”Jeg er H.C. Andersen”

Casper Kjær Jensen var den første, der trådte ind ad døren til castingen på Nikolaj Arcels kommende film om H.C. Andersen (1805-1875).

”Jeg er H.C. Andersen!” præsenterede han sig.

”Og det er jo præcis sådan, H.C. Andersen selv ville have gjort,” fortæller Nikolaj Arcel med et anerkendende nik mod skuespilleren. ”Han var ikke ligefrem typen, der satte sit lys under en skæppe.”

Under Cannes-festivalen i maj har de sat hinanden stævne på Hyde Beach, en eksklusiv strandklub på La Croisette ud til Den Franske Riviera, for at promovere Mit livs eventyr.

Den forventes at få biografpremiere i efteråret 2027. Med et budget på 76,8 millioner kroner er det en af de største danske filmproduktioner nogensinde.

”Jeg havde sagt til min producer, at hvis vi ikke fandt H.C. Andersen, blev der ingen film. Selv om vi havde et godt manuskript, vidste jeg, at historien ikke ville kunne tåle en halvgod H.C. Andersen. Men Casper ramte karakteren fra første øjeblik og gav den samtidig sit helt eget præg. Det overraskede mig,” siger instruktøren.

Kender vi egentlig HC?
For den 31-årige Casper Kjær Jensen bliver rollen hans hidtil største i karrieren. Han er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense og har på de skrå brædder medvirket i Jeppe på Bjerget og haft hovedrollen i Romeo og Julie.

På film har han gjort sig bemærket som en isnende copycat-seriemorder i Ole Bornedals Nattevagten – Dæmoner går i arv fra 2023.

Med sin ranglede skikkelse og melankolske udstråling er det ikke svært at se, hvorfor han er blevet castet som H.C. Andersen.

”Det føltes med det samme rigtigt. Der var noget, som resonerede i mig. Den følelse gik jeg med under den lange castingproces, hvor vi prøvede en masse af. Vi prøvede alle mulige ting af, og det var godt, at ikke alt lå fuldstændigt fast,” siger Casper Kjær Jensen.

”Forberedelserne starter først for alvor op til efteråret. Lige nu laver jeg teater. Men jeg kommer til at stole på min intuition, for der må være en grund til, at jeg er blevet valgt. Det er et skidegodt manuskript, og det en spændende karakter, som folk har en holdning til – i hvert fald ved mange, hvem han er.”

Nikolaj Arcel bryder ind.

”I virkeligheden ved de færreste, hvem H.C. Andersen var. Mange tror, de ved, men vi kommer til at vise nogle ting, som vil overraske mange. Det har været det sjoveste ved at skrive manuskriptet, og det bliver det sjoveste ved at vise filmen,” siger instruktøren.

Socialt akavet
Mit livs eventyr, som også er titlen på en selvbiografi af H.C. Andersen fra 1855, handler om den spirende forfatters ungdom.

Som fjortenårig flytter han fra Odense til København for at erobre byens kulturliv og skabe sig en karriere som berømt kunstner. Selvtilliden fejler ikke noget, men mødet med hovedstaden afslører hurtigt, at de sociale koder er en stor udfordring.

”Det er en tidløs historie, der dybest set handler om den menneskelige tilstand: Hvem er jeg? H.C. Andersen kom til København, fordi han troede, at han skulle blive den nye Shakespeare.”

”Han ville overgå Ludvig Heiberg og alt andet på den tids teaterscene, han ville have de bedste anmeldelser og de største klapsalver i teatret. Han ville være en seriøs dramatiker – eventyrene fyldte ikke i hans selvforståelse. De blev et nødvendigt arbejde, han kastede sig over af økonomisk nød. Og da hans første eventyrsamling udkom, blev den da også mødt med hård kritik og få så den genialitet, der senere skulle blive tydelig.”

Filmen handler om en outsider, der har meget svært ved at komme ind i de gode, elitære kredse.

”H.C. Andersen var meget neurotisk og ekstremt optaget af, om folk kunne lide ham. Det bundede i, at han havde haft en triggy barndom, hvor han blev mobbet og følte sig uelsket.”

”Så det blev en sjov, men også hård rejse for ham. Han var socialt akavet og havde svært ved at føre en samtale uden at plapre om sig selv. ’Jeg er et geni,’ sagde han, og det var lige så upopulært at sige dengang, som det er i dag.”

Historien kan Nikolaj Arcel sagtens indleve sig i.

”Jeg kan godt genkende ønsket om at blive accepteret og set for det, man er og kan. Tragedien er, at mange mennesker gennemlever en lang periode af deres liv, hvor de desperat forsøger at finde ud af, hvem de skal være for at passe ind – i stedet for først at stille det mere grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg?”

Farver og vanvid
Idéen til filmen kommer fra Nikolaj Arcel selv. Det startede med, at han undrede sig over, at der ikke var lavet en film om H.C. Andersens formative år.

”Der er lavet en film om H.C. Andersens skoletid – Rumle Hammerichs Unge Andersen (2005) – men ingen har for alvor fået greb om hans liv i tyverne,” fortæller Nikolaj Arcel.

”Jeg bliver ofte draget af det, der virker umuligt. Når flere filmfolk har forsøgt, men undervejs har måttet opgive, vækkes nysgerrigheden. Kan det mon alligevel lade sig gøre?”

Ligesom med forgængeren Bastarden (2023) har Arcel skrevet manuskriptet med Anders Thomas Jensen.

”Det har været en hamrende svær film at skrive. Det tog Anders Thomas Jensen og mig fire-fem år at knække nøden til historien. Det handlede især om at finde den rette tone mellem drama og humor.”

”Når man hører, at der kommer en H.C. Andersen-film, forestiller de fleste sig straks en ældre mand med hat og stok. Fra starten besluttede vi os for at gå i den stik modsatte retning: et univers af fest og farver, vanvid og smerte.”

Prioriterer dansk publikum
Bastarden blev udtaget til hovedkonkurrencen på Venedig-festivalen. Men selv om en film om Danmarks største kulturikon rummer en oplagt international interesse, er det ikke noget, Nikolaj Arcel er optaget af.

”Hvis man begynder at lave film med festivaler for øje, bliver det forkert. Jeg forsøger bare at lave en god film,” siger han og tilføjer, at interessen for filmen er stor i mange lande.

”Jeg tænker altid, at hele verden skal kunne se mine film. Men jeg er nødt til at have det danske publikum som førsteprioritet. Resten må komme derefter.”