Nyhed
07. jan. 2011 | 12:40

De Niro valgt til jurypræsident i Cannes

Det er Robert De Niro, der skal styre slagets gang og den ni mand store jury, når Den Gyldne Palme skal uddeles til maj.
Af Helene Withington

Robert De Niro er blevet valgt til præsident for juryen ved årets Cannes-festivalen.

Skuespilleren, der af mange bliver betragtet som en af sin generations største skuespillere, har ellers ikke vist sig fra sin mest prisvindende side i det seneste stykke tid.

Den biografaktuelle Little Fockers, hvor Robert De Niro spiller den dominerende svigerfar Jack Byrnes, har ikke kastet mange kritikerroser af sig, og det er der faktisk ikke mange andre af De Niros seneste film, der har.

Hvem husker for eksempel film som Showtime, Meet the Parents og Familieterapi?

Det gør diverse festivaljuryerne i hvert fald ikke, og De Niro har ikke modtaget en pris siden 2003, hvor han fik det amerikanske filminstituts Life Achievement award.

I det seneste nummer af Ekko var han også på listen over de ti største sellouts.

Robert De Niro var tilbage i 1980’erne to gange præsident for Cannes-juryen, der i alt består af ni medlemmer. Gennem tiden har otte af hans film været udtaget til festivalens hovedkonkurrence, her iblandt Taxi Driver og The Mission, som begge vandt Den Gyldne Palme.

Cannes-festivalen finder sted 11. - 22. maj i år.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko