Sitcom har aldrig været en dansk spidskompetence.
Der har ganske vist været bragende succeser som den gamle serie Huset på Christianshavn og de nyere Klovn og Rita. Men den halvtimes situationsmættede sketch med rappe replikker, hurtige mennesker og få kulisser falder danskerne svært at håndtere.
Og så alligevel ikke.
Lars Kaalund er mest berømt for rollen som Hal-Finn i Lone Scherfig-komedien Italiensk for begyndere (2000), men Kaalund har også arbejdet som instruktør og blandt andet lavet afsnit af Rita. Nu er det lykkedes ham at imponere amerikanerne med sin sitcom Kaos, det består af otte halvtimes afsnit.
Selveste The New York Times roser serien, som mediets anmelder finder frisk og frejdig, en romantisk komedie og skæg historie om fjernsynets egen verden, hvor alt er flygtigt som dug for solen og seertals nåde.
Serien er produceret af danske Drive Studios, men kan indtil videre kun ses på Viaplays amerikanske streamingtjeneste. Kriseramte Viaplay har nemlig måttet sælge de europæiske rettigheder til Amazons Prime Video.
Power-ægteparret Lise og Martin prøver at redde både samlivet og morgenprogrammet Danmark vågner, som har dalende seertal og derfor skal lukkes. Serien satiriserer spagt over disse morgen- og aftenprogrammers tomgangsagtige nyhedsflow om dit og dat, plat og pjat, men byder samtidig på en romance, der på en gang er konservativ og kæk.
Streetwise og fandenivoldske Lise møder efter en våd barnedåb den autentiske og kloge kok Johannes, som har meldt sig ud af samfundet for at leve af havets afgrøder. Hendes mand vil have børn, men Lise er i tvivl og tager efter et knald en fortrydelsespille.
Imens kæmper hun for sit tv-programs overlevelse. Men er det nu af sand overbevisning eller ny indsigt efter at have mødt en ægte mand, som er stået af ræset og bor i en autocamper tæt på vandet?
Det er helt klart en kliché, men den reddes ved at være et gunstigt modspil i den lidt banale intrige. Medieverdenens boble over for livets realiteter. Set før, men gentages her med en underholdende og medrivende energi.
Succesen i USA kan skyldes, at serien minder om gode gamle Frank Capras kritisk-elegante lystspil fra 1930’ernes depressive USA som for eksempel It Happened One Night.
I Kaos møder storbyens smarte kvinde med ben i næsen og farlige kurver den enfoldige bondeknold fra provinsen, som tror på ærlighed. Sød musik opstår mellem dem. Temaet er en hyldest til det umiddelbare frem for det forlorne – en påmindelse om, at der findes andre værdier end likes og klik på sociale medier.
Det er charmen og typisk for Lars Kaalunds naivisme at udtrykke det følelsesmæssigt spontane, uden at det virker skabet og sært. Der er en gennemgående umiddelbarhed i instruktionen med en afslappet hurtighed og dramatisk speed på indhold og udtryk.
Hvor danske serier typisk kæler for den omhyggelige omstændelighed, er tempoet her flygtighed og flertydighed.
Katrine Greis-Rosenthal, dansk films æteriske og enigmatiske skønhed, har som heftige Lise et suverænt gennembrud som crazy komedienne. Vi er tæt på genrens dronninger: Katharine Hepburn, Jean Arthur og Barbara Stanwyck.
Greis-Rosenthal er tosset, træls og trodsig. Men hun stjæler sublimt scener hele vejen igennem serien, hvad end hun står over for sin vattede, børneglade husbond Martin (Hadi Ka-koush) eller havmanden og he-manden Johannes (Jacob Lohmann), som lærer moderne kvinder, at ikke al råsyltet maskulinitet er såre giftig.
Lars Kaalunds serie træder lidt vande på midten af afsnittene, men ikke meget længe. Kaos er overvejende forfriskende til sammenligning med andre danske føljetoner, som ofte mener, at fjernsynskunst helst skal være seriøst gentagende og gravalvorlig.
Kaos er snildt raffineret og har sågar en slutning, som sætter spørgsmålstegn ved det hele.
Kommentarer