Beef – sæson 2

Sæson to af Beef har endnu mere kød på end den første, der tager udgangspunkt i to menneskers elendighed på hver sin side af hegnet. 

Med Steven Yeun og Ali Wong i hovedrollerne tematiserer Beef forholdet mellem relationer, senmoderne kapitalisme og den evige klassekamp. 

Seriens skaber, sydkoreanske Lee Sung Jin, formår at skrive karakterer, der balancerer mellem empati og udspekulerethed. Trods første sæsons fængende præmis og et stærkt første afsnit kører den dog til tider af sporet, hvilket kan mærkes i både fortællingen og de filmiske greb. 

Alt det er der imidlertid blevet taget hånd om i sæson to, og det resulterer i en langt mere afrundet og underholdende oplevelse med nye hovedpersoner og en frisk historie, der bevarer den sorte humor og etterens temaer. 

Josh (Oscar Isaac) er daglig leder af golfklubben Monte Vista Point. Sammen med sin kone, Lindsay (Carey Mulligan), udgør de en tilsyneladende ustoppelig kraft, et power couple af en anden liga. 

I hvert fald udadtil. 

På vej hjem efter en vellykket fundraising blusser parrets mundhuggeri op og eskalerer hurtigt. Idet de træder over dørtærsklen, flyver både møbler og beskyldninger gennem rummet, mens deres kolleger – kæresteparret Ashley (Cailee Spaeny) og Austin (Charles Melton) – kommer til at overvære optrinnet. Midt i den kaotiske, næsten babelske forvirring tager Ashley sin telefon frem og begynder at filme. 

Ashley er først overbevist om, at der er tale om partnervold og vil melde det til politiet. Men da hun opdager en cyste på sin æggestok, bliver videoen pludselig en måde, hvorpå hun kan stige i graderne og sikre sig en løn, der vil dække hendes fremtidig fertilitetsbehandling. 

Til trods for at Ashley ikke besidder en formel uddannelse, afpresser hun Josh til at give hende en forfremmelse. Og Ashley forfalsker dokumenter, så kæresten, der mangler klienter og vagter i klubben, kan udgive sig for at være uddannet fysioterapeut. Hvilket dog giver Austin samvittighedsnag. 

Hos Josh og Lindsay står det hverken værre eller bedre til. Intimiteten er forsvundet, og Josh forsøger at fylde tomrummet med OnlyFans, mens Lindsay flirter med mænd online i et desperat forsøg på at genfinde sin ungdom. 

Det er her, fru Park (Youn Yuh-jung) træder ind i billedet. Milliardæren opkøber Monte Vista Point som led i en omfattende hvidvaskningsoperation, men det er langt fra hendes eneste lyssky foretagende. 

Klubben fungerer også som dække for, at hendes mand, lægen Dr. Kim (Song Kang-ho), tager livet af en patient på parrets plastikkirurgiske klinik i Sydkorea. Klinikken udgør et centralt led i fortællingen, hvor fru Park er det nærmeste, serien kommer på en egentlig skurk. 

Men ingen af karaktererne kan entydigt betegnes som gode eller onde. Den reelle antagonist er snarere det kapitalistiske system, som fru Park både repræsenterer og behersker til perfektion. 

Hver af de fire hovedpersoner legemliggør klassekampen, som vi kender det fra det sydkoreanske mesterværk Parasite med Song Kang-ho, der her spiller fru Parks mand. 

Kæmper man ikke med næb og klør for at overleve, kæmper man for at opretholde facaden. Det skaber en desperation, der driver personerne ud i en række ugerninger – herunder afpresning, bedrageri og sågar mord. 

Serien handler om, hvordan selv velmenende mennesker handler tvivlsomt, når presset bliver for stort. Og der er en konstant stemning af mystik og uro. 

Den eneste svaghed er de overflødige kendis-cameos, blandt andet fra musikeren Benny Blanco og den tidligere olympiske svømmestjerne Michael Phelps. De fungerer primært som et signal om Monte Vista Points prestige, men bidrager ellers ikke nævneværdigt til fortællingen. 

Til gengæld skaber den dynamiske vekselvirkning mellem de erfarne skuespillere og de nye, spirende talenter en stærk energi, der holder én engageret hele vejen igennem.