Kollision

Succes er det værste, der kan overgå en filmskaber. Det lyder paradoksalt, men i Avaz-brødrenes tilfælde er man tilbøjelig til at erklære sig enig. 

Milad og Mehdi Avaz fik sensationelt succes med deres nærmest selvfinansierede debutspillefilm Mens vi lever. Filmen havde fået afslag af Filminstituttet, og det virker, som om man i fortrydelse har skyndt sig at overrække brødrene en stor pose penge til opfølgeren Kollision. 

For hvordan kan fagligt kompetente mennesker ellers give grønt lys til et manuskript, hvor de dramatiske begivenheder bare fortsætter og fortsætter som et harmonikasammenstød uden ende? Ikke mindst, fordi filmen er ”baseret på virkelige hændelser”, som der står i starten, og vel må formodes at skulle have blot et minimum af realisme. 

Nikolaj Lie Kaas har hovedrollen som Leo. Han er familiefar, ingeniør og nu direktør, efter han har giftet sig ind i en Mærsk-lignende overklassefamilie. Rumteknologinørd og dengsesøn Gustav skal holde tale, fordi han har udmærket sig på CBS, men Direktør Leo kan ikke være til stede, da der er problemer på boreplatformen. 

Julie Christiansen, der gjorde det så fremragende i Mens vi lever, har fået en svær opgave som lækker borebisse, der skal gå i hælene på Nikolaj Lie Kaas, mens de tramper rundt i røg og damp og udveksler håbløse replikker som: ”Er du klar til en blowout?” og ”Vi skal ikke ud i en wild goose-chase lige nu”. 

Den er rivravruskende Armageddon-gal, må vi forstå. Skal de bore videre eller vente? Det er menneskeliv kontra kolde kontanter. Den gamle direktør (Leos svigerfar, der spilles af Tommy Kenter) træder i karakter, da Leo har svært ved at beslutte sig. 

Men tilbage til Gustav. For han falder om på fodboldbanen af et hjerteanfald!

Men bare rolig, du har glemt det igen efter et par minutter, hvor nye katastrofer truer: en affære, en skilsmisse, en ptsd-psykose, en kidnapning, en skudepisode, you name it.

Milad Avaz vandt Ekko Shortlist Awards i 2016 med det relativt underspillede traumedrama Et lift. Året efter skrev han manuskriptet til spillefilmen Mens vi lever, som broren Mehdi instruerede. For sølle to millioner skabte de et billedskønt melodrama med en meget udansk, følelsesladet fortællestil.

Her blev det til tider overgjorte melodrama holdt i ave af Udkantsdanmark. Helsinge og Gribskov Kommune – en af de fattigste i landet – er et godt match til det storladne, og det samme er det jordnære emne: en knallertulykke med døden til følge. 

Kollision er stik modsat. 

Med et ti gange større budget er brødrene gået all-in på Hollywood, opgør i rigmandsfamilier, Afghanistan-traumer og urealistiske handlingsmønstre. Som når Gustav falder om, og der på ægte Hollywood-maner bliver råbt ”Gustav, Gustav!”, mens nogen rusker i ham i stedet for mere indlysende at give hjertemassage. 

Avaz-brødrenes største problem er, at de har så travlt med at komme fra handling til handling og reaktion til reaktion, at de glemmer den naturlige samtale. 

Selv om Kollision grundlæggende er en fortælling om Leos parforhold med Olivia (Cecilie Stenspil). I sorgen går deres forhold i stykker, men vi hører dem aldrig have en længerevarende samtale. Og selv om pointen er, at de ikke længere kan kommunikere, ville det alligevel have været givtigt at se dem forsøge, da korte replikker, smadret keramik og evige blikke bliver trættende i længden. 

De stærke skuespillerkræfter – særligt Nikolaj Lie Kaas og Tommy Kenter – er den eneste grund til, at man bliver hængende, mens Kollision ændrer sig fra melodrama over katastrofefilm til skilsmisse- og retssalsdrama. Daniel Cotroneo, der også stod bag den imponerende fotografering af Mens vi lever, får både boreplatform, gods og retssal til at fremstå visuelt indbydende. 

Det er tydeligt, at Avaz-brødrene med deres anden spillefilm gerne vil give publikum i pose og sæk, men vi ender med at drukne i floskler og følelser.