”Han er enhver kvindes drøm, tænkte jeg”

Efter en tætpakket dag med blandt andet 80 minutters filmoptagelser er videoskærmene pillet ned onsdag morgen. Det er andendagen i justifikationssagen om Manyar Parwani og Omar Marzouks endnu ikke udgivne dokumentar, der skildrer forfatteren Sara Omar.

Den første halve time går med, at Sara Omars advokat Erik Nyborg færdiggør gårsdagens fremlæggelse. Sara Omar forsøger at få stadfæstet byretten og landsrettens fogedforbud mod, at Parwani og Marzouk kan bruge i alt 300 timers optagelser med Sara Omar. Optagelserne er lavet fra 2018 til 2019.

Desuden kræver forfatteren nu 500.000 kroner i erstatning for konsekvenserne af optagelserne samt en påstået smædekampagne.

Der er igen meget presse i retssalen i Frederiksberg, men lidt færre tilhørende end i går, hvor der bliver afspillet opsigtsvækkende lydoptagelser af samtaler mellem Sara Omar Manyar Parwani samt mellem Omar og hans søstre.

Erik Nyborg får i sin afslutning af fremlæggelsen i dag nævnt Manyar Parwanis søgsmål mod Sara Omar, Ekkos chefredaktør og Ekkos journalist for et interview i Ekko. Søgsmålet blev senere trukket tilbage. Det skete, kort efter Parwani blev dømt for hærværk mod Sara Omars smartphone.

Til sidst forsøger Nyborg at dokumentere, at Sara Omars indkomst er blevet betydeligt mindre i forbindelse med sagen om dokumentaren. Han henviser til, at længere tids sygemelding har forhindret hende i at skrive sin tredje roman og afholde adskillige foredrag.

Derefter tager forsvarsadvokat Erbil Kaya ordet. Han starter sin fremlæggelse med at finde en taburet til sin computer og rejse sig op med en bemærkning om, at Erik Nyborg har været svær at forstå i siddende position.

”Vi har brug for luft til lungerne,” siger forsvarsadvokaten kækt.

Alvorlige løgne
Da der er tale om en justifikationssag, som grundlæggende allerede er behandlet to gange, er retten godt bekendt med sagen, og derfor var Eriks Nyborgs fremlæggelse ganske formel.

Erbil Kaya starter derimod med en lille tale om ytringsfrihed, som ifølge advokaten kan blive ”smidt ud med badevandet” på grund af en teknisk sag, selv om Manyar Parwani som instruktør må forventes at have ret til sit værk.

Både Erik Nyborg og dommeren indvender, at retten godt kender sagen, og nu er det tid til forelæggelse.

Scenen er dermed sat for forsvarets synspunkt: At fogedforbuddet forhindrer Parwani og Marzouk i at fortælle en vigtig historie med deres dokumentar. Nemlig historien om, at Sara Omar har løjet systematisk om forhold i sin muslimske baggrund og dermed været med til at skade synet på indvandrere fra muslimske lande.

Langt det meste af Erbil Kayas forelæggelse består af en times oplæsning af en afhøringsrapport med Sara Omar, som blev afgivet i 2021 i forbindelse med et strafferetsligt forhold.

Her blev Sara Omar flere gange forholdt, at hun tilsyneladende har fremsagt alvorlige løgne. Sara Omar blev i forhøret forholdt, at hun fejlagtigt har påstået at have været udsat for vold af somaliere, der i virkeligheden kun truede hende på Facebook.

I 2019 påstod hun i en anden sag at være blevet overfaldet og indgav det som en falsk anklage til politiet. I rapporten citeres Sara Omar for, at hun gjorde irrationelle ting i perioden for at få sympati, blandt andet fra Manyar Parwani.

I retten blev der i går oplæst udskrifter af lydbeskeder, der tyder på, at Sara Omar også har haft romantiske følelser for sin instruktør. I afhøringsrapporten forholdes hun, at det kan lyde, som om hun var forelsket i Manyar Parwani, når man hører hende kalde ham ”troldemus” og sige, at hun elsker ham.

I afhøringsrapporten svarer Sara Omar, at hun aldrig har haft så stærke følelser for et andet menneske, som hun havde for Parwani. Men samtidig hader hun den person, hun var dengang, lyder det.

Et sjældent smil ses på Sara Omars ansigt, da hun i afhøringsrapporten bliver citeret for at rette på personen bag rapporten, da han betegner et ptsd-anfald som et ”hysterisk anfald”.

Mindre muntert er det, da Erbil Kaya læser højt fra en artikel i Berlingske fra 2022 og refererer til et interview i Bremen Teater, som bliver afspillet i går. Begge steder har Sara Omar sagt, at hendes ufødte barn blev dræbt af hendes eksmand, fordi hun var en pige. Men Omar kendte ifølge advokaten faktisk ikke kønnet på barnet.

Da Erik Nyborg tidligere fremlagde samme punkt, refererede han til en senere forklaring fra Sara Omar om, at hun skruede op for dramaet, fordi Manyar Parwani ønskede det, og at hun var overbevist om, at barnet var en pige.

Voldeligt ægteskab
Kort efter tager Sara Omar selv ordet som den første af de tre hovedpersoner i vidneskranken.

Hun sætter sig tydeligt berørt til rette foran retten med pressen bag sig med vand og lommetørklæder klar på bordet. Hun er klædt helt i sort – ligesom Manyar Parwani – og hendes hænder ryster, når hun bladrer i sine medbragte A4-ark med noter.

Først bliver hun spurgt til sin baggrund og forklarer, at hun kommer fra et muslimsk miljø i Kurdistan med massiv negativ social kontrol, strenge regler for familiens kvinder og regelmæssig vold.

Tidligt i forklaringen lader hun sig rive med og kommer ind på den påståede smædekampagne af Manyar Parwani og Omar Marzouk, men advokaten Helle Hald, som står for sagsøgersidens vidneforklaringer, afbryder hende. Hald vil holde forfatteren på sporet.

Sara Omar fortæller i vidneskranken om sit voldelige ægteskab med en mand i Tyskland, som førte til en abort i 2009. Ifølge Sara Omar aborterede hun, efter ægtemanden havde slået hende. Hun gentager, at hun dengang kunne mærke, at barnet var en pige.

I 2014 blev hun formelt skilt, og da var hun allerede flyttet tilbage til Danmark, hvor hun i 2017 udgav den roste og kontroversielle roman Dødevaskeren, som er inspireret af hendes baggrund.

Sara Omar fortæller, at succesen var en stor omvæltning for hende. Især fordi hun allerede i 2010 blev diagnosticeret med ptsd.

Enhver kvindes drøm
Troværdighed er et centralt tema i retssagen, og i pausen diskuterer journalisterne energisk, hvem der taler sandt, og hvem der lyver.

”De lyver begge to,” lyder det tørt fra en journalist. ”Mit princip er, at de taler sandt, når de taler om hinanden, men lyver, når de taler om sig selv.”

Sara Omar sætter sig tilbage i vidneskranken og fortæller, at hun faktisk allerede mødte Manyar Parwani i 2014. Han kontakter hende, fordi han vil have hende til at medvirke som skuespiller i en spillefilm. De mødes i København, men da der indgår nøgenscener, takker hun nej.s

Herefter redegør Sara Omar for, hvordan hun bliver udsat for love bombing, hvor han overøser hende med opmærksomhed med blandt andet opslag på Facebook og brug af meget store ord.

”Jeg følte mig set, hørt og anerkendt. Han viste mig en form for opmærksomhed, som jeg aldrig har fået før,” siger hun og fortæller, at det er særligt betydningsfuldt, fordi der er tale om en person med anden etnisk herkomst.

Hun føler sig nemlig meget sårbar i forbindelse med udgivelsen af sin Dødevaskeren, der er en kras kritik af social kontrol i nogle muslimske miljøer.

”Han er enhver kvindes drøm, tænkte jeg,” siger Sara Omar.

Bagsiden af medaljen
Hurtigt planter Manyar Parwani idéen om en dokumentarfilm, og i januar 2018 kommer Rasit Ufuk Tas ind i billedet som producer af filmen.

Sara Omar bor i Odense, hvor hun læser statskundskab. Men hun kommer jævnligt til København, hvor instruktøren får hende til at leje et bestemt værelse på Hotel Alexandra med god udsigt til bilerne på H.C. Andersens Boulevard.

”Det er altid på min regning,” siger hun.

I februar 2018 begynder Manyar Parwani at nærme sig hende fysisk, men Omar siger til ham, at hun har det svært med, at nogen kommer fysisk tæt på hende. Hun vil gerne have et platonisk forhold.

Parwani går i gang med at optage forfatteren med sit videokamera, men samtidig ændrer han sin opførsel over for hende. Det starter med hendes nytårstale på DR2, hvor han begynder at instruere hende i, hvordan hun skal tale, og hvad hun skal sige.

”Han siger, at jeg læser robotagtigt op. Han siger, at den nederste del af min krop er for stor i forhold til den øverste. Han siger, at jeg har blowjoblæber og øjne som en ko,” påstår Sara Omar.

Slået med kameraet
I stedet for at løbe sin vej bliver Sara Omar afhængig af, hvad Manyar Parwani mener om hende, og samtidig skaber han en stemning af paranoia.

Hun skal slette deres beskeder, for de bliver overvåget af myndighederne. Han fortæller, at han er en del af en ulvegruppe, der jagter pædofile, men at han nok skal beskytte hende.

”Han bliver pludselig min medierådgiver, min kommunikationsrådgiver og min økonomirådgiver. Han er besat af de penge, jeg tjener, og han blander sig i, hvad jeg bruger pengene til,” siger Sara Omar.

Parwani skal have fremstillet sig selv som fattig, og det får Sara Omar til at købe computer, mobil, forplejning, hudcreme og sko til ham. Samtidig behandler han hende dårligere og dårligere.

Han tager Sara Omar til Hareskoven, hvor hun aldrig har været før og føler sig usikker. Det er her, at Parwani ifølge Sara Omar for første gang slår hende – med sit kamera!

På en hyggetur, hvor hun nyder vegansk is med Pawani og Rasit Ufuk Tas, siger Parwani pludselig: ”Hold kæft, din lille kurder, eller jeg smadrer dig!”

Hun oplever ham som ”et dramatisk og kaotisk menneske” og beskriver sig selv som en frø i vand, der langsomt opvarmes, så hun slet ikke opdager den ubehagelige situation, før det er for sent.

”Jeg tager en maske på”
En dag smider Manyar Parwani i raseri Saras mobil ud af vinduet på værelset i Hotel Alexandra. Det har han senere fået en bødestraf for.

Hun fortæller, at han beskylder hende for, at udlændingepolitikken er blevet strammet i Danmark.

”Du har slikket Inger Støjbergs fisse,” siger han anklagende og siger om hendes roman: ”Jeg kan lukke mine øjne og skrive din bog med min pik i hånden.”

Hun siger, at han er meget fikseret på, at hun skal angribe højrefløjen, men hun vil ikke tilhøre nogen fløj. ”Jeg er upartisk.”

Helle Hald spørger, hvorfor hun finder sig i det.

”Jeg kommer fra en kultur, hvor vi kvinder bliver udsat for vold. Så fortsætter vi og laver huslige ting. Vi genvinder kontrollen. Jeg er også et professionelt menneske, jeg tager en maske på,” svarer Sara Omar.

Den 17. august 2018 på Hotel Alexander eskalerer forholdet. Hun bliver efterladt med et hotelværelse i kaos, fordi Manyar har kastet med coladåser og mad, og hun skriver til Rasit Ufuk Tas, at hun er blevet rusket og kaldt en luder og en djævel.

Hun kommer på hospitalet efter den oplevelse. I november 2018 forlader Rasit Ufuk Tas projektet. Først senere finder Sara Omar ud af, at det er på grund af Parwanis opførsel.

Vender 180 grader
Filmoptagelserne fortsætter, og hun sender ham en lydbesked: ”Hvordan har du det, min skat … Jeg har brug for at høre din søde stemme.”

Sara Omar forklarer, at hun på det tidspunkt er meget forvirret og har mistet sin realitetssans.

”Han skiftede mellem at være kærlig og modbydelig. Og jeg var forelsket i det billede, han havde tegnet af sig selv. Han nedbrød mig og byggede mig op igen.”

I en optagelse fra Tenerife i 2019, hvor Sara Omar angiveligt har fået ødelagt sin anden mobil, synger hun ikke desto mindre.

”Det er Sara – den dresserede abe – der synger i bilen,” lyder hendes svar. Faktisk bliver Tenerife vendepunktet – hun har fået nok.

Hun taler med den erfarne producer Karoline Leth, som gør hende opmærksom på, at hun som medvirkende i en dokumentar har rettigheder – og at det projekt, hun indgår i, på ingen måde lever op til de etiske standarder for professionel filmproduktion.

Da den oprindelige kontrakt udløber, og en ny skal forhandles, oplever hun, at filmskaberne forsøger at snyde hende. Til sidst vælger hun at trække sig fra projektet.

Herefter bryder konflikten for alvor ud. Manyar Parwani og Omar Marzouk beslutter at fortsætte og anvende de allerede optagne optagelser. Det er yderst sjældent i filmbranchen at skabe et kunstnerportræt uden den medvirkendes samtykke, og der findes nærmest ingen danske fortilfælde for, at et filmprojekt foretager en 180 graders kovending – fra hyldest til afsløring af en påstået løgner.

Sara Omar har tidligere luftet mistanken om, at det hele fra begyndelsen var Manyar Parwanis plan at underminere hende.

Metoder som en sektleders
Først efter bruddet begynder det for alvor at gå op for Sara Omar, hvad hun har været udsat for.

Hun taler med Manyar Parwanis ene søster, der er psykolog, kalder det for gaslighting – altså en form for psykisk manipulation, hvor én person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse og dømmekraft.

Sara Omar kommer i kontakt med Pernille Bergendorff, som er skuespilleren og skribent, blandt andet for Ekko. Hun er blevet instrueret af Manyar Parwani i KTO, som aldrig har fået premiere, fordi den efter sigende er for dårlig.

”Jeg var selv helt ødelagt af at have ’arbejdet’ sammen med Manyar. Hans metoder er som en sektleders. Bryder én ned og få én til at tro, at han er den eneste, der kan hele én,” lyder en udtalelse fra Pernille Bergendorff, som bliver oplæst af Helle Hald.

”Det er det mest ubehagelige jeg har været ude for i mit liv. Den eneste gang nogensinde, hvor jeg følte, at jeg mistede mig selv fuldstændigt. Ikke kunne huske hvem jeg var,” fortsætter Pernille Bergendorff.

Der bliver også læst en udtalelse højt fra en anden, anonym deltager i optagelserne: ”Kender til tre, der har gået i terapi efter at være involveret i hans ’projekter’, og jeg burde også have gjort det.”

Sara Omar bekræfter, at hun har fået diagnosen ”personlighedsændring efter katastrofe” som følge af forholdet til Manyar Parwani. Hun erkender, at hun fortsat er mærket af sagen og ikke kan lade være med at læse – og for dokumentationens skyld gemme – alt, hvad Parwani skriver på sociale medier.

Under afhøringen henvender hun sig pludselig direkte fra vidneskranken til instruktøren, som hun irettesætter for noget, han har skrevet om hendes diagnose.

Forud for retssagen har Manyar Parwani i et Facebook-opslag afvist samtlige Sara Omars anklager mod ham.

Fredag fortsætter sagen med krydsforhør af Sara Omar. Erbil Kaya oplyser, at han forventer at bruge én til to timer. Han vil utvivlsomt forsøge at fremstille hende som et utroværdigt vidne, hvilket bliver en hård prøvelse for forfatteren, der under sin egen advokats gennemgang fremstod tydeligt berørt.