Mød Ekkos første kommunalpolitiker

Direktør for Gentofte Kino, ejer af Gentofte Plakatgalleri, bestyrelsesformand i Danske Biografer, klummeskribent i Filmmagasinet Ekko – og nu også byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Gentofte Kommune med plads i blandt andet Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget.

56-årige Sune Lind Thomsen er en mand med mange jern i ilden. I snart seks år har han været en dynamisk direktør for Gentofte Kino, hvor han ofte står bag events og endda har etableret en fast festival for film i det legendariske 70mm-format.

I samme periode har han kyndigt taget pulsen på billetsalget i Ekkos faste klumme i det trykte magasin, Box office, og tidligere var han distributionschef i et af landets førende selskaber, SF Studios.

Man kan roligt kalde Sund Lind Thomsen en ildsjæl, der lægger sin energi i noget, man ikke bliver stenrig af. Og selv om det var hans første forsøg ved et byrådsvalg, blev han blandt de ti af i alt 23 konservative kandidater, der sikrede sig en plads i byrådet.

– Er du overrasket over at blive valgt ind?

”Ja, det er jeg faktisk. Jeg har jo overhovedet ikke haft nogen politisk karriere før nu. Det føles lidt surrealistisk, men samtidig fantastisk.”

– Du fik 459 personlige stemmer?

”Faktisk 460 efter fintællingen. Det var femteflest på vores liste og flest blandt dem, der ikke allerede sad i byrådet for De Konservative. Jeg har ellers ført en afdæmpet kampagne, fordi jeg ikke ønskede at stå i vejen for partiets øvrige kandidater.”

– Du har ikke lige listet politik ind, når du har introduceret film i din biograf?

”Nej, der har ikke været en eneste politisk reklame i biografen. Jeg har hverken uddelt pamfletter, deltaget i tombola eller lignende. Jeg har skrevet to Facebook-opslag og hængt 70 valgplakater op. Og jeg har ikke engang stemt på mig selv – jeg stemte på borgmesteren. Så teknisk set kunne jeg have haft 461 stemmer,” siger han og griner.

– Hvad er så forklaringen på det flotte stemmetal?

”Det må du egentlig spørge borgerne om. Men forhåbentlig skyldes det, at folk kender mig. Jeg har jo boet i kommunen stort set hele mit liv og kender den som min egen bukselomme. Jeg blev født på Frederiksberg, men voksede op i Gentofte og gik i folkeskole her fra tredje klasse. Gentofte Kino er min barndomsbiograf, som jeg overtog i 2020 og har formået at drive videre trods coronakrisen.”

Man siger ikke nej
– Hvad fik dig til at stille op?

”Jeg fik en opfordring af borgmester Michael Fenger fra De Konservative. Jeg er opdraget sådan, at når nogen spørger, om man vil påtage sig et tillidshverv, siger man ja. Jeg spurgte min hustru og min mor, og min kære mor sagde: ’Ja, Sune – det skal jo nødig hedde sig, at du ikke vil tage ansvar, når du bliver spurgt.’ Under corona-nedlukningen fik jeg mange tilkendegivelser fra folk, som håbede, at Gentofte Kino ville overleve. Folk har virkelig støttet op om biografen, og nu vil jeg gerne give lidt tilbage.”

– Kunne du se dig selv i Fengers parti?

”Ja, ja. Det er ikke særligt kontroversielt at være konservativ i Gentofte. Nogle spurgte, om det ikke var uambitiøst at stille op, fordi partiet har haft flertal gennem mange år. Men når kun fire procent af borgerne har været utilfredse med styret de sidste fire år, er barren altså ret høj.”

– Hvordan finder du tiden til det?

”Jeg vidste godt, at selv om det er et fritidsjob, er det ikke noget, man kommer sovende til. Alligevel har flere ting overrasket mig. For eksempel at De Konservative holder gruppemøde hver mandag morgen fra 7.30 til 9.00! Jeg vidste heller ikke, at man først kan træde ud af byrådet, hvis man fraflytter kommunen.”

Sune Lind Thomsen griner.

”Det overvejer jeg dog ikke. Jeg skal have aflastning på nogle af mine administrative opgaver i biografen, men ellers skal det nok gå. Jeg glæder mig til arbejdet.”

– Hvordan vil du gøre en forskel i byrådet?

”Kultur er indlysende en af mine mærkesager. Gentofte er en selvstændig by – det vil jeg gerne have, at folk husker. Vi har to biografer, et teater, et eksperimentarium, et forsamlingshus, fem museer, seks biblioteker og ti folkekirker. Kultur er ikke noget, man skal opleve i København, hvor parkering koster en formue. Vi er gode til at bruge vores lokale tilbud, men det skal vi fortsætte med, og vi skal have den yngre generation med. Tag en tur i Øregårdsparken og besøg Øregaard Museum gratis – man bruger en time af sit liv og går hjem beriget.”

– Det lyder, som om du vil bevare det eksisterende?

”Jeg vil bevare institutioner med historisk betydning – fra det lille BrandMuseet til Experimentarium. Men vi skal selvfølgelig også udvikle kommunen med nye kulturelle initiativer.”

– Vil du som filmmand gøre noget særligt for filmverdenen?

”Det kan jeg ikke på grund af habilitetsreglerne. Det var også det første, jeg spurgte borgmesteren om, og han beroligede mig: ’Vi har nitten byrådsmedlemmer, og alle er på den ene eller anden måde en del af fælleslivet.’ Så det er der styr på, og vi har så mange jurister og advokater i kommunen, at der hurtigt bliver ballade, hvis vi træder forkert. Så jeg vil i stedet engagere mig i oplevelser på tværs af kulturformer.”

Kultur med dybde
– Du har talt for ’en kultur med dybde’. Nu er det vel også lidt svært at tale for en overfladisk kultur?

”Haha, ja. Kultur med dybde betyder også, at der er noget for feinschmeckere – for eksempel et brandbilsmuseum, som måske kun interesserer nogle få. Kultur må ikke kun måles på billetantal. Ordrupgaard skal kunne vise eksperimentel kunst. Jeg har ikke noget imod mainstream – jeg viser gerne André Rieu- eller Kandis-koncerter i Gentofte Kino – men det er vigtigt også at vise noget, folk ikke vidste, de ville se.”

– Har du en lille mærkesag, du ikke har fortalt om endnu, men kan afsløre for Ekkos læsere?

”Parkeringsforholdene i kommunen er stigende udfordring. Tag som eksempel parkeringspladsen bag Gentofte Kino. Her kan kun parkeres den første time gratis. Det er ikke nok til at nå sine indkøb i Gentoftegade, hvor handelslivet ellers aktivt kæmper for at fastholde sine kvalitetsbutikker – og det er naturligvis ikke nok, hvis man vil en tur i biografen. Det er desværre et mønster, vi ser over hele kommunen: At handelslivet bliver presset af svære og tiltagende dyre parkeringsmulighed. Dét skal vi se på. Vi ønsker alle en levende kommune med et stærkt handelsliv og et blomstrende kulturliv, men det kræver, at vi også sørger for, at folk kan parkere.”