Beskrivelse
En cirkel af orangeklædte kvinder. De sidder i småsten ved havet. De nynner. I midten af cirklen én kvinde. Først græder hun, så griner hun, så råber hun, så rejser hun sig. Lidt senere en ny cirkel. De samme kvinder. Nu er det nat. Nu er de nøgne. Nu danser de om et flammende bål. Nu synger de, skriger de, kravler de på alle fire. En glødende smertefuld genfødsel af en kvinde, der bevæger sig ud på en rituel og helende rejse sammen med et kuld af sine vilde, kraftfulde og kærlige medsøstre. En poetisk rejse ud over al rationalitet, og undervejs udvikler den sig til et intimt indblik i at være et kvindeligt væsen på jorden. På sin ufiltrerede måde udfoldes den rå natur, der bor i alle kvinder, og som sjældent får lov til at møde verden. Et bevis på den helende kraft, der findes, når kvinder støtter op om hinanden og sammen bryder normer – og bryder fri.
Kommentarer