The Influencer Project

Den dansk-amerikanske horrorklassiker Reptilicus indeholder en hyppigt udskældt sekvens, hvor vi følger en amerikansk general på en sightseeingtur i København. 

Den ligeledes dansk-amerikanske horrorfilm The Influencer Project minder om nævnte sekvens, bare udvidet til halvanden time. Her er hovedpersonen den engelske TikTok/Instagram-influencer Chiara King, der i filmens mockumentary-struktur ligesom dens danske instruktør Mike Nybroe spiller en fiktiv version af sig selv. 

Hun ankommer i filmens start til Kastrup Lufthavn, hvor hun bliver hentet af et utroværdigt stort filmhold, som har til opgave at følge hende døgnet rundt med henblik på en dokumentarfilm. 

Den unge kvinde indlogeres i en luksuslejlighed og er gennem resten af filmen på farten rundt i utallige genkendelige dele af hovedstaden samt en smuttur til Møns Klint, mens hun filmer, redigerer og uploader små videoer til sine millioner af følgere. 

Desuden har hun planer om et nyt kapitel i sin populære vlogger-serie, hvor hun udforsker hjemsøgte huse. 

The Influencer Project er dog ikke en spøgelsesfilm. Gyserelementet introduceres i form af truende beskeder fra en stalker, der underskriver sig ”King_Slayer_XX99”. Mod filmens slutning spilles han af Alexandre Willaume, og det viser sig, at han har et stærkt personligt motiv til at terrorisere Chiara King. 

Vi møder også hendes seertalsfikserede agent (Jazmine Summer) og stoiske livvagt (Eos Karlsson). 

Dokumentarholdet filmer hele forløbet, der er klippet sammen til en montage af optagelser fra forskellige kilder, med konstant vekslende billedformat, inklusive højkantede smartphone-billeder. 

Det er oplagt at associere til found footage-klassikeren The Blair Witch Project fra 1999. Den blev co-instrueret af Eduardo Sánchez, der sammen med blandt andre Frank Zappas søn Ahmet Zappa også optræder på listen over producere bag The Influencer Project.

På filmens sluttekster bemærkede jeg ydermere som storyboarder Ole Comoll Christensen. Det overraskede mig. Ikke så meget fordi han debuterede som storyboarder på min egen film Adam Hart i Sahara, som blev optaget i 1983, men fordi jeg netop havde siddet og tænkt, at bortset fra finalen virker det visuelle forløb i The Influencer Project improviseret og ustruktureret, og at instruktøren burde have udarbejdet et storyboard. 

Chiara Kings færden i lokaliteterne er professionelt filmet med styr på fokus og kompositioner, men på en glat, overfladisk reklamefilmfacon blottet for opfindsomhed og miljøstemning. 

Det er en horrorfilm blottet for stemning og uhygge, med en heltinde uden karisma og personlighed. Heller ikke de mange forsøg på jump scares via indklippede billeder har nogen nævneværdig effekt. 

Mike Nybroe er en erfaren reklamefilminstruktør og har ifølge en Ekko-artikel lavet filmen for at ”opnå sine drømme”. Derfor er det ubegribeligt, at han intet har lært af filmkunstens store fortællere, men bare filmer løs på må og få. Ligesom det er hul i hovedet at debutere med en film, der stort set intet nyt har at byde på. 

The Influencer Project kombinerer tre subgenrer: found footage, screenlife og livestream-/influencerhorror. 

Found footage består af optagelser filmet af personer eller kameraer i handlingens univers. Det danske hovedværk i genren er Christoffer Boes Offscreen med Nicolas Bro, og næste måned kan man på Blodig Weekend-festivalen se genrens internationale hovedværk, Ruggero Deodatos Cannibal Holocaust fra 1980. 

Af andre nøgleværker kan nævnes superheltefilmen Chronicle (2012), der inddrager optagelseskilder såsom overvågningskameraer, og Open Windows (2014), som består af felter på en computerskærm. Og corona-epidemiens karantæneinspirerede screenlifegyser Host (2020), hvor en spiritistisk seance udspilles via Zoom. 

De seneste års massive bølge af livestream- og influencergysere har budt på Gonjiam: Haunted Asylum, Spree, The Deep House, Deadstream og House on Eden. 

Hen mod slutningen bliver The Influencer Project pludselig til torture porn med den klassiske Motorsavsmassakren-finale, hvor heltinden er bundet til en stol foran sin bøddel. Klichéen kendes fra utallige danske lavbudget-horrorfilm såsom Finale, hvor et darkweb-torturshow ledsages af brugerkommentarer på lærredet, et metafilmelement gentaget i The Influencer Project. 

Filmens mest vellykkede greb er en rammefortælling, hvor en ung wannabe-influencer filmer en ekstrem video med håb om endelig at få et viralt hit. Hun spilles af Ronja Hauge Schierup, hvis korte præstation overskygger alt andet og kulminerer i filmens ene mindeværdige billedkomposition.