Biografanmeldelse
12. aug. 2020 | 22:54

Vores mand i Amerika

Foto | Nelly Kiss
Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt (Henry Goodman) tager i det ovale værelse imod den danske ambassadør Henrik Kauffmann (Ulrich Thomsen).

En af Danmarkshistoriens mest fascinerende skikkelser får sit liv filmatiseret i effektivt drama om store mænd og kvinderne bag dem.

Af Nicki Bruun

Henrik Kauffmann er en af Danmarkshistoriens mest fascinerende skikkelser. Hans livshistorie er i bogstaveligste forstand, hvad filmdrømme er skabt af.

Han blev født 1888 i et aristokratisk miljø i Tyskland og flyttede i 1902 med sin dansk-tyske familie til København.

Mange år senere traf den ældre Kauffmann som Danmarks gesandt i Washington D.C. beslutningen ikke at tage imod ordrer fra regeringen, der samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt.

Ambassadøren gav på vegne af kongen – og med dertilhørende status som landsforræder – amerikanerne lov til at bygge militære anlæg i Grønland. Kauffmann blev efter Anden Verdenskrig taget til nåde af den danske stat og var siden en vigtig brik i etableringen af FN.

Henrik Kauffmann har fortjent sin plads i historiebøgerne, men Vores mand i Amerika starter og slutter langt fra de politiske vendepunkter og helt inde i det mest private.

På sine gamle dage ligger diplomaten i 1963 dødssyg af kræft på Skodsborg Badesanatorium. Han dør dog ikke af sygdommen, men langt mere dramatisk og helt i tråd med sit spektakulære liv: Hans amerikanske kone Charlotte skærer halsen over på ham, før hun tager livet af sig selv med en kniv i hjertet, mens hun ligger i badekarret!

Deres ægteskab var ikke lykkeligt, men voldsomheden i, hvad der vel er et medlidenhedsdrab og selvmord, står tilbage som en gåde. Men Christina Rosendahl får afløb for sin fascination af splattergenren, som hun kom ind på i sin artikel om den feministiske gyser The Love Witch i Ekko #75.

Resten af filmen udfoldes som en mere klassisk, men gennemført flot biopic, hvor billeder fulde af patina og ord fulde af patos skaber en romantisk underholdende historie om dengang rigtige mænd tog store beslutninger.

”Prøver du at redde dig selv eller hele verden?” spørger den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt godt nok Henrik Kauffmann, som rapt svarer: ”Hvad er forskellen?”

Andre steder er der tendens til stiv dialog i magtens gemakker, når stoiske mænd på pæn afstand diskuterer, hvad den rette respons på verdens udvikling er. Men det rolige periodedrama lives op af et effektivt symbolsk filmsprog, som når familien Kauffmann med venner og bekendte hygger ved en solbeskinnet pool, mens Nazityskland invaderer på lydsiden.

En isnende brug af slowmotion får nakkehårene til at rejse sig og skaber en forbindelse mellem det almenmenneskelige og det storpolitiske.

Og så er der underspillet humor i Henrik Kauffmanns møde med præsident Roosevelt og den engelske premierminister Winston Churchill i et blå-oplyst køkken en sen nattetime, hvor der lystigt spises fjerkræ og drikkes spiritus.

Ulrich Thomsen pakker sig ind i en rustning af indestængte følelser som Henrik Kauffmann, der er mindre farverig i filmen end sit rygte. Men hans lidet undertrykte forelskelse i konens søster Zilla (Zoë Tapper) suser gennem de blafrende blade i skoven, når de to håbløse elskende udveksler stjålne blikke og kys.

Portrættet af ”den store mand” kan vække mindelser om mesterværket Citizen Kane, der fik premiere i den tid, Rosendahls film foregår i.

Begge film starter med dødsscenen, og ligesom bladkongen Charles Foster Kane spiller Kauffmann højt spil og vinder stort på den internationale scene. Men hvor Orson Welles’ antihelt mister sig selv og ender ensom, lader Rosendahl bevidst beskrivelsen af den danske diplomats liv – hans motiver og bevæggrunde – være åbent for fortolkning.

Helt eller skurk, en idealist med en ædel sag eller en egenrådig magtspiller?

Siden sin afgang fra filmuddannelsen Super16 i 2004 er Christina Rosendahl blevet en af landets mest fremtrædende instruktører – særligt på grund af sit arbejde som forkvinde i brancheforeningen Danske Filminstruktører, der under hendes ledelse er blevet en markant stemme i ligestillingsdebatten.

Kunstnerisk har hun stået bag så forskellige film som ungdomsdramaet Supervoksen, koldkrigs-thrilleren Idealisten og senest dokumentaren Vold i kærlighedens navn, hvor instruktøren skildrer beboerne på et krisecenter for kvinder, der er blevet udsat for partnervold.

Hun har udtalt, at hun ikke så meget har lavet Vores mand i Amerika på grund af det historiske vingesus, men snarere for at blive klogere på sine forældres ægteskab. Og hun skaber da også et solidt argument for den gamle sandhed, at der bag enhver stor mand står en kvinde og styrer slagets gang.

Charlotte (Denise Gough) minder i en afgørende stund gemalen om, at diplomati er 50 procent information og 50 procent gambling. Og så er hun hans indgang til Roosevelt gennem sine fortræffelige familieforbindelser.

Hun får i en vis forstand det sidste ord, også i Vores mand i Amerika, hvor rulleteksterne lidenskabeligt og skæbnesvangert akkompagneres af Crazy He Calls Me sunget af Billie Holiday.

Trailer: Vores mand i Amerika

Kommentarer

Titel:
Vores mand i Amerika

Land:
Danmark

År:
2020

Instruktør:
Christina Rosendahl

Manuskript:
Kristian Bang Foss, Dunja Gry Jensen, Christina Rosendahl

Medvirkende:
Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard, Denise Gough, Zoë Tapper

Spilletid:
115 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
13. august

© Filmmagasinet Ekko