedals sans for slående billeder og krybende uhygge er lige så overvældende som nogensinde.

Koncertfilm med Aretha Franklin er det endegyldige bevis på, hvilken kraft musik er, og hvordan den i al sin mægtighed kan bevæge mennesket.

Italiensk film har så travlt med at afdække sine karakterers hemmeligheder og løgne, at den ikke synes at ænse, hvor usympatiske de efterhånden fremstilles.