Biografanmeldelse
03. dec. 2019 | 05:37

F for får 2: Fårmageddon

Foto | Aardman Animations
Fåret Frode kommer på intergalaktiske eventyr, da et nuttet rumvæsen lander tæt på gården og skaber stort postyr.

Verdens sødeste får fra Aardman Animations er tilbage i en charmerende toer, der faktisk er bedre end etteren.

Af Astrid Maan Thomsen

De ubestridte mestre inden for stop-motion har skabt endnu en lille film, som er animeret i ler.

Aardman Animations har særligt i filmene af Nick Park siden 1980’erne gang på gang vist, at deres originale idéer kan klare tidens tand. 

I dette årtusind har animationsstudiet leveret klassikere som Walter og Trofast – Det store grøntsagskup og Flugten fra Hønsegården. Sidstnævnte er den mest indtjenende stop-motion-film nogensinde. 

Nick Park er også manden bag fåret Frode, der for anden gang har hovedrollen i sin egen film: F for får 2: Fårmageddon. Det er efterfølgerende til den populære F for får fra 2015, og selv om en fortsættelse sjældent er bedre end originalen, er det faktisk tilfældet her. 

Vi er tilbage på gården, hvor fårene, hunden og bonden lever deres almindelige hverdag, indtil et overnaturligt og voldsomt nuttet rumvæsen med magiske kræfter styrter ned i nærheden af Mossy Bottom Farm. 

Frode opdager den lille skabning, og selv om rumvæsnet til at starte med skaber postyr, ender hun hurtigt med at vinde alles hjerte. Men onde kræfter er også ude efter hende, så Frode tager på en ikke ufarlig mission for at få den intergalaktiske besøgende hjem igen, før en uhyggelig organisation fanger hende. 

Nick Park præsenterede os første gang for Frode i 1995, hvor de verdensberømte voksfigurer Walter og Trofast stødte ind i det lille får i kortfilmen En tæt barbering. Herefter har Frode fået sin egen tv-serie i 2007 og nu altså endnu en spillefilm. 

Han er da også et utroligt vindende bekendtskab. 

Nutidens moderne animation, hvor et computerprogram gør det hurtigere og nemmere at lave film, er bare ikke lige så charmerende som den ”gammeldags” metode, hvor hver eneste scene – indstilling for indstilling – er håndtegnet eller lavet i ler (claymation). 

I F for får 2: Fårmageddon er figurerne blevet skabt med modellervoks, der får liv ved at tage billeder og lave små bevægelser for hver indstilling. Det er en langsommelig proces, der dog resulterer i et taktilt udseende og skaber vaskeægte filmmagi. 

Heldigvis lader de ikke til, at Aardman Animations har tænkt sig at gå på kompromis med den fortryllende stil. Faktisk bestemte de to stiftere, Peter Lord og David Sproxton, i 2018, at de ville overføre størstedelen af ejerskabet til studiets egne ansatte for på den måde at fastholde selvstændigheden. 

Et sandt bevis på ridderlighed i en til tider grådig og ukærlig branche. 

F for får 2: Fårmageddon har fokus på de mindre børn, og filmens figurer er så nuttede, sjove og kærlige, at også voksne vil falde pladask for dem, ikke mindst det lille rumvæsen Lu-La. 

Hun er en strålende, ny udgave af Spielbergs E.T,og faktisk dukker Kubricks sorte objekt fra Rumrejsen år 2001 undervejs opi en lidt anderledes form, end man er vant til. 

Men inspirationen virker også lige lovligt letkøbt, og man griner mere, end man tænker. Der er jo ikke noget i vejen med underholdning, men det skæmmer alligevel, at man kun skal kradse en smule i fernis, før man opdager, at der ikke er meget andet end en skæg historie på spil. 

En butiksscene med slik og sodavand i lange baner vil nok få mange voksne til at kigge frygtsomt ned på deres børn. Enten fordi de genkender situationen, eller fordi de er bange for, om deres børn nu vil blive inspireret.

Den slags små morsomheder gør i sidste ende, at hele familien nok skal være i fornøjeligt selskab.

Trailer: F for får 2: Fårmageddon

Kommentarer

Titel:
F for får 2: Fårmageddon

Originaltitel:
A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon

Land:
England, Frankrig, USA

År:
2019

Instruktør:
Will Becher, Richard Phelan

Manuskript:
Jon Brown, Mark Burton

Medvirkende:
Justin Fletcher, John Sparkes, Chris Morrell

Spilletid:
87 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
28. november

© Filmmagasinet Ekko